Læsetid: 3 min.

Hollandsk flertal for at legalisere bagdørshandel med marijuana

1. juli 2000

Det hollandske parlament vil presse regeringen til at liberalisere dyrkning af marijuana. Men FN-traktater sætter grænser for udskejelserne

BRUXELLES - Der skal faste rammer for dyrkning af hollandsk marijuana. Borgmestrene i Holland er trætte af at skulle samarbejde med de 840 lovlige hash-coffeeshops, der har deres leverandører i den kriminelle gråzone. Derfor kræver et parlamentarisk flertal på kun én stemme, at justitsminister Benk Korthals kommer med nationale retningslinjer for liberalisering af marijuana-dyrkning.
Men efter et møde i regeringen afviste ministerpræsident Wim Kok i går at følge flertallet. Hvis Holland også regulerer dyrkning, risikerer man nemlig at komme på lidt for åbenlys kollisionskurs med to FN-traktater, der forpligter til narkotikabekæmpelse. Oven i kommer EU-naboerne, hvor navnlig Frankrigs præsident Chirac nærer meget stærke følelser.
Men byen Nijmegens borgmester Edumond D'Hondt har truet regeringen med sagsanlæg, hvis ikke den respekterer parlamentets flertal.

Bagdørsproblem
Med balladen, der opstod kort før parlamentets sommerferie, er det såkaldte "backdoor-problem" kommet helt op på den politiske dagsorden. I dag er det tilladt at sælge små mængder hash og marijuana i de famøse coffeeshops. Men den underforståede og nødvendige en gros levering af varerne til samme coffeshops' bagdøre er strafbar. Dette paradoks er kernen i bagdørsproblemet, som Holland har levet med i de mere end 25 år, coffeeshops har eksisteret.
Det højere mål er at adskille markedet for bløde stoffer fra de hårde. Via coffeeshoppen undgås situationen, hvor hash-handleren på gadehjørnet også er leveringsdygtig i heroin og speed og frister pothoveder til at blive stiknarkomaner. Politikken er en ubestridelig succes. Tilgangen af hårde narkomaner i Holland er for længst stagneret. Men selv en klokkeklar succes kan få sine velfærdsproblemer. For en ret forudsigelige bivirkning af coffeeshoppen som stabilt afsætningssted er, at hollændernes kendte talenter som både gartnere og købmænd har forenet sig på et ny måde. Nu dyrkes den højpotent hollandske marijuana, 'nederwiet', under 3.000 watts lamper i mangen en diskret afkrog. Ifølge kvalificerede skøn har nederwiet overhalet drivhustomaten i kommerciel betydning, og de lokalt producerede varer har på et årti erobret op mod 70 procent af hjemmemarkedet. Det er sket på bekostning af den importerede hash, der til gengæld er steget i kvalitet.
Men i modsætning til coffeeshops-ejerne er gartnere bag den "grønne lavine" kriminelle. Og det er borgmestrenes problem. Ved en ny lov fik de i fjor ansvar for den daglige regulering af coffeeshops, og nu vil de af med bagdørsproblemet. Det skal ske ved at give licens til enkelte gartnere, mens andre kriminaliseres. Man vil også indføre kvalitetesinspektion for at sikre mod brug af farlige pesticider. Borgmester D'Hondt siger: "Nu er der intet rum for kontrol. Alle dyrkere er i den kriminelle sfære."

Christiania-hash dårligt
Men ifølge professor ved Amsterdams universitet, A.C.M. Jansen, der har studeret fænomenet i mange år, er borgmestrene på afveje: "De fleste coffeeshops har i dag en håndfuld små, faste leverandører. Ved at give licenser til nogle få, jager man blot resten ud i reel kriminalitet og stordrift. Bagdørs-problemet er ikke presserende. Men på det lokale niveau kender borgmestrenes folk alle, og de bryder sig ikke om, at byretsdommeren skal sende de lokale gartnere i fængsel," siger Jansen, der har været på besøg i Christiania, der ikke nyder godt af det hollandske markeds prisgennemsigtighed og sunde kapitalistiske konkurrence: "Hashen er for dårlig, og marijuanaen er for dyr," lyder hans dom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her