Læsetid: 3 min.

Gravid mand ramt af rusten kørestol

26. juli 2000

En god overskift på forsiden er vigtigere end en god historie, siger Ekstra Bladets nye chefredaktør

Kioskbasker
"Det er Hans Engell"
- Dav, Jeg vil høre om du kunne tænke dig at være med i en konkurrence, der hedder 'Test din viden om Ekstra Bladets forsider'?
"Ja, okay"
- Nu læser jeg nogle eksempler op på rubrikker, og så skal du fortælle mig, hvilke der har været bragt i Ekstra Bladet, og hvilke der ikke har.
"Okay."
- Der er en der hedder, 'Dværg voldtager nonne og flygter i helikopter.' Genkender du den?
"Nej, den har ikke været bragt."
- Hvad så med denne her: 'Gamles kostoprør: Vi vil dø med sovs i munden'. Kan du huske den?
"... Haha."
- Har den været i Ekstra Bladet?
"Det har ikke været i min tid, men den har teoretisk set godt kunne være der."
- Hvad så med denne her: 'Præst voldtager konfirmander bag alteret'. Det er da en typisk forsidehistorie i Ekstra Bladet.
"Nej, den har ikke været
i."
- Det er rigtigt. Jeg kan fortælle dig, at trods en smule slinger i valsen med den forrige, så har du faktisk alle rigtige indtil videre.
Den næste lyder således: 'Voldtager halvsovende gris, men slipper for straf'.
"Den har været i."
- Ja, det rigtigt.
Så kommer der en, der hedder: 'Bøsse dræbt med stegegaffel i ryggen'.
"Jah, den har også været i. Den var meget diskuteret."
- Der var noget med at han nærmere døde af at få skåret halsen over?
"Ja, lige præcis."
- Men det var en dejlig overskrift?
"Jeg ved ikke om den var specielt dejlig, men vi diskuterede om den var særlig smuk."
- Så er der en, der hedder: 'Gravid mand dræbt af rusten kørestol.'
"Gravid mand..."
- ... dræbt af rusten kørestol.
"Den har ikke været i."
- Men ville den ikke være lækker?
"Neeej."
- 'Blind mor må ikke se sit barn'. Hvad siger du til den?
"Den har været i."
- Nej, det var faktisk BT, kan jeg afsløre.
"Okay."
- 'Døv mand hørte råb om hjælp'. Kan den have listet sig ind på en forside i Ekstra Bladet?
"Nej, det tror jeg ikke."
- Tillykke. På nær en enkelt misser og en vis usikkerhed på en anden, kunne du svare rigtigt på alle sammen.
Jeg skal lige høre, når I til dagligt sidder og prioriterer, hvad kommer så først: En god rubrik eller en god historie.
"Historien kommmer altid først. Men det er klart, at forsidehistorien altid vil være en rubrik med slag i til køberne derude.
Men det kan også typisk være en rubrikidé, der undfanges som en god ide. Et eksempel kan være fra i søndags, hvor en Mercedes kører ind i et soveværelse i et hus. Rubrikken kom til at hedde: 'Et stort dyt i soveværelset'.
- Men en fræk forsiderubrik vil altid komme på forside, selv om historien ikke er specielt relevant?
"Ja."
- Må jeg her til sidst så foreslå nogle fremtidige rubrikker til Ekstra Bladets forside. For eksempel kunne man forestille sig: 'Poul Nyrup gift med Pia Kjærsgaard.' Ville den ikke sælge mange aviser?
"Det ville jeg anse for en tragedie."
- For hvem?
"Især for Nyrup."
- Men den ville da sælge mange aviser.
"Nej, nyheder med politikere er i følge min erfaring ikke det, der sælger flest aviser."
- Heller ikke, hvis den hed 'Fåret Dolly gravid med Glistrup'?
"Haha, jo, men det ville være synd for Dolly."
- Her i agurketiden har I været gode til at liste små kurøse ord ind i jeres rubrikker. For eksempel: '17-årig med gipsben ville voldtage småpiger på ø-lejr'. Hvorfor skal vi vide, at han havde gipsben? Sidder I og spekulerer i små kuriøse ord, der skal gøre det mere lækkert?
"Nej, det er fordi, vi har nogle kreative, ordekvilibristiske journalister, og det påskønner vi skam også.
- Tak skal du have.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu