Læsetid: 1 min.

FOLK

6. juli 2000

Sir Sean Connery
*Den skotske skuespiller var iført højlands-dresset, da han onsdag i Edinburgh blev slået til ridder af dronning Elizabeth II. Ceremonien fandt sted i Holyroodhouse-slottet, hvor de skotske konger engang residerede.

Madeleine Albright
*Den amerikanske udenrigsminister siger, at hun arbejder 36 timer i døgnet. Hun må da trods sin alder kunne få et job i IT-branchen.

Jørgen og Noller
*Ud over at skaffe sig selv et bemærkelsesværdigt come back, skaffede brødrene Olsen også næste års Internationale Melodi Grand Prix til Danmark. Værtsbyen ventes udpeget i dag.

Romano Prodi
*EU-Kommissionens italienske formand indleder denne torsdag et sommerbesøg på Grønland, hvor han er gæst hos landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og statsminister P. Nyrup Rasmussen.

Sid Caesar
*Den amerikanske komiker Sid Caesar skal gennem en injuriesag, efter at han har kaldt sin advokat for "en glat Hollywood-vinkelskriver" som har "udplyndret" ham. Med det ry, advokater har i USA, vil sagen næppe skade Caesars popularitet.

Russere
*På Roskilde Universitets Center er der fredag recep-tion for otte russere, der har gennemført den treårige HA-uddannelse ved RUC.

Uffe Ellemann-Jensen
*Den forhenværende Uffe Ellemann-Jensen er blandt de dignetarer, der i eftermiddag overværer afsløringen af en statue til minde om de danske mormoners udvandring. Det foregår på Amerikakaj i Københavns Havn. Borgmester Søren Pind kommer også.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her