Læsetid: 6 min.

Helveg afviser Øst-krav til EU

19. juli 2000

Udenrigsministeren kalder Østeuropas kritik af optagelsestempoet for indenrigspolitik - Helveg tager fejl, lyder det polske svar

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen afviser, at optagelsesforhandlingerne mellem EU og de østeuropæiske lande er i krise, selv om en række ledende politikere fra Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet i weekenden under et møde i den såkaldte Visegrad-gruppe kritiserede EU for at forsinke østlandenes indtræden i Unionen.
Politikerne - der repræsenterer nogle af de økonomisk stærkeste østlande - var frustrerede over, at EU endnu engang er ved at rykke datoen for landenes indtræden i EU fra 2003 og til nu muligvis 2005. Men Helveg Petersen tager ikke kritikken så tungt. Han mener, at politikerne i høj grad sendte indenrigspolitiske signaler afsted.
"Politikerne i de enkelte øst-lande er under pres for at bringe deres lande ind i EU så hurtigt som muligt," siger han til Information. "Så derfor er det vigtigt for dem at demonstrere overfor deres befolkninger, at de er ved at være klar til at træde ind i Unionen, men at det er EU, der ikke handler hurtigt nok."
Helveg henviser til, at den polske regering for nyligt blev sprængt, fordi en del af regeringen mente, at forhandlingerne med EU gik for langsomt.

'Helveg taler ikke sandt'
Men det er ikke sandt, oplyser lederen af Polens EU-integrationsudvalg, Jacek Saryusz-Wolski.
"Det har Helveg Petersen ikke ret i, og det er ikke pænt af ham at sige det," siger han.
"Det var ren lokal polsk politik om udnævnelsen af en kommissær i Warszawa, der gav bruddet."
I Information i går foreslog Socialdemokratiets EU-ordfører, Claus Larsen-Jensen, at EU skulle vedtage en fast tidsplan for, hvornår de enkelte østlande skulle sluses ind i EU. Det vil efter hans mening gøre arbejdet lettere for politikerne i østlandene, hvis de har den en dato at se frem til, når de nu skal til at trække deres lande igennem den svære omstillingsproces, der er nødvendig, for at de kan blive klar til EU.
Men det afviser Niels Helveg Petersen.
"Jeg mener ikke, at vi skal sætte en dato for optagelsen af de enkelte lande," siger han. "Vi har i EU sagt, at vi skal være klar til at modtage nye medlemmer fra slutningen af 2002, og den tidsplan ser ud til at holde."
Udenrigsministeren oplyser, at optagelsesforhandlingerne efter hans mening skrider frem efter bogen. Men han erkender, at der er store vanskeligheder forude. I de næste par år skal østlandene gennemføre store omstillinger på blandt andet landbrugs- og miljøområdet. Og det vil formentlig betyde, at forhandlingerne mellem Østeuropa og EU vil bevæge sig ind i en særdeles vanskelig fase.

Forhandlinger i krise
Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet, mener at forhandlingerne mellem EU og østlandene allerede er havnet i en regulær krise. Og han giver EU en stor del af skylden.
"EU har jo også taget indenrigspolitiske hensyn i denne sag," siger han. "Der er en masse interesser i EU, der arbejder imod østlandenes optagelse. Fagforeningerne er imod arbejdskraftens frie bevægelighed, og Frankrig vil forsvare sit landbrugs interesser mod de fattige landbrug i Østeuropa. Der er indenrigspolitik i det på begge sider, og det burde Helveg erkende."
Riishøj bliver bakket op af Peter Bugge, lektor ved Aarhus Universitet. Han peger på, at handelsaftalerne mellem EU-landene og de fattige lande i Østeuropa er en svimlende overskudsforretning for EU.
"Vi tjener en masse penge på at have dem stående ude på sidelinjen," siger han. "Så hvorfor skulle vi lukke dem ind?"

