Læsetid: 4 min.

Guddommelig indgriben

27. juli 2000

Man må så grueligt meget igennem, når man rejser i de varme lande. Men pludselig - og uventet får man sin belønning

FORMAT SOMMER-TILLÆG

Ordet overbookning må efterhånden være indgået i det danske sprog på linje med begreber som charterrejse og check-in. Men det er næppe en dansk opfindelse. Alverdens flyselskaber ved af erfaring, at en statistisk procentdel af flypassagerer ikke møder op til flyafgangen, og man tillader sig derfor at booke sine fly med flere passagerer, end der er sæder. Ofte går det godt. Andre gange må man afvise passagerer med billet i lufthavnen.
Og det kan man som passager så vælge at tage med flegmatisk ro eller blodkarsprængende raseri. Selv valgte jeg en gylden middelvej med tendens mod en arrogant ligegyldighed, da min søster og jeg blev sat af TACA Airlines fly, der skulle bringe os tilbage til Guatemala City. Vi havde været i det nordlige Guatemala for som så mange andre at besøge Guatemalas turistattraktion numero uno: maya-pyramiderne i Tikal. Det var fjerde dag på farten, og forsyningen af rene underbukser m.m. var brugt, da latinamerikansk profitmaksimering satte en stopper for rejsens forudsigelighed.
Heldigvis stod der en meget selvstændig erhvervsdrivende (med kone) fra Kentucky i køen foran os. Han var fnysende ond i sulet over at være blevet sat af. Og mens hans nakke nærmede farvedes i en faretruende rød tone, råbte han op om, hvordan hans forretning ville lide og om at TACA ville blive stillet til ansvar. Han var overbevist om, at der var tale om bevidst, racistisk chikane mod en nordamerikansk borger - og dennes firma og kone. Han vendte nu ærgrelsen mod hele lufthavnen ved at deklamere, at "intet fungerer i det her land", "hvor var I uden os" og tilsvarende nationalbevidste statements. Altsammen hjalp det intet. Han og konen var grounded.
Men det hjalp på min frustration, der var forduftet, da det blev min tur. Min søster og jeg modtog dommen med bøjede nakker og krøllede tæer: En overnatning på luxushotellet "Peten Esplendido" med madbilletter til restauranten.
Hotel Esplendido
I hotellets reception forsøgte vor amerikanske ven at gøre uretten god ved at kalde hotellets personale for "en flok maya-undermålere". Imens var jeg optaget af at studere en tavle over hotellets aktuelle gæstegrupper. Her stod der: "Miss Guatemala 2000" og på et bord i lobbyen lå en flok navneskilte med lokale pigenavne på. Vi forespurgte receptionisterne, der kunne bekræfte, at hotellet i løbet af aftenen ville sværme med potentielle miss guatemala'er.
Hvordan forklarer man den slags hændelser? Er det et tilfældigt sammentræf, eller er der tale om Forsynet? I 1959 overlod guitaristerne Waylon Jennings og Tommy Allsup deres pladser i Buddy Holly-gruppens turnéfly til The Big Bopper og Richie Valens. Flyet styrtede ned og dets passagerer døde. I 1912 undlod en ung kvinde at gå ombord på Titanic, som hun allerede havde billet til, fordi hun havde en uforklarlig anelse. Overlevende fra den slags begivenheder har det med at tillægge deres skæbne religiøs betydning. Og selv er jeg ikke i tvivl: Det var guddommelig indgriben, jeg var udsat for efter at have besøgt den gamle Maya-helligdom.
Men hvordan får man nu mest ud af situationen. Min søster var ikke i tvivl: Her skulle dokumenteres. Hun havde en enestående chance for at få et præsentabelt billede af sin singlebroder omgivet af latino-babes. Jeg indrømmer, at jeg ikke var ikke fremmed for idéen; en skødesløs email med et billede af afsenderen i selskab med en flok guatemalanske skønheder ville unægtelig have en vis imponator-effekt blandt vennerne derhjemme.
Men hvordan skulle vi kunne trænge ind på et mandsopdækket harem. Det ville kræve kvindelist og spanskkundskaber - jeg ejede ingen af delene, men min søster begge dele.
Hun fangede tøserne, da de bevæbnede med hver deres beautybox gik ud for at pudre næserne. Og den slags foregår i grupper. Lokkemaden var et digitalt kamera. Det virkede. Fælden klappede. Kameraet blitzede. Pigerne hvinede. Billedet var taget.
Resten var stilhed. For alt, hvad jeg kunne, var at ærgre mig over, at jeg aldrig fik gjort noget ved det spanskkusus, jeg begyndte på sidste år, altimens min sprogbegavede søster med et par ugers intensivkurser var på fuld samtalehøjde med skønhederne. Da pigerne senere vimsede forbi den udendørs bar, hvor vi fejrede fotosejren med den lokale rom, kunne jeg kun smile fjoget - men tilfreds.
Fire måneder senere kommer nyheden. Evelyn Lopez, som stod ved min venstre side, havde vundet det nationale Miss Guatemala. Men hun stoppede ikke der. Hun var blevet Queen of the Year 2000 i Kuala Lumpur, Malaysia.
Nu kan jeg lægge mig til at dø med et smil på læben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu