Læsetid: 4 min.

Det handler om en ny europæisk stat

13. juli 2000

Danskerne skal gøre sig klart, at de stemmer om medlemskab af en ny europæisk stat, når de skal til valgurnerne den 28. september, siger redaktøren af ny eurorapport

Et politisk valg
Hvis nogen tror, at det kun handler om mønter og økonomi, når danskerne skal stemme om medlemskabet af den økonomiske og monetære union, så kan de godt tro om igen.
Afstemningen er meget vigtigere end det. Den handler nemlig om medlemskab af en ny europæisk stat, siger Søren von Dosenrode, som har redigeret rapporten Danmark og ØMU'en - Politiske aspekter, der blev offentliggjort i går.
Selv om bogen er bygget op af analyser fra 11 vidt forskellige forskere, er der ingen synderlig forskel i deres hovedkonklusioner, siger Dosenrode, der er Jean Monnet- professor på Aalborg Universitet.
"Vi siger meget klart, at den økonomiske og monetære union ikke bare er et enkelt lille, teknokratisk skridt. Valutaunionen drejer sig virkelig om politik - storpolitik. Når det kommer til stykket, skal danskerne beslutte, om de vil være medlem af den nye europæiske stat eller ej. Det er ikke et snævert spørgsmål om økonomi, som økonomiminister Marianne Jelved og regeringen forsøger at gøre det til," siger Søren von Dosenrode i et interview med Information.

Stærk union
I modsætning til flere mediers vurdering afviser han her, at rapportens konklusioner er en anbefaling af et ja. De 11 forskere gør det snarere klarere, hvad man skal stemme om den 28. september.
"Raporten viser, at det er er helt klart, at du skal stemme ja, hvis du vil have en stærk union. Omvendt skal du stemme nej, hvis du ikke vil have det. Rapporten er i virkeligheden dårlige nyheder for den mellemgruppe, der godt kan lide den økonomiske del, men som har problemer, når det drejer sig om det politiske," siger Søren von Dosenrode.
Når Aalborg-professoren primært gør euro-afstemningen til et spørgsmål om medlemskab af en ny europæisk stat, bygger han det på en analyse af, at den økonomiske og monetære union frem for alt er et skridt på vejen mod at realisere EU-traktaternes formålsparagraf om en stadig stærkere politisk integration.

Skatteunion på vej
"Grundtonen hos alle forfattere er, at valutaunionen er en ny dynamik i den europæiske integration. Det er en af de sidste byggesten på unionen, og en sten som har givet integrationsprocessen en dynamik, som fører til, at så snart, vi har overstået udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande, så vil det være en skatteunion, der står på dagsordenen," vurderer Aalborg-professoren.
Han spår, at der kun vil gå fem år, før eurolandene bliver nødt til at lade en central institution opkræve skatter og fordele pengene.
"Det næste skridt bliver helt klart, at det er en central myndighed i Bruxelles, der skal fordele pengene. Og det kan centralregeringer kun gøre, når de har ret til at opkræve skat."
- Men hvorfor er det så tvingende nødvendig at lave en økonomisk union. Den nuværende konstruktion viser vel, at det godt kan lade sig at have en monetær union uden at gå skridtet videre?
"Hvis du har en føderation, som EU er ved at blive, så kan den ikke hænge sammen, hvis du ikke kan fordele midler mellem de forskellige regioner. Du har nogle økonomisk set meget stærke stater, og du har nogle økonomisk set meget svage stater. Og når du skaber den økonomiske og monetære union oven på det indre marked, så betyder det, at pengene vil vandre derhen, hvor der er vækst. Groft sagt: De fattige bliver fattigere, og de rige bliver rigere."
"Og hvis de fattige skal blive ved med at holde ved unionen, bliver man nødt til at overføre nogle midler til dem."
- Hvilken størrelsesorden taler vi om?
"Hvis du ser på erfaringerne fra USA, Canada, Schweiz og Tyskland, så plejer det beløb, som centralregeringen omfordeler, at ligge på omkring en femtedel af bruttonationalproduktet."

Idelogien bestemmer
- Kan man ikke forestille sig, at man i stedet udbyggede de såkaldte strukturfonde, hvor det netop ikke er en central myndighed, der opkræver pengene hos borgerne, men derimod de enkelte stater?
"Det vil stride imod integrationslogikken. For hvis det bare drejede sig om økonomisk stabilitet, så fungerede det gamle valutasamarbejde i EMS'en relativt fornuftigt. Så havde der ikke været brug for at lave en overstatslig konstruktion, og der ville ikke være brug for en fælles mønt. Man kunne bare have låst valutakurserne fast. Men det ville jo have været imod ideologien i hele projektet."

Hælder mod ja
Mens Søren von Dosenrode ikke selv vil afsløre, om han er for eller imod dansk medlemskab af den økonomiske og monetære union, er han enig i, at en stor del af de 11 forskere hælder til et ja.
Groft sagt peger de fleste på, at det ville være en fordel for Danmark, at være med til at påvirke de økonomiske og politiske beslutninger, som påvirker danskerne.
Også selv om der kan peges på store demokratiske problemer i konstruktionen og en lang række trusler mod den danske indretning af velfærdssamfundet i form af et pres på de skattefinansierede ordninger.
Men som lektor Anette Borchorst og lektor Peter Abrahamson konstaterer i deres bidrag om EU og den danske velfærdsstat, så er det ikke kun valutaunionen, der er skurken i den udvikling.
"Man skal være opmærksom på, at en sådan udvikling er startet i Danmark, uden at det direkte kan henføres til EU-regulering," skriver
Abrahamson og Borchorst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu