Læsetid: 3 min.

Først fest, så musik

8. juli 2000

Midtfyns Festival var meget opmærksom på sikkerheden, men det ødelagde ikke den traditionelle folkefest

Midtfyns Festival
Efter tragedien på Roskilde Festival har der med god grund været ekstra fokus på sikkerheden på den næste store danske musikfestival. Men som Midtfyns Festivals første officielle dag, torsdag, forløb, bør man ikke frygte, at mareridtet fra Roskilde gentages. Det skyldes både, at sikkerhedsvagterne er ekstra meget på mærkerne, men også at Midtfyns er en helt anden størrelse end Roskilde.
Nogle kalder Midtfyns lillesøsteren til Roskilde, men hvis de to festivaler overhovedet er i familie med hinanden, er de fjerne slægtninge.
Hvor Roskilde er et nordeuropæisk kulturmanifest, der tegner tidens musikalske profil, er Midtfyns en stor dansk byfest.
På Midtfyns dyrkes først og fremmest festen og det sociale, og det krydres så derefter med musik. Festivalen trækker kun halvt så mange som Roskilde, hvilket rent musikalsk giver sig udslag i et udbud, der er til at overse.
Men med dens mindre størrelse følger ganske mange positive ting: Festivalarealet kan indtages uden krampe i lægmusklerne, køerne til det gode Albani-øl, maden og toiletterne er overkommelige. Der er ikke samme risiko ved hverken menneskemængden eller musikken, da stemningen er mere afslappet på Midtfyns. Hvor der i Roskilde lugter af pis, lugter der af æbleskiver på Midtfyns.

Eurythmics aflyste
Konferencier Peter Kær åbnede Rockscenen torsdag med at mindes de omkomne fra Roskilde med et minuts stilhed, og storskærmen bekendtgjorde, at stage diving og crowd surfing betød bortvisning fra festivalpladsen.
Efter det altid Midtfynspopulære Gnags var det meningen, at et af festivalens hovednavne skulle på, men da Annie Lennox for tiden døjer med rygproblemer, måtte Eurythmics aflyse. En bet for festivalen, da den igangværende Peace-turné fortjent har givet bandet noget af et comeback.
Også noget af en nedtur, da de blev erstattet af skotske Runrigs højlænder-muzak. Så var der på Rytmescenen i stedet vestjysk rock med Johnny Madsen, der sammen med guitaristen Knud Møller endnu formår at få sin musik til at svinge sejt og stolt.
Trods det at Midtfyns Festival meget ofte gør brug af gengangere - Runrig var på besøg for ottende gang - gives der også plads til nye bands. Til det formål har festivalen Jubilæumsscenen, men da publikum mest kommer for at høre de store danske og udenlandske navne, var der her alt for god plads på det lille intime sted.
Folks musikalske nysgerrighed strækker ikke længere end til det, der er godkendt af radio og tv, og derfor kan man ikke kalde Franka Abrahamsens festivaldebut for en ilddåb. Franka, som hun nøjes med at kalde sig på sin plade Reflexions On Life, er en ny dansk stemme, der veksler mellem singer-songwriternumre og rock med elementer af jazz og funk. På grund af det begrænsede fremmøde nåede stemningen aldrig de store højder, og derfor er det svært at sige, hvordan hendes musik klarer sig i en live-situation.

Musikken reddet
Stemning var der masser af, da det nye amerikanske soulnavn Macy Gray gik på Rockscenen. Med debutpladen On How Life Is i bagagen lagde Macy Gray publikum ned med funky, sexet R&B. Med sig på scenen havde kvinden med den hæse stemme et musikerkollektiv, hvor hver enkelt på skift fik lov til at udfolde sig. Blandt andre DJ Kiilu Beckwith, der tilsatte den smækre 70'er-lyd fra pladen med scratch og hiphop-rytmer, og som gjorde sit til, at torsdag blev reddet fra at gå alt for kold rent musikalsk.
Dagens mere afvigende indslag forestod Eels eller rettere The Eels Orchestra 2000. Eels er ensbetydende med E alias Mark Oliver Everett og så dem, han til lejligheden hyrer som backingmusikere. Udover hans næsten faste trommeslager Butch Norton også multiinstrumentalisten Lisa Germano, der selv har en lille perlerække af soloplader bag sig. Eels' alternative rock med en popsensitiv nerve, senest elegant demonstreret på Daisies Of The Galaxy, opførtes i et grotesk sceneshow, hvor introduktionen var et hurtigt instrumental medley over bandets hits. Så var de afleveret, og andre numre kunne passende komme til. Således var Eels det stærkt kuriøse indslag i den 25. Midtfyns Festival, der endnu en gang kan konstatere, at alt, og ikke mere til, er som det skal være.

*Franka And The Iris Band på Jubilæumsscenen, Macy Gray på Rockscenen og Eels på Rytmescene, alle torsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu