Analyse
Læsetid: 4 min.

Forfatningskup fuldbyrdes

26. juli 2000

Valg i Jugoslavien til efteråret bliver på Milosevic' betingelser. Oppositionen tøver: Skal man boykotte? Eller deltage og risikere et nederlag?

Det jugoslaviske parlaments to kamre vedtog mandag - som ventet - en ny valglov, som ifølge præsident Milosevic' modstandere har til formål at sikre regimet endnu mindst fire år ved magten.
Valgloven udmønter de forfatningsændringer, som uden forudgående debat blev vedtaget af det samme parlament den 6. juli og fuldbyrdede dermed, hvad der kaldes Milosevic' 'forfatningskup'.
Det sætter oppositionen under pres. Skal man deltage i de kommende valg - til et nyt jugoslavisk forbundsparlament, lokalvalg og formentlig også præsidentvalg - under de gældende stærkt ikke-favorable betingelser og dermed, i tilfælde af et nederlag, være med til at legitimere Milosevic-styrets fortsatte eksistens? Eller skal man boykotte - og dermed forpasse den chance, som valgene trods alt er til en politisk fornyelse i Serbien?
Den serbiske opposition er - sædvanen tro - stærkt splittet på spørgsmålet. Mindre kompliceret bliver det ikke af, at den demokratiske regeringskoalition i Montenegro, der udgør den ene af de to stater i Forbundsrepublikken Jugoslavien, utvetydigt har sagt, at den ikke godkender forfatningsændringerne, og at der ikke vil blive holdt valg på montenegrinsk grund.
Også fra internationalt hold, bl.a. fra G8-topmødet i Japan, er det gjort klart, at man anser valgene for illegitime, men senere har i alt fald den tyske regerings talsmand forklaret, at det ikke skulle udlægges som en opfordring til boykot.

Hovedindholdet i de ændringer af forfatningen og valgloven, der nu er vedtaget, er:
nPræsidenten, nu altså Slobodan Milosevic, skal ikke længere vælges af parlamentets to kamre, men ved direkte valg. Det svækker Montenegros indflydelse betydeligt. Montenegro har overrepræsentation i parlamentets Overhus, Republikkernes Kammer, nemlig 20 ud af 40 medlemmer. Ved direkte valg har montenegrinerne, som tæller 650.000 mod Serbiens 10 mio., kun ringe chance for at påvirke resultatet.
nDenne forfatningsændring benyttes samtidig til at forlænge Milosevic' periode ved magten. Ifølge den gamle forfatning kunne han ikke stille op, når hans embedsperiode udløber til næste sommer. Nu hedder det, at der er skabt en helt ny præsidentpost, og Milosevic kan vælges og genvælges i endnu to perioder, altså maksimalt i otte år.
nEndvidere er valgene efter den nye lov ikke længere ugyldige, hvis under 50 procent af vælgerne deltager. Det gør eventuelle planer fra oppositionen om at iværksætte en boykot af valgene, og dermed obstruere dem nyttesløse.
nEndelig bliver det så godt som umuligt at vælte den siddende præsident under valgperioden. Det kræver, at Forfatningsdomstolen (som er under fuld kontrol af Milosevic) finder, at præsidenten har brudt forfatningen, og at to tredjedele af medlemmerne i begge parlamentets kamre derefter stemmer ham ud.

Forfatningsændringerne er blevet fuldstændig afvist af den siddende tre-parti-regering i Montenegro, som under fællesnavnet "For et Bedre Liv" har styret den lille Adriaterhavsrepublik i godt to år.
For det første fordi Montenegros præsident, Milo Djukanovic, og republikkens regering ikke har haft den indflydelse i Jugoslaviens styrende organer, som de ifølge forfatningen har krav på.
Djukanovic har f.eks. aldrig været indkaldt til møde i det magtfulde Sikkerhedsråd, der blandt andet styrede krigsførelsen i Kosovo, og da Milosevic-styret ikke anerkendte udfaldet af valget i Montenegro i maj 1998, har de montenegrinske medlemmer ikke kunnet indtage de pladser i Forbundsparlamentet, de har krav på. Forbundsparlamentet er da - ifølge Montenegro - ulovligt, og ændringerne i forfatning og valglov derfor ugyldige.
For det andet fordi forfatningsændringer i sig selv - rimelige eller ej - afgørende svækker Montenegros indflydelse i forbundsstaten.
Montenegros regering gjorde det allerede ved forfatningsændringen tidligere i juli krystalklart, at man vil boykotte valg, der bliver holdt på grundlag af den ny valglov. Parlamentet fulgte den 9. juli op med en resolution, der siger, at Montenegro ikke vil anerkende og ikke vil følge beslutninger, vedtaget af ulovligt valgte instanser.
Præsident Milo Djukanovic har flere gange truet med at udskrive folkeafstemning om, hvorvidt Montenegro skal erklære sig selvstændigt eller ej, men det er - af frygt for Beograds reaktion - hidtil ikke sket. Det vil heller ikke ske nu, forsikrede han i går den tyske udenrigsminister Joschka Fischer under et besøg i Berlin.

Er Montenegros holdning til de kommende valg krystalklar, er den serbiske opposition tøvende og som sædvanlig præget af splittelse.
Størsteparten af oppositionen mener, at en boykot kun vil give Milosevic en nem sejr ved de kommende valg - især hvis han, som oppositionen forventer, udskriver valg til såvel præsidentposten, forbundsparlamentet som de lokale byråd.
Den ene oppositionsleder, Zoran Djindjic, har erklæret, at deltagelse i valgene bestemt ikke er udelukket, og oppositionen har allerede mange steder holdt møder om fælles kandidatlister til lokalvalget.
Men den anden fremtrædende oppositionsleder, Vuk Draskovic fra Bevægelsen til Serbiens Fornyelse (SPO), som under Kosovo-krigen sad i regering med Milosevic, er nu lige så kategorisk imod deltagelse i valgene:
"Parter, der deltager i valgene, vil vise, at de gør det efter aftale med regimet i Beograd," sagde han mandag til dagbladet Blic.

Oppositionens dilemma er, at den ifølge meningsmålinger kun har en chance for at modstå Milosevic-styrets nærmest totale mediemonopol, hvis den stiller op i enighed og med en fælles kandidat til præsidentposten, hvilket kan være svært nok.
Djindjic og Draskovic kan ikke udstå hinanden, og skal oppositionen finde sammen, skal det formentlig være med en tredje person som præsidentkandidat, f.eks. Montenegros præsident Djukanovic eller den moderate nationalist Vojislav Kostunica.
Uden for hovedstaden Beograd går det bedre med samarbejdet i oppositionen, og den skønnes her at være stærk nok til i alt fald at kunne forsvare den valgsejr i ca. 30 bykommuner, som den fik i 1996.
Men foreløbig foregår der intense forhandlinger i oppositionen: Skal man stille op på de ulige betingelser - og i tilfælde af nederlag være med til at legitimere Milosevic' fortsættelse? Eller skal man boykotte - og dermed indstille sig på endnu en periode med Milosevic? Svaret vil falde inden for de nærmeste uger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her