Catch 22
Bugge mener, at hvis man udelukkende betragter den europæiske union som et økonomisk-teknisk arrangement, så er østlandene ikke klar til at træde ind i Unionen. Og der vil formentlig gå mange år, før de er det.
"Men hvis man betragter EU som et politisk projekt, så kan jeg godt forstå østeuropæernes utilfredshed. De er blevet lovet et medlemsskab som belønning for at have indført demokrati, men de opever hele tiden, at målstregen flytter sig i takt med, at de opnår flere og flere resultater. Jeg tror, at de fleste EU-lande egentlig har det bedst med at tænke, at østlandene skal nok blive medlemmer en dag - men det skal bare ikke være lige nu. Men EU risikerer at stille så høje krav til dem, at de fanger sig selv i et catch 22: For at blive medlemmer skal de kunne præstere nogle resultater, der er så flotte, at de kun vil kunne præstere dem, når de er medlemmer."
Heri ligger Bugge på linie med Jacek Saryusz-Wolski.
"Der er intet land, der kan være 100 procent klar til optagelse i EU," siger han. "Men tempoet i forhandlingerne afslører, om der er en politisk vilje i EU til at lade de østeuropæiske lande komme ind i EU eller ej."
Søren Riishøj mener ikke, at EU-landene er særligt begejstrede for at få Østeuropa med i klubben.

Polen er knasten
"Officielt er der ingen, der vil gå imod udvidelsen," siger han. "Men samtidig er der heller ingen begejstring. Jeg tror, at de fleste lande helst ville udsætte det her på ubestemt tid, fordi det er besværligt, og det koster penge. Men samtidig er man jo også godt klar over, at man har en moralsk forpligtigelse til at få Østeuropa med, og man har jo startet forhandlingerne, så dem kan man ikke stoppe. Men man kan forsinke og udskyde dem, og det vil man nok gøre. Jeg tror ikke, at de stærkeste økonomier i Østeuropa træder ind i EU før i 2005 eller 2006."
Eksperterne peger på, at det vil kræve store reformer af EU at gøre plads til de nye og fattigere medlemslande. Især vil EU blive nødt til at gennemføre strukturreformer og ændringer af de politisk følsomme landbrugsordninger. Og det er især østlandenes tilkobling på landbrugsordningerne, der vil give store problemer, og her udgør Polen med sit store og forældede landbrug en særligt vanskelig knast.
"Det er Polen, der vil give de største problemer," forudser Peter Bugge. "Polen er meget større end de andre øst-lande, der befinder sig i førerfeltet med hensyn til medlemsskab. Polen er også fattigere, og Polen har en omfattende og forældet landbrugssektor, der vil suge store penge ud af EU's kasser, hvis landet blev medlem på samme vilkår som de øvrige lande. Det problem bliver EU nødt til at tage stilling til, og når de har fundet en løsning på spørgsmålet om Polens forhold til landbrugsordningerne, så tror jeg, at forhandlingerne med de øvrige øst-lande vil glide meget lettere."
Jørn Jespersen fra SF mener, at EU bør benytte lejligheden til en gang for alle at afskaffe den produktionsorienterede støtte til landbruget. Det vil også lette østeuropæernes indtræden i EU, mener han. Fordi så længe landbrugsstøtten betyder så meget økonomisk for de sydeuropæiske lande, blandt andet Frankrig, Spanien og Portugal, vil de forsvare ordningen af hensyn til deres egne landmænd, og dermed vil de også blokere for de østeuropæiske landes indtræden i EU.
"Og politikerne i Polen og de øvrige østlande kan i øvrigt lige så godt se i øjnene, at de aldrig nogensinde vil få del i den produktionsorienterede støtte til landbruget. Det vil de øvrige lande i EU simpelthen ikke gå med til."
John Palmer, direktør i Bruxelles-tænketanken European Policy Center oplyser, at han tror, at de økonomisk stærkeste øst-lande tidligst vil blive medlemmer af EU i 2005.
"Men det bliver sandsynligvis senere," siger han. Det frygter Jacek Saryusz-Wolski også.
"Hvis alt fortsætter i det nuværende tempo, er forhandlingerne først færdige i 2005, og så går der to år til med at ratificere traktaten i EU," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu