Læsetid: 2 min.

Hvisken, ræb - og format

17. juli 2000

Den Anden Operas opsætning af Anders Brødsgaards 'Rejse-operatorium-rejse' er en hjørnesten i nyere musikdramatik

Opera
Scenen ville pynte på ethvert diskotek. Den står midt i rummet, blotter de 13 sangere, udleverer sig frygtløst til dom snarere end billig forførelse. Men komponisten Anders Brødsgaard er også groet af både rock og modernisme. Selv om Rejse... er hans ilddåb i genren, forstår han spillets regler som få. Og man er længe om at ryste begivenhederne på gulvet af sig.
De begynder ellers blidt. Sproget fødes i en tidløs verden af dybt affekterede ritualer, feudale parykker og et sært plastickostume - halvt rumdragt, halvt Femidom. De sfæriske harmonier og ordfattige stemninger ligger tæt på Per Nørgårds tyste Gilgamesh fra 1971-72.
Men snart hugges der løs af Høecks samlede værker, hvisket og mimret knælende fra alenlange papirruller. Troen er kommet til - og fanatismen. Demagogen Uras kan vade ind, på én gang velkommen og skæbnesvanger. Hans soloparti er det eneste større i operaen og udføres mesterligt af Jens Bruno Hansen, sangligt overbevisende og dramatisk opofrende. Flankeret af tre velsyngende furier og en hjerteløs kritiker smider han sin persona, overmandes straks af Fjenden og viser sig som aftenens bedste bud på et menneske. En virkelig sjældenhed.
Som da et par jægersoldater i 4. akt arbejder med en dysfunktionel robot og iagttages af selve den kvindelige uskyld, en vidunderlig computer-animeret mannequin. Og sådan er det hele vejen igennem. Robotter kan programmeres til menneskelighed og mennesker til robotlighed, man skal aldrig vide sig for sikker! Tanken er nok afprøvet før, men sjældent mere frygtindgydende totalitær end lige her.

Internationalt format
Der er rigtig mange ord i Rejse... Librettoens fulde 38 sider er som en palimpsest, man højst fanger toppen af.
Men de stjæler heller ikke noget - lægger sig bare som en kanonisk understrøm, sikrer at musikken sjældent stivner i alle bordunerne og de spektrale rundgange.
I det hele taget er omgangen med andres musik både forsigtig og rammende - en jazzballade er skæv som den kosmiske popmusik i barscenen fra Star Wars, et sted insisterer despoten på at parafrasere Monteverdi, den smukke slutning står i gæld til amerikansk minimalisme - men hver gang er det flot indskrevet i værkets storslåede grundplan.
Rejse... er i høj grad korets værk. Bortset fra Uras post deles de 12 sangere om alle opgaver. Og de løser dem alle med en disciplin, der er nødvendig for helheden.
Det samme gælder de 12 musikere, der overkommer den rumlige spredning og spiller med enestående klangkvalitet.
Professionalisme, ildhu og knofedt er en mangelvare på selv de største etablerede teatre, især når det gælder ny musik .Med sin vellykkede opsætning af Rejse... og alle dens indviklede kunstneriske og tekniske virkemidler viser Den Anden Opera vel for første gang sit internationale format.

* Den Anden Opera: Rejse-operatorium-rejse. Musik og libretto: Anders Brødsgaard. Tekst: Klaus Høeck. Instruktion og scenografi: Karin Søndergaard og Kjell Yngve Petersen. Musikalsk ledelse: Henrik Vagn Christensen. Kanonhallen t. 28. juli

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu