Læsetid: 1 min.

Globaliseringens indtog

15. juli 2000

Rundt om i Danmark støder man på alt fra det antikke Grækenland til Sibirien

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Sære steder 13
"Når man taler om stednavne, tænker man først og fremmest på de rigtige gamle navne, der er os overleverede fra arilds tid," skriver Aage Houken i indledning til Håndbog i danske stednavne.
"Hvorfor?" spørger han, og citerer Svend Aakjær: "Stednavne er at betragte som oldfund, der melder om kvægavl, kornavl og landbrug, gudsdyrkelse, retspleje, borge, fæstninger, broer og vadesteder."
På dén baggrund føles det nærmest upassende at vise interesse for Amerika, Berlin, Rom, Paris, Sibirien, Korinth, Lille Norge, Mamrelund, Montblanc og Pennsylvanien, som alle er danske stednavne, der næppe er fra arilds tid.
Dog med undtagelse af Rom på Ringkøbing-egnen. Den hed nemlig ca. 1325 det helt u-latinske Runnum, af det gamle danske runn, der betyder 'busk' og med det gamle danske hem som efterled. Altså en kernedansk 'bebyggelse ved buskene'.

Det var Baggesen
Så let slipper resten ikke igennem nåleøjet, men nogle - som Montblanc og Lille Norge - lader sig dog forklare. Lille Norge er et højt klitlandskab ved Saltum Strand, Montblanc
ligger ved Tystrup Sø og måler 56 m. Kernedansk selvironi!
Med Korinth på Fyn følger dog en forklaring.
Korinth såmænd opkaldt efter den græske by Korinth!
"Samtidig med denne, der oprindelig blot var en spindeskole, navngaves 1787 et meget stort antal gårde og huse i Brahetrolleborgs omegn af godsejeren Johan Ludvig Rewentlow, dennes hustru Sybille Schubart og digteren Jens Baggesen," meddeler Stednavneordbogen.
Romantisk sværmeri med andre ord. Udover
den romantiske brug af fremmede stæder, brugte værtsparret og deres
gæst også "abstrakte konstruerede begreber sigtende til ro, håb, glæde, fremgang, mv. som Agerspris, Planteheld, Nøjsomhed."
Så alt i alt har Korinth vel været heldig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her