Læsetid: 2 min.

Frys mig

19. juli 2000

Stegning, nedfrysning og radioaktiv bestråling. Bjørnedyr er ikke sarte, de overlever det meste

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Lidenskab
Man skulle tro, at bjørnedyr - ligesom tigerdyr og havfruer - hørte til i kategorien fantasi- og fabeldyr.
Det siges nemlig om bjørnedyr, der angiveligt kun måler en halv millimeter fra hoved til bagben og mest af alt ligner vingummibamser med otte ben, at de kan overleve det mest utrolige.
Nedfrysning til minus 270 grader, dypning (ikke dykning) i ren alkohol eller acetone, bestråling med radioaktivitet og en tur i det tomme rum eller sågar på en stegepande skulle være nogle af de lidelser, bjørnedyr gennemlever uden synlige mén.
Og så skulle de små kræ endda også have den frækhed at kunne overleve de plageånder, der udsætter dem for det just nævnte, idet bjørnedyr kan ligge udtørrede og livløse i flere hundrede år for straks at vågne op til dåd, når de får lidt vand på sig.
Men hvor svært det end kan være at tro på så megen livskraft i så lille et dyr, så er den altså god nok: Bjørnedyr hører til (overalt) i den virkelige verden. Dybhavskløfter, radioaktive
kilder, Himalayas toppe og den grønlandske indlandsis bebos alle af bjørnedyr, ligesom de også kan findes på mindre eksotiske lokaliteter som jyske skove og sjællandske fjorde.
Overlever i udtørret stand

I den videnskabelige
verden (ikke mindst på Zoologisk Museum) lever bjørnedyrene også i bedste velgående - dog under det mere kedelige latinske navn Tardigrada, der betyder langsom gang.
Den succesfulde erobring af alle disse umiddelbart uindtagelige habitater skyldes selvfølgelig bjørnedyrenes ekstreme overlevelsesevne. Men hvad, der gør dem så hårdføre, ved man kun lidt om.
En del af forklaringen ligger nok i sukkerstoffet trehalose, som bjørnedyr producerer. Trehalose stabiliserer dyrenes cellemembraner og kan på den måde beskytte dem mod at gå til grunde, når de udsættes for tørke, tryk, stråling og ekstreme temperaturer. Samtidig har bjørnedyr - i forhold til deres navnebrødre hos pattedyrene - en simpel anatomi og dermed heller ikke så mange strukturer, der kan gå i stykker.
For eksempel har de ikke blodkar, men transporterer ilt og næring rundt i krophulen ved hjælp af fritsvømmende 'magasinceller'.
Endelig skal det nævnes, at de små fantastiske væsener kun overlever stegning, rumture og acetonebade i udtørret tilstand, med vand i kroppen går det galt. Og når du ligger og koger i sommersolen, så husk nu, at det kun gælder for bjørnedyr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu