Læsetid: 1 min.

FOLK

13. juli 2000

Paul Hüttel
*I dag fylder skuespilleren Paul Hüttel 65 år. Rubrikbestyreren husker ham fra fjerne tider, da han som barn frekventerede Odense Teater. Da var Hüttel det stedlige unge håb.

H.C. Lumbye
*Der er andet end Champagnegaloppen - i Kastelmøllen på Østerbro holdes til formiddag pressemøde om en koncertopførelse 24. ds. af Lumbyes Slaget ved Isted.

Sømænd
*I Brest holdes fra i dag en fest for sømændene og havet. Rapelle toi, Barbara, comme il pleurait sur Brest ce jour la (med evt. undskyld til fransklæreren).

Jay Leno
*Den amerikanske talk show-vært Jay Leno tjener 14 mill. dollar årligt hos tv-selskabet NBC. Alligevel optræder han ved siden af med stand up-shows. Hvorfor? "Penge kan ikke gøre én lykkelig, men hvis man allerede er lykkelig, kan de gøre én endnu lykkeligere," siger den glade mand.

Romano Prodi
*Den åbenbart ikke særligt kompetente formand for EU-Kommissionen deltager denne torsdag i en ceremoni for europæiske kunstnere, der har solgt mere end 1 mill. plader/cd'er.

Bøsser og lesbiske
*Fredag holder Copenhagen Gay Life en fest, som starter i Malmö og slutter i København. Kondomer og glidecreme udleveres.

Pete Townshend
*The Who skal på genforeningsturné. "Det er vel sådan noget, pensionister gør. Tager på krydstogt med deres golfkøller", siger guitarsten og sangeren Pete Townshend.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her