Læsetid: 2 min.

Af karsken bælg

14. juli 2000

Stærkt møde med den franske harmonikaspiller Richard Galliano

Jazzfestival
Umiddelbart skulle man ikke mene, at en 49-årig fransk harmonikaspiller ved navn Richard Galliano havde noget videre publikum i Danmark. Han har ikke tidligere besøgt os, og hans plader (på det franske mærke Dreyfus) er vist ikke distribueret i Danmark.
Men jungletelegrafen må have glødet, for der var propudsolgt til hans danske debutkoncert i Copenhagen JazzHouse onsdag. Alligevel var det udtryk for fin omtanke, at man i jazzhuset havde bedt vores egen Kurt Larsen om at introducere sin kollega, som jo er Frankrigs svar på Larsen (eller er Larsen den danske Galliano?).
Nej, ikke ganske, for nok er begge musikere alsidige, men danskeren har klart rod i jazzen, mens franskmanden kommer fra musette-musikken. Som Gallianos vigtigste instrumentale forbilleder nævnte Larsen da også to sydamerikanere, brasilianeren Sivuca og argentineren Astor Piazzolla, og den instrumentation, Galliano benyttede i jazzhuset, kunne med kombinationen af harmonika og violin godt lyde henad Piazzollas nuevo tango.

Galliano og jazzen
Galliano har dog jævnthen arbejdet sammen med jazzmusikere - på plade for eksempel så fremtrædende navne som Chet Baker, Toots Thielemans, Ron Carter, Al Foster og Michel Portal, den franske basklarinettist, der ligesom Galliano er en genreoverskrider. I jazzhuset mødte vi ham i selskab med to fremragende jazzmusikere, bassisten Scott Colley og trommeslageren Clarence Penn, der uden vaklen sørgede for, at gæstespillet hørte hjemme både i huset og ved festivalen.
Noget mere blandet havde jeg det med de to andre amerikanere. Violinisten Marc Feldman var måske især med ved den tango-sound, han kunne give ensemblet, mere end på grund af sit solospil, der rummede franske violin-ekkoer, fra Grappelly til Ponty. Men pianisten Gil Goldstein!

Nærmest parodisk
Hvis han var med, fordi han kan spille en smule harmonika, så var det så lidt, at det nærmest virkede parodisk ved en konfrontation med Galliano. Det kunne Kurt Larsen, der selv havde talt om harmonika-sammenstød, have gjort hundrede gange bedre.
Men aftenen var selvfølgelig først og sidst Gallianos. En fabelagtig spillemand, der med den største selvfølgelighed kan afpasse sin opdaterede musette-musik til et fuldblods jazz-akkompagnement, og hvis virtuositet tillader ham at styre igennem de hurtigste og mest halsbrækkende passager uden at ryste på fingrene.
Om han kan være lige så betagende i langsomme tempi, får vi vel så at vide næste gang. For en sådan må der jo blive. Gallianos besøg i onsdags var både for jazzhuset og de mange tilhørere et kup af rang.

*Richard Galliano New York Quintet i Copenhagen JazzHouse onsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu