Kunstnernes kunnen matcher erhvervslivets efterspørgsel på kreativ arbejdskraft. Det utradionelle samarbejde fører to forskellige kulturer sammen, som lider af gensidige fordomme
Tendenserne
En kunstner kan kendes på sin idealisme, sine særheder, sin ensomme arbejdsform og mangel på økonomisk sans. En erhvervsleder derimod er køligt beregnende, strømlinet og tænker i kontanter frem for idealer.
Omtrent sådan er de gensidige fordomme mellem to brancher, der traditionelt set har haft meget lidt med hinanden at gøre.
Men fordommene er ved at forsvinde, og der vil i de kommende år opstå nye samarbejdsformer mellem kunstnere og erhvervsfolk, spår en række aktører i både kunst- og erhvervslivet, som Information har talt med.
Krydsfeltet mellem erhvervsliv og kunst er nemlig sprængfyldt med muligheder af både økonomisk og kreativ art, viser de projekter, der har brudt med fordomme og faggrænser.
Bang & Olufsen var en af de første virksomheder, der åbnede døren for kunstnere, da de i 1930'erne overlod den grafiske markedsføring til billedkunstnere. Siden har kunstnere, arkitekter og filosoffer været med til at skabe virksomhedens værdier og visioner. Senest er Jean Michel Jarre blevet hyret til at indrette B&O-butikker over hele verden.
Fra kunstnernes side er et af de mest succesfulde initativer kommet fra teatergruppen Dacapo, der tilbyder specialdesignede teaterforestillinger til erhvervslivet. Gruppen har hjulpet virksomheder som Lego, ATP, BG Bank og Tele Danmark med at løse samarbejdsproblemer og formidle nye organisationsformer til medarbejderne.
Men de få, vellykkede projekter er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at krydsfeltet mellem kultur og erhvervsliv er stort set ubetrådt af danske kunstnere og erhvervsfolk.
Danmark halter efter
Forskere fra Danmarks Teknologiske Institut har flere gange påpeget, at danskerne må se at lugte lunten og tænde op under nye samarbejdsformer, hvis ikke vi skal halte uhjælpeligt efter andre lande.
Det har fået kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) og erhvervsminister Pia Gjellerup (S) til at indhente oplysninger om udenlandske samarbejdsprojekter.
I Holland kan de to ministre lægge mærke til projektet Acteurs in Bedrijf (Actors in Business), der formidler kontakt mellem virksomheder og specialuddannede skuespillere, der kan lave øvelser og forestillinger specielt rettet mod virksomhedens behov. Skuespillerne kan for eksempel lave øvelser med sælgere, der skal lære at tackle kontakten med mange forskellige kunder. Fordelen er, at skuespillerne er i stand til at bygge realistiske situationer op. Derfor er det mere effektivt at bruge skuespillere end tykke bøger om salgsteknik og psykologi.
I England er ikke kun skuespillere, men også en række andre kunstnergrupper blevet kædet sammen med erhvervslivet via den halvoffentlige organisation Arts & Business. Det har ført til freelanceopgaver og fastansættelser for dansere, skuespillere, billedkunstnere, designere, fotografer osv.
I Spanien har man oprettet 'kunstsupermarkeder', hvor kunstnere sælger små skulpturer, malerier, plakater osv billigt. Kunstnerne får en god indtægt, der sikrer, at de kan bruge lang tid på større og dyrere projekter.
På baggrund af blandt andet de udenlandske erfaringer kommer erhvervsministeren og kulturministeren med en redegørelse til november.
Sandsynligvis vil redegørelsen indeholde ideer til, hvordan det kan gøres attraktivt for danske kunstere og erhvervsfolk at lave projekter sammen.
Brug for hinanden
Det er nødvendigt med politiske initiativer, for de to grupper har brug for hinanden, mener direktør for Dansk Musiker Forbund, Martin Arnoldsen.
Kunstnerne er tvunget til at tænke i nye baner, fordi stramninger i dagpengereglerne sender flere ud i aktiveringsprojekter, der intet har med kunst at gøre.
