Læsetid: 4 min.

Man kommer ikke uden om Bailey

6. juli 2000

Fotografen David Bailey skrev sig ind i fotografiets historie med sine
billeder fra 60'erne. Han bidrog til at forandre det fotografiske udtryk

Fotografi
Han er omstridt og mange bryder sig ikke om ham. Hans syn på kvinder er stærkt kritiseret. Men man kan alligevel ikke komme uden om det faktum, at han har bidraget til at forandre fotografiets udtryk.
Navnet er David Bailey, og han er en af Storbritanniens mest kendte fotografer.
David Bailey sættes mest i forbindelse med 60'erne og 'Swinging London'. Det var på det tidspunkt, han forlod Londons East End og trådte ind i de chikke redaktionslokaler på Vogue.
På den omfattende udstilling med 170 billeder, som vises lige nu på Museet for Moderne Kunst i Stockholm, er væggene fyldt med 60'ernes store navne - Mick Jagger,
Beatles, Marianne Faithfull, Andy Warhol, Roman Polanski, Michael Cain, Brigitte Bardot, Miles Davis med flere.
Bailey blev næsten lige så kendt som de personer, han afbildede. Hans ukonventionelle arbejdsmetoder chokerede mange, men eftersom hans billeder solgte tøjet, så fik han lov at fortsætte.
I stedet for at fotografere modellerne som kølige væsner i elegante miljøer, tog han dem med ud til fabrikstomter og baggader. Der blev lavet en ny type modefotografier, som signalerede sex mere end elegant kølighed.
Bailey fotograferede tidens supermodeller som Jean (Rejen) Shrimpton, Twiggy og Penelope Tree. Baileys billeder kom også til at markere et skift i det kvindelige skønhedsideal fra bryster og trutmund til magerhed og bambiøjne.

Benhård domptør
Baileys kvindesyn, hvor kvinden spillede en underordnet rolle i forhold til manden og skulle kende sin plads, havde han med sig fra sit opvækstmiljø i Londons East End.
I fotostudiet blev han kendt som en benhård domptør. John Lennon og Paul McCartney har beskrevet, hvordan de blev skræmte af den barske mentalitet i Baileys studie, når de blev nedslængt i nogle stole og beordret til at posere, trods det at de allerede på det tidspunkt havde flere hits bag sig.
Den svenske modefotograf Johan Fowelin giver sin kommentar til Baileys billeder:
"Man kan ikke komme uden om Bailey, hvad man end mener. Han bidrog til at forandre det fotografiske udtryk, og jeg tror, at alle i branchen er blevet tvunget til at tage stilling og forholde sig til ham. Baileys charme er hans dejlige, ubekymrede livsglæde. I modefotograferingens verden er det en stor fordel at kunne være charmerende og ubekymret."

En anden generation
Karoline Henke, som selv er modefotograf, er også imponeret over hans kunnen, men har svært ved at se sig selv i billederne:
"Jeg er fra en anden generation og har svært ved at forstå de her smukke, yndige og hjælpeløse kvinder. Tiderne har forandret sig og jeg har en helt anden kvindeopfattelse end David Bailey. Det er svært at forklare, men se på mit billede, så forstår du hvad jeg mener," siger Karoline Henke.
Og så betragter jeg hendes billede og ser en stærk kvinde, - ser hvordan årtiers kvindebilleder passerer revy. Hendes skildring af kvinden står i skarp kontrast til Baileys. Den ofte skjulte holdning, som ligger indbygget i billeder, bliver helt åbenlys.
"Så får piben en lidt anden lyd, ikke? Den pige kan flytte bjerge," siger Karoline Henke og griner.

Små fede heteroer
I et interview med Michael Dee, fortæller David Bailey om, hvorfor den nye modestil opstod:
"Alle de modefotografer, som regerede i 50'erne, var elegante homoseksuelle æstetikere. Vi var derimod små, fede og heteroseksuelle. Vi tændte på de modeller vi fotograferede, og det afspejles naturligvis i billederne. De var ret chokerede over, at jeg tog modellerne med ud til fotografering og var ved at gå helt i baglås, da jeg begyndte at spille musik i studiet under optagelserne."
Bailey fortæller, at en af årsagerne til, at han blev ansat på Vogue var, at han med sin cockney-dialekt og sin East End-baggrund blev betragtet som en outsider. "Præcis som dem med en homoseksuel baggrund."
Baileys billeder breder sig fra studiebilleder via modebilleder i landskabet til 'street photography'. Det er grafisk stærke billeder med store kontraster. Han hentede sin inspiration fra Picassos billeder og i høj grad fra filmens verden. Men Bailey har ikke kun lavet modebilleder. Han har også lavet mange portrætfotografier af kendte personer, som strømmede gennem hans studie, og det er den anden side af hans berømmelse.
Men der findes yderligere en side af Bailey, som er mindre kendt, men som måske egentlig er den bedste, og det er hans billeder fra de forskellige miljøer i East End.
På udstillingen i Stockholm hænger de med en social dybde som en skarp kontrast til hans overfladiske modebilleder. Og det kan synes ærgerligt, at han ikke laver flere af den slags job.
Med en lang række fotobøger har Bailey gennem årene holdt sit rygte som mandschauvinist ved lige.

Tæt på pornografi
Hans billeder af kærester og koner er af kritikere blevet sammenlignet med pornografi, hvor kvinden brutaliseres og forvandles til et objekt. Bailey selv forsvarer sig mod kritikken:
"Jeg har svært ved at se på mig selv som chauvinist. Jeg tror, at jeg har et bedre forhold til kvinder end de fleste mænd. At fotografere er min måde at føre dagbog på. Forskellen er, at jeg udgiver billederne i bøger."
"De forbandede, fede feminister har aldrig bifaldet mig," siger han i et interview.
Og med en sådan udtalelse bliver man selvfølgelig ikke særlig populær.
Men som sagt, uanset hvad man synes om Bailey som person, så kan man ikke komme uden om det faktum, at han har bidraget til at forandre det fotografiske billede, og specielt med sine billeder fra 60'erne har han skrevet sig ind i fotografiets historie.
Det er en imponerende udstilling, som bør ses. Den vises nu for første gang udenfor England her i Stockholm for siden at fortsætte til Helsingfors.

*David Bailey: Birth of the Cool Museet for Moderne Kunst i Stockholm. Fortsætter til og med d. 17 september.

Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her