Læsetid: 3 min.

Om kunsten at overleve

31. juli 2000

Bertolt Brechts små Keunerhistorier i ny fyldig dansk udgave, der mest er af brechtologisk interesse

Ny bog
Undertegnede har ofte fået allergi over for ordsprog, Bibel- og andre citater, fordi der for enhver sentens kan findes en anden, der siger det modsatte. Sådan forholder det sig et kort stykke af vejen også med Brechts historier af og om en vis Hr. Keuner, men for det meste ligger en tilsyneladende modsæning i den enkelte historie.
Brecht (1898-1958) skrev disse Keunerhistorier fra slutningen af 1920'erne til midten af 1950'erne. De fleste af dem er ganske korte og aforismeagtige og handler om alskens menneskelige, kunstneriske og samfundsmæssige problemer.
Næsten alle historier er tankevækkende, ofte spidsfindige; men nogle er også dumme og banale - men netop Brecht gjorde engang opmærksom på, at der i en banalitet kan ligge dyb visdom.
Nogle af historierne er meget kendte, som for eksempel denne: "Hvad arbejder De med?" spurgte man hr. Keuner. Hr. Keuner svarede: "Jeg har nok at gøre, jeg forbereder nin næste fejltagelse."
Eksemplet gælder for en del af de andre historier: At Hr. Keuner er en herre, der forstår at dække sig ind og at sno sig. Da Keuner engang udtalte sig for vold over for selve Volden, spurgte hans elever til hans rygrad. Hr. Keuner svarede; "Jeg skal ikke have ryggen brækket. Jeg skal netop leve længere end volden."

Skidt og kanel
Keunerhistorierne kom allerede for tyve år siden i dansk oversættelse (ved Hans Chr. Fink), oversat efter den daværende sammensætning i udgaven af Brechts samlede værker.
Siden har man fundet og inkluderet nogle flere, og det er denne mere fyldige udgave, der nu foreligger på dansk. Denne udvidelse er samlingen ikke blevet bedre af, tværtimod. Også et geni (sagt i dyb beundring for Brechts lyrik og nogle af hans skuespil) kan skrive mindre gode og direkte dårlige ting. Mest af alt har er den nye samling af 'brechtologisk' interesse.
Historierne står fortsat overvejende i kronologisk rækkefølge, og ud af den kan det læses, at Brecht efterhånden tørrede ud.
Det er blevet sagt, at det var modstanden mod Hitler-regimet, der gjorde ham til en stor digter, og da det var besejret, havde Brecht svært ved at forny sig. Det gælder også hans tvetydige stillingtagen til Stalin.
I en af de sidste historie forsøger Kammerat Keuner at modsige den opfattelse, at det kommunistiske parti efter Stalins død kun er et apparat, og ikke et parti: "Apparatet er forvaltningens og magtudøvelsens knogler. Alt for længe har I kun set et skelet. Riv nu ikke det hele ned. Når der kommer muskler, nerver og organer til, vil skelettet ikke længere være synligt," mente Keuner. Og her tog han, lige som Brecht og mange andre grundigt fejl.

Hr. Ingen
Selv om man som sædvanlig skal være varsom med at sætte lighedstegn mellem Keuner og Brecht, så ligger der alligevel meget biografisk og mange af Brechts holdninger i Keunerhistorierne. Men hvorfor kaldte han sin person Keuner? Selv hælder jeg mest til den opfattelse, at navnet er den bayriske udtale af Keiner, altså "Hr. Ingenmand", den snusfornuftige lille mand i baggrunden af samfundet.
Det er også i tråd med, at Brecht startede sine Keunerhistorien, da han endnu var meget præget af folkelige, litterære udtryksformer som skillingsviser og i sine Kalenderhistorier og i sin Husfibel. På den led kan udgiverne også have ret i, at essensen af historierne er, at "menneskets skæbne er mennesket selv". Og som Hr. Keuner siger et sted, lige som Brecht: "At tænke er at forandre."
Dermed er alt og ingenting sagt, som så ofte hos Hr.Keuner og hos Bertolt Brecht. Men det gode, ja nydelsen ved Keunerhistorierne er, at de ægger til tænkning.

*Bertolt Brecht Keuner-historier. Overs.: Hans Christian Fink og J.William Saxtorph. 62 s, 148 kr. forlaget politisk revy. Rævens sorte bibliotek.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her