Læsetid: 2 min.

Hjem-Is i al evighed

7. juli 2000

Jonathan Richman glemmer aldrig, da det sagde klingeling

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Varmepladen 10
Noget af den bedste rock er det rene nonsens, ophøjet til små verbale og musikalske evighedsmaskiner. En af de uovertrufne eksperter i at få ingenting til at lyde som alting er Jonathan Richman. Han har aldrig ligget øverst på nogen hitliste, men de fleste af hans sange kunne gå ind i ethver katalog over sange om den sommer, der overskrider sæsonbestemtheden.
Tag f.eks. Ice Cream Man, tre minutters barnlig glæde over at høre ismanden klingelinge med sin lille klokke på sin lille bil, der kører gennem gaderne og falbyder hverdagstrøst og kaloriebomber: "Icecream man, ring your bell, play your music, I learned to love so well", og andet er der sådan set ikke.
Bortset fra, at det bliver ved og ved i en lidt småinfantil, reggae-inficeret rundgang, og sangeren selv lyder ikke, som om han går i barndom, han er barndommen, og du er tilbage tusind år, før der var noget, der hed Hjem-is. Dengang somrene var varme og lange, isene hed Skorstensfejer og Københavnerstang og ismanden kom kørende hjemme i Sydhavnen eller hvor som helst på stenbroen med sin long john og sin tørisforede beholder med is, som kostede 25, 50 og 75 øre og transistorradioerne genlød af Raquel Rastenni-refræner og Gunnar Nu-radioreferater af nederlagskampe mod Sverige.
Og så startede Jonathan Richman egentlig som punker fra Boston. Han var vild med Lou Reed og den slags, og kaldte sit band The Modern Lovers. Deres debutalbum blev i 1973 produceret af John Cale fra Velvet Underground og rangerer i dag som en mini-klassiker, men Jonathan kunne ikke rigtig med sort læder og sortsyn, så langsomt åbnede han for barnet i sig og fandt sin stil. Rockens evige konfirmand er han blevet kaldt, ikke altid lige rosende, men selv om hans naivisme i for store doser af og til kan tangere det nuttede, vil jeg ikke undvære hans sange om bier, køkkenhaver, dinosaurer og modelfly. Ren zen.
Og for dem, der ikke kan få nok af Ice Cream Man kan jeg anbefale en live-udgave fra 1977. Der siger den dingeling i over otte minutter. Godt det ikke er soft ice.

*Jonathan Richman & The Modern Lovers: Ice Cream Man. 1977. Tid: 2.59.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her