Læsetid: 6 min.

'...flexibilitet i den administrative praksis'

15. juli 2000

Svend Auken endte med at give sig: Det kommende storcenter i Ørestaden får den størrelse, som storcentre skal have

Store planer
Den sejrrige tone i det udsendte pressemateriale er ikke til at tage fejl af:
"Tillykke! Field's Copenhagen får luft under vingerne. Den sag er helt klar..."
Det norsk-ejede Steen & Strøm Danmark A/S og danske TK-development markerer med en farvestrålende fields of news no. 1 i starten af juli, at tilladelsen til et storcenter i Ørestaden på 115.000 kvadratmeter endelig er i hus. Snarest muligt går anlægsarbejderne derfor i gang til det "enestående indkøbs- og oplevelsescenter af internationalt format (...) i Skandinaviens bedste vejkryds" , som pressematerialet skryder.
"Skandinaviens bedste vejkryds" ligger langt ude på Vestamagers forblæste fælled, hvor metroen - sådan er planen i hvert fald - om nogle år vil krydse Øresundsmotorvejen. Det er her, at den ny slipseformede bydel, Ørestaden, skal anlægges.
En meget synlig plet midt på slipset bliver det kommende storcenter, som under navnet field's skal rejse sig fra den bare mark.
Udviklingsselskaberne planlægger et center på 115.000 kvadratmeter fordelt på "to shoppingplaner, et plan med leisure-faciliteter, en Multi-plex biograf og dertil kontorer og et 18-etagers hotel."

Radio-Ib i spidsen
Centralt i udviklingsselskabernes planlægning er, at mange af centrets "højprofilerede internationale og danske specialbutikker" skal være meget større, end lovgivningen tillader.
Det har taget måneder, stakkevis af papir, mange møder og en hel del armvriden i kulissen at få grønt lys for projektet. For trods alle superlativerne i Steen & Strøms og TK-developments pressemateriale - og ordmaleri er der ingen mangel på - så har modstanden mod storcentrets mange kvadratmeter og især de planlagte kæmpebutikker været langt større end forventet. Og det ikke bare fra aktive lokale foreninger som Sundby Lokalråd med Ib Wendrup, indehaveren af Totalradio på Amagerbrogade, i spidsen.
Nok så magtfulde interesser - borgmestre i Roskilde og Frederiksborg amter, politikere fra blandt andet SF og Enhedslisten og ikke mindst miljø- og energiminister Svend Auken - har forsøgt at stikke indtil flere kæppe i hjulet på det center, der ellers lover at ville "tilføre shopping en yderligere oplevelsesdimension".
Alt sammen forgæves. For trods den store modstand har tilhængerne af projektet, som ud over de to pengestærke udviklingsselskaber også omfatter Københavns kommune, Ørestadsselskabet og ikke mindst Finansministeriet, vist sig at være de stærkeste.

Center-stop blev flop
At centertilhængerne har vundet, må tolkes som et markant nederlag for den planlov, som Svend Auken om nogen har gjort til sit projekt.
Således udtalte ministeren ifølge dagbladet Politiken i efteråret 1997, at Sverige burde tage ved lære af Danmark, hvor en ændring af planloven nu gjorde det muligt at "få kvalt de liberalistiske eldoradoer".
Lovændringen blev vedtaget i april 1997 for at sikre, at butikker og centre for det første ikke blev for store, og for det andet blev placeret inde i bymidterne - og ikke langt ude på landet med ekstrakørsel og lokal masse-butiksdød til følge.
Derfor bestemmer loven, som er vedtaget med blandt andre SF's og Enhedslistens stemmer, at dagligvarebutikker højst må være på 3.000 kvadratmeter, mens de såkaldte udvalgsvarebutikker (f.eks. tøj- eller sportsbutikker) højst må være på 1.000 kvadratmeter.
Hvis disse maksimumgrænser skal afviges, vil det med lovens tekst kræve "særlige planmæssige begrundelser".
Netop denne formulering bliver nogle år senere central, da Københavns kommune i november 1999 skal indarbejde planerne om storcentret og kæmpebutikkerne i et særligt kommuneplantillæg.
Kommunen er helt med på, at ganske mange af centrets butikker skal være større end planlovens maksimumgrænse på 1.000 kvadratmeter.
Samme velvillighed har kommunen overfor et "hypermarked" - et fikst ord, der betegner lidt mere end et traditionelt supermarked - på ikke mindre end 15.000 kvadratmeter.
Altså fem gange den overgrænse, som planloven fastlægger.
Men i sin positive iver kommer kommunen ikke med nogle "særlige planmæssige begrundelser" udover generelt at henvise til byens befolkningstæthed og den sammenhængende bystruktur mellem Københavns city og den kommende slipseby ude på Vestamager.

