Læsetid: 5 min.

EU-kommissær kørt ud på et sidespor

5. juli 2000

EU's udenrigspolitiske kommissær Chris Patten tror ikke, de små lande vil finde sig i at ryge ud på et sidespor i EU. Selv er han dog ved at blive udmanøvreret af medlemsstaterne

Strasbourg - EU-kommissær Chris Patten rejser sig, hiver op i de nålestribede bukser og siger med den naturlige selvsikkerhed, der følger alle briter af en vis social klasse: "Som alle andre jobs kan det være frustrerende. Men jeg må være realistisk nok til at erkende, at intet bliver som at styre Hong Kong. Som guvernør i den store asiatiske by, havde jeg på trods af et spirende demokrati, almægtig magt. Når jeg trak i trådene, så skete tingene," siger EU-kommissær Patten, og knipser med fingrene for at understrege stilen i de gode gamle dage.
Han tilføjer så med et kvikt grin: "Nogen gange er det også på den måde i Bruxelles."
Faktum er imidlertid, at der ikke har været meget at grine af for Chris Patten, siden han for et lille års tid siden startede som EU's udenrigspolitiske kommissær - en post der på forhånd var udråbt til en af de mere prestigefyldte i den ny Prodi-kommission.
Men Patten startede på et tidspunkt, hvor Kommissionens prestige som institution var under nulpunktet efter fyringen af Santer-kommissionen i marts i fjor. Og i den mellemliggende tid frem til september, hvor Prodi kom til, indtraf der et stort mentalt ryk for EU's 15 medlemsstater.
Under NATO's krig i Kosovo gjorde de en central udenrigspolitisk erfaring, der for alvor startede processen frem mod en selvstændig forsvarspolitik for EU: At EU har behov for at kunne gå selv uden NATO og amerikanerne.

Patten til modangreb
Alt det skete uden kommissionens aktive deltagelse. Og det passede medlemsstaterne ganske udmærket. De følgende måneder understregede tendensen. EU-landene udnævnte tidligere NATO-chef Javier Solana til manden, der skal føre høj profil for EU's udenrigspolitik. Siden fik Solana lederrollen i EU's genopbygningsarbejde på Balkan med Patten som støttehjul.
I juni gik Patten til modangreb. I en tale skældte han ud over, at han er røget ud på et sidespor i EU's fælles udenrigspolitik. Ifølge Patten kan Kommissionen ikke reduceres til at "udfylde de tomme felter på et lærred, der er malet af andre."
Men i et svar til Patten har den franske udenrigsminister Hubert Védrine har gjort det klart, at Kommissionen skal holde sig væk fra udenrigspolitikken. Selv om Patten i går fik støtte fra Europa-parlamentet, der advarede mod tendensen til, at de store medlemsstater ordner tingene imellem sig udenom Parlamentet og EU-Kommissionen, der skal sikre de små landes indflydelse, ser det ikke lyst ud for Patten.

Vil ikke have mere magt
- Er de små medlemsstater opmærksomme på faren for dem, når Kommissionen skubbes væk fra EU's udenrigspolitik ?
"Der tales jo meget om det, men jeg oplever det ikke meget selv. Det er vigtigt at gøre det klart, at Kommissionen ikke vil have mere magt - kun bruge vores eksisterende muligheder bedre. Vi vil ikke dominere, kun bidrage. Men det er helt rigtigt, at hvis der var et forsøg på at styre EU gennem et 'direktorat' af medlemsstater, så ville det ske på bekostning af de små og mellemstore stater. Så jeg tror ikke, de vil lade det ske," siger Patten diplomatisk og understreger, at man bør holde fast i, at EU er et fællesskab, der ikke må udarte sig til, at de store gennemtvinger deres vilje på bekostning af de små.
"Men jeg kan ikke flytte rundt på møblerne i EU. Vi må gøre samarbejdet så komfortabelt som muligt og styre grænserne mellem os med så små spændinger som muligt. Det er i hvert fald det, Kommissionen ønsker - og Ministerrådet ligeså, tror jeg."

Diskussion fortsætter
- Men det handler også om de nye møbler. Er det ikke rigtigt, at EU-kommissionen forgæves forsøgte at få en plads i den ny militær-komite under EU's ministerråd, der skal arbejde sammen med NATO ?
"Det er sandt, at Kommissionen endnu ikke har fået en plads i militærkomitéen. Men vi har været diplomatiske og har ikke presset på for en militær rolle til Kommissionen. Vi har blot påpeget, at der vil komme situationer, hvor man ikke kan adskille den militære styring af en krise fra den civile del. Den diskussion fortsætter," siger Patten, der ikke er videre bekymret for, at diskussionen om forstærket samarbejde skal føre til et EU i to hastigheder.
"Jeg vil gerne først vide, hvad det egentlig er, folk vil bruge det til. Her slår det mig, at den mulighed, der allerede er i traktaten, ikke er blevet brugt endnu."

Folk er bagkloge
- Hvad mener De om Østrig-sagen som et stykke EU udenrigspolitik?
"Det var ikke EU, men de 14 EU-lande, der handlede uden for traktaten. Når tingene i EU i det store hele fungerer så godt, som de trods alt gør, skyldes det, at folk stoler på hinanden og deler samme værdier. Koalitionen i Østrig og valgkampen, der gik forud, kastede en skygge over hele ideen om fælles værdier. Lige nu er folk bagkloge og kritiserer de 14 EU-landes aktion. Men de havde også fået hammeren, hvis de ikke havde gjort noget mod Østrig."
Patten mener, at EU allerede nu har flere succeser at vise frem. Han nævner for eksempel overvågningen af valget i Zimbabwe. Men EU-landene mangler fortsat at vise, at de også kan leve op til løfterne om 60.000 soldater til et EU-beredskab, og at EU fortsat kan sikre stabiliteten på Balkan.
- Er den hurtige afslutning på EU's Tjetjenien-sanktioner mod Rusland fra december en EU-succes ?
"Nogle var overraskede over, hvor lagt EU gik i sin fordømmelse. Siden har russerne taget små skridt og tilladt lidt bedre adgang for humanitære hjælpeorganisationer. Men vi er stadig meget bekymrede for menneskerettighedssituationen i Tjetjenien," slutter Patten.

Fakta - Kamphanerne
De slås om profilen i EU's udenrigspolitik.
*Javier Solana, EU's høje udenrigspolitiske repræsentant, udnævnt af medlemsstaterne med sekretariat i Ministerrådet.
*Chris Patten, EU's udenrigspolitiske kommissær.
*Frankrigs præsident
Jacques Chirac, der som den aktuelle leder af det halvårlige EU-formandskab tegner EU.
*Samtidig har også Kommissionsformand Romano Prodi brug for rampelys, ligesom EU-kommissærerne Poul Nielson og Pascal Lamy tegner henholdsvis udviklingspolitik og handelspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her