Derfor har Dansk Musiker Forbund, som beskrevet i onsdagens Information, lavet deres eget aktiveringstilbud. Et af formålene er at udvikle erhvervsmuligheder for musikere.
"Jeg tror, at der er af arbejdspladser til kunstnere i IT-branchen. I modsætning til, hvad mange tror, kan musikere og skuespillere arbejde disciplineret og målrettet og er gode til at arbejde i projektgrupper. Og så er de kreative," siger Martin Arnoldsen.
Han bakkes op af regeringen, der i sin erhvervsstrategi skriver: "Vi er på vej ind i en global videnøkonomi, hvor (...) menneskelige ressourcer som viden, kreativitet og iværksætterlyst får stadig større betydning for virksomhedernes succes."
Keld Skov, chefkonsulent i Dansk Industri, er enig.
"I en mere og mere visuelt orienteret verden er der brug for nye udtryksformer. Derfor kan virksomhederne bruge kunstnerne," siger han.
Men han erkender, at der blandt danske virksomheder stadig er en vis tøven over for at samarbejde med kunstnere.
"Der er brug for, at nogle formidler kontakten mellem de to grupper, for de kender ikke hinanden," siger han.
In-sted med succes
Innovationsmiljøet Teknologisk Innovation er nok det tætteste, man kommer på den formidling, Keld Skov efterlyser. Det hører under Teknologisk Institut og støtter iværksættere med penge og kontakter til andre iværksættere.
Et af de mest succesrige projekter, der har fået støtte, er in-stedet Frame. Frames arkitekter kalder deres projekt art-clubbing, hvilket oversat til almindeligt dansk betyder, at det er en kombination af natklub, udstillingssted, koncerthus og konferencecenter.
Projektkoordinator hos Teknologisk Innovation, Marianne Stang Våland, tror ikke, at Frame er en enlig svale, men snarere et forvarsel om, at en ny iværksætterkultur er på vej.
"Der sker en opblødning. Kunstnerne kan se, at de må gå nye veje, hvis de ikke vil sidde på et lille kammer på tredje sal med deres kanongode projekter og uden en krone. Og erhvervsfolkene kan se, at på det kreative område har de langhårede kunstnere noget, det traditionelle erhvervsliv ikke har," siger hun.
I internetvirksomheden Jubii findes grænsen mellem kunst og erhverv ikke, mener medstifter Martin Thorborg.
"Vi fokuserer ikke på, hvad folk er, men hvad de kan. Mange af vores medarbejdere kan kaldes kunstnere, hvis kunstnere er nogle, der har en passion og elsker at fremstille noget smukt. Så man kan sige, at vi har kunstnere i virksomheden, selv om de ikke skriver det på visitkortet," siger han.
Carsten Plykker, ledelseskonsulent i Ledernes Hovedorganisation, er enig.
"Det sprog, der tales for eksempel på teatret og i virksomheder er ikke så forskelligt endda. Det handler om at få kunder i butikken. Måske er det vigtigste, at begge parter opdager, at de har et fælles sprog og et fælles udgangspunkt," siger han.
Det fælles sprog kræver imidlertid ofte, at kunstnerne gør op med sig selv, hvor meget de vil gå på kompromis med deres frihed, mener formanden for Dansk Iværksætter Forening, Jan Hein Nielsen. Foreningen bliver jævnligt kontaktet af kunstnere, der vil samarbejde med erhvervsfolk, men frygter at miste kunstnerisk frihed.
"Kunstnerne bliver nødt til at gå på kompromis for at leve op til kundernes behov, og erhvervsfolk skal forstå, at kun ved at give kunstnerne frihed, får de overraskelser ud af samarbejdet," siger han.
Jan Hein Nielsen tror dog på, at samarbejdet kan lykkes.
"Det vil sikkert lige som økologibevægelsen møde skepsis fra traditionelle industrivirksomheder. Men jeg tror, at kunst og erhvervsliv kan frembringe lige så succesrige ting som miljøbevægelsen og industrien gjorde med vindmølleeksport," siger han.