Dominobrikkerne
Fra tilhængerne af storcentret har der ikke været lagt skjul på, hvor stor indsatsen har været. Som var det dominobrikker opstillet og klar til at vælte, har en tilladelse til centret og ikke mindst et butiksareal på mindst 70.000 kvadratmeter med tilhørende kæmpebutikker været knald eller fald.
Ikke bare for det tilsyneladende evigt skrantende Ørestadsprojekt, hvor grundsalget hidtil har været domineret af tvungen statslig emigration til Amager, men sandelig også for hele metroprojektet:
Uden center med kæmpebutikker, ingen interesse hos private grundkøbere for Ørestaden - og dermed stor risiko for økonomisk sammenbrud for metroen. Og hvis det sker, så kommer Københavns fremtidige muligheder for at tiltrække vækst og virksomheder i konkurrence med andre europæiske metropoler ifølge tilhængerne ligeledes på højkant.
Dertil kommer det vigtige, men også mere svævende: Politisk prestige. Herom vidner, at sagen ifølge flere dagblade har været behandlet på absolut topplan i regeringen, og at Svend Auken undervejs har været udsat for, hvad en nærtstående kilde betegner som "et hysterisk pres" - ikke mindst fra finansminister Mogens Lykketoft.
Dagbladet Børsen kunne således i slutningen af maj fortælle, at Svend Auken ifølge "politiske kilder" blev udsat for trusler om nedskæringer af Miljøministeriets bevillinger - hvis altså han ikke makkede ret og opgav sin modstand.
Hvor meget hold, der er i den historie, er umiddelbart svært at afgøre, men at truslen i givet fald ville være effektiv, er de færreste i tvivl om. Som en kilde formulerer det: "Så kunne Svend jo ikke stå der og være så heroisk hele tiden...".

Smuthullerne
Heroisk eller ej - en kendsgerning er det, at Svend Auken som den øverste ansvarlige for planloven gentagne gange indtil sin endelige kapitulation den 9. juni i år giver udtryk for sin modstand både mod de planlagte kæmpebutikker og det samlede butiksareal på 70.000 kvadratmeter.
Især giver det genlyd, da Auken sidst i februar på den allersidste dag, hvor Københavns Kommunes kommuneplantillæg for detailhandelen er i offentlig høring, officielt nedlægger veto mod de 70.000 kvadratmeter butiksareal.
Senere underkender ministeren i svar på en byge af spørgsmål fra Søren Kolstrup fra Enhedslisten de argumenter, som Københavns kommune hidtil har ført i marken for såvel de 70.000 kvadratmeter som kæmpebutikkerne. Kommunens besværgelser udgør ikke en særlig planmæssig begrundelse, fastslår ministeren.
Svend Aukens gentagne afvisende holdning udløser hektisk aktivitet, hvor Københavns kommune sætning for sætning retter sin argumentation ind, så den ikke åbenlyst stritter mod paragrafferne i planloven.
Således skærer kommunen tilsyneladende ned i sine ønsker om flere kvadratmeter i Københavns city og lancerer en såkaldt nul-ramme - hvis kommunen altså får det, de ønsker i Ørestaden (se artiklen 'Plads til os alle...' andetsteds her på siden).
Sandsynligvis har kommunens embedsmænd gennemgået lovteksten med både pincet og lommelygte og fundet et par smuthuller.
Et af dem er en formulering om, at hvis en bykerne indeholder mange fredede bygninger, der umuliggør nye butikker, kan der gives dispensation.

Kovendingen
Stillet overfor dette argument måtte Svend Auken bøje knæ i juni:
"Jeg er ikke begejstret for kommunens valg. Jeg ville vælge anderledes, men planloven giver muligheden."
Endnu er mange af detaljerne fra dette kulisse-slagsmål i regeringens allerøverste top ukendte for offentligheden.
Men det er også en kendsgerning, at Svend Auken kort tid efter gennemfører, hvad der omgående af pressen døbes en kovending:
Fra at være hårdnakket modstander af det store butikscenter og kæmpebutikkerne og med argumenterne solidt plantet i planlovens krav om "særlige planmæssige begrundelser" - ender ministeren efter nogle ugers intens mødeaktivitet og et voldsomt politisk og personligt pres med at levere varen - pænt pakket ind i en række juridiske finter og opfindsomme lovfortolkninger.
Ganske vist bliver centret i Skandinaviens bedste vejkryds ikke helt, som Steen & Strøm og TK-development har ønsket. Men som Holger Bisgaard fra Københavns kommunes 8. kontor tørt konstaterer overfor Information: "Vi har fået det, vi gerne vil have."
Og sandt er det, at resultatet ligger langt over de maksimumsgrænser, som planloven fastsætter:
Field's bliver således barberet en anelse, så det samlede antal kvadratmeter nu bliver 65.000. 'Hypermarkedet' ændrer navn til et 'stormagasin', og størrelsen forhøjes til 17.000 kvadratmeter - altså mere end fem gange planlovens maksimumgrænse.
Dertil kommer så en udvidelsesramme på 8.000 kvadratmeter, så dagligvarebutikken i alt bliver på 25.000 kvadratmeter.
Derudover åbner Svend Auken op for, at 10 udvalgsvarebutikker kan blive på op til 2.000 kvadratmeter - dobbelt så store som foreskrevet i planloven.
Med brev til Københavns kommune den 9. juni ophæver Svend Auken således sit veto og giver den ønskede tilladelse. Det sker blandt andet, som ministeren skriver, "for dermed at opnå en flexibilitet i den administrative praksis."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her