Læsetid: 4 min.

'Det handler om stabilitet i Europa'

8. juli 2000

Selv om eksperimentet kan gå galt, bør Danmark som medlem af EU deltage i valutaunionen siger tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer

Stabilitet
Når den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer ender med at sige ja til dansk medlemskab af den økonomiske og monetære union, kommer de økonomiske fordele i anden række.
For Hoffmeyer handler det om stabilitet i Europa. Valutaunionen er frem for alt et godt forsøg på at binde de europæiske lande tættere sammen, siger Hoffmeyer på dagen, hvor det paradoksalt nok er hans medforfatterskab til en rapport om de økonomiske aspekter af valutaunionen, der har bragt ham i centrum.
Men samtidig med, at den tidligere nationalbankdirektør anbefaler danskerne at stemme ja til valutaunionen, gør han meget ud af at understrege, at det er uhyre svært at spå, om den økonomiske og monetære union bliver en succes.
"Jeg mener, at det betyder meget for stabiliteten i Europa, at man kan samarbejde om penge- og finanspolitik. Men det har stået klart, at det er et eksperiment, lige siden EU's centralbankdirektører i den såkaldte Delors-gruppe fremlagde modellen for den økonomiske og monetære union," siger Erik Hoffmeyer.
- Hvad mener du, når du kalder det et eksperiment. Og hvorfor bør Danmark deltage. Kan vi ikke bare se tiden an?
"Det spændende er jo, om man kan få det til at hænge sammen og undgå forskelle i inflation med den nuværende model, hvor man har en centraliseret pengepolitik og en decentraliseret finanspolitik. Det er der jo ingen, der kan give et endeligt svar på. Men når så mange lande i fællesskabet er med til at gøre forsøget, hører det med, at man som medlem af EU også er med i forsøget."
- Betyder centraliseringen af pengepolitikken ikke, at man også bliver nødt til at centralisere finanspolitikken og dermed skabe mere af den union, som danskerne er så meget imod?
"Nej, for der vil ikke være politisk vilje til at overføre kompentencer indenfor finanspolitikken. Men det ligger jo selvfølgelig i Rom-traktaten, at man skal samarbejde om den økonomiske politik."

Tro på succes
- Tror du, at valutaunionen bliver en succes?
"Så længe der er politisk vilje til at samarbejde, kan det fortsætte. Hvis der ikke er det, går det i stykker. Der er ingen, der kan garantere at det lykkedes, men for øjeblikket ser det ud til, at der er en ret betydelig vilje til at samarbejde," konstaterer Hoffmeyer.
Selv om de økonomiske argumenter ikke er de vigtigste for Hoffmeyer, er han dog overbevist om, at et medlemskab vil kunne mærkes på pengepungen. Men omvendt forstår han også godt, at det ene af de fire forfattere bag rapporten, økonomiprofessor Jesper Jespersen, ikke er enig med de tre andre.
"En ting er, at man kan analysere, hvordan sammenhængene er. Men størrelsesordenen af de forskellige ting er et vurderingsspørgsmål," påpeger han.

Farvel til valutauro
Selv lægger Hoffmeyer stor vægt, at Danmark med et medlemskab af valutaunionen slipper for at bekymre sig om valutaspekulanternes angreb på kronen.
Den tidligere nationalbankdirektør, der i begyndelsen af 1990'erne oplevede adskillige angreb på kronen, tager således den trussel langt mere alvorligt end både Jesper Jespernsen og de økonomiske vismænd.
- Men de tilfælde af valutauro, som vi oplevede i 1992 og '93, var jo forholdsvis kortvarige og ramte vel ikke de enkelte lande så hårdt, når man ser på det i lidt længere perspektiv?
"Det er jeg ikke enig i. I 1992 må man nok sige, at både England og Sverige kom ind i en valutakursudvikling, som var meget voldsom. Det var jo enorme devalueringer for de to lande."
"Det er ikke rigtigt at sige, at det ikke havde større betydning. Men for Danmarks vedkommende er det rigtigt, at vi vendte tilbage til den faste kurs efter nogen tid, da valutasamarbejdet i EMS-systemet i realiteten blev suspenderet i 1993. Alligevel er det værd at huske, at vi oplevede en devaluering af kronen på 10 procent til at begynde med. Så jeg vil ikke sige, at det var småting."

Vag pagt
Spørgsmålet om valutauroen er det helt centrale stridspunkt mellem Hoffmeyer på den ene side og Jespersen og de økonomiske vismænd på den anden side. Men også spørgsmålet om Danmarks finanspolitiske muligheder, er der uenighed om.
I modsætning til Jespersen vurderer Hoffmeyer, at Danmark får et større finanspolitisk råderum som medlem af den økonomiske og monetære union, fordi man ikke behøver at være bekymnret for spekulation mod kronen.
Samtidig anser han kravet om, at det offentlige budgetunderskud højst må være tre procent af bruttonationalproduktet, som et mindre problem. Vækst- og stabilitetspagten, som fastsætter kravet er nemlig ikke så hård, som mange tror, siger Hoffmeyer: "Pagten, der oprindeligt blev fremsat som et meget robust krav fra tysk side, er så fleksibel, at det mere er en ramme for forhandinger, end der er tale om strikte regler."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu