Tre indbyggere fra en lille landsby i Leicestershire er døde af den menneskelige variant af kogalskab, Kreutzfeldt-Jakob sygdommen, og briterne frygter nu en epidemi.
LONDON - Britiske myndigheder er i færd med en større undersøgelse af en række dødsfald i den lille landsby Queniborough i Leicestershire. Tre indbyggere i landsbyen døde sidste år inden for lige så mange måneder af den menneskelige variant af kogalskab, Kreutzfeld-Jakob sygdommen. Desuden døde endnu en ung mand i Leicestershire i maj i år af en sygdom, som ifølge myndighederne "med høj sandsynlighed" er Kreutzfeld-Jakob.
Oplysningerne om klyngen af Kreutzfeld-Jakob dødsfald i Leicestershire har skræmt den britiske befolkning, og frygten for en epidemi har meldt sig.
Professor Roy Anderson, som er ekspert i epidemier, sagde i går til BBC radio, at antallet af Kreutzfeld-Jakob- dødsfald alene i år tyder på, at en epidemi er på vej. Nogle videnskabsfolk i Storbritannien har længe advaret om, at der kan blive tusindvis af sygdomstilfælde, fordi der kan gå så lang tid mellem, at folk bliver smittet, og sygdommen bryder ud.
"I år har vi allerede haft 12 tilfælde, og det totale antal vil sandsynligvis blive højere end i noget tidligere år, så denne epidemi er kun i startfasen... Det kan ende med at blive en lille epidemi, og det håber vi alle, at det bliver. Men denne sygdom har så lang en inkubationstid, og smitten stammer formentlig fra senfirserne, så det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt epidemien bliver lille, middelstor eller stor," sagde han.
Nøjagtige statistikker findes ikke på grund af vanskelighederne med at diagnosticere og bekræfte sygdommen, men det menes, at tre briter døde af Kreutzfeld-Jakob sygdommen i 1995, ti i 1996 og 1997, 18 året efter og 14 sidste år.
Med de 12 dødstilfælde i år er det totale antal døde nu på 67 mennesker, og yderligere syv eller otte ofre er ramt af sygdommen.
"Det er usandsynligt, at dette er et tilfælde," sagde det britiske sundhedsministeriums talskvinde, Alison Langley om de statistisk mange dødsfald i Queniborough.
"Men klynger er notorisk vanskelige at identificere og substantiere, og det er årsagen til, at vi har sat undersøgelsen i gang," sagde hun.
Blandt andet skal det undersøges, om der er noget specielt ved miljøforholdene i Queniborough, der har gjort, at indbyggerne i landsbyen har været særligt udsat for smitte med Kreutzfeld-Jakob.
Den såkaldte Kreutzfeld-Jakob-enhed, som ligger i Edinburgh, har i forvejen undersøgt en række sygdomstilfælde i Kent, men enheden meldte tilbage med, at der ikke var noget bevis for nogen klynge. Sygdommens forekomst i Kent var tilfældig.
Kreutzfeld-Jakob er en afart af kogalskab i kvæg og rammer mennesker. De fleste videnskabsfolk hælder til det synspunkt, at smittekilden er, at folk har spist oksekød, der har været inficeret med kogalskab. Køerne er så igen blevet smittet via fodring med inficeret kød- og benmel.
Men sagkundskaben er ikke enig. For eksempel var et af ofrene vegetar og kan således næppe være blevet smittet ved at spise inficeret kød.
Sygdommen viser sig hos mennesker ved symptomer, der også kan henføres til andre sygdomme - f.eks. hukommelsestab og depression. Efter et stykke tid udvikler ofrene synsforstyrrelser og kraftige rystelser. Sygdommen medfører med sikkerhed døden - der findes ikke nogen kur.
De mange tilfælde af kogalskab i Storbritannien og frygten for smitte til mennesker førte i 1996 til, at EU forbød eksport af britisk oksekød og pålagde landet nye og strengere regler for håndtering af oksekød.
Forbudet blev dog ophævet igen sidste år.
