Ferie (fremmedord); ligesom tysk Ferien, engelsk fair 'marked' fra latin feriae pluralis 'religiøse festdage'(af oldlatin fesiae) beslægtet med fest.
Etymologisk ordbog
Ferietiden er begyndt. Rundt omkring stilner det af på veje og gader. Rejsebureauerne har sendt en stor del af danskerne afsted til lande hvor ferievilkårene er bedre end herhjemme, hvor vi mestendels bydes på spredte byger med vekslende skydække. For det skal være synligt, at man har været på ferie. Der skal helst have sat sig et spor af sol hen over ansigtet på os, og milde træk skal være tydeligt aflæselige, når vi vender tilbage og skal berette om hvordan den så var, den længe imødesete lomme af fri tid. Er arbejdslivet kendetegnet ved et skema af fastlagte timer, må ferietiden være frirummet for det hårdt ophængte
arbejdsfolk. Det drejer sig om at komme væk og tidsregningen skal helst handle om at tælle uger snarere end dagligdage.
Og væk kan man komme på mange måder.
Ferietabletter lød navnet engang på de euforiserende piller, der i dag går under andre betegnelser som f.eks. ecstasy. At bære rundt på bevidstheden kan for mange godt ligne et belastende arbejde, især nu om stunder, hvor kravene til den tænkende, organiserende og sorterende informationsmodtager bliver større og større. Derfor er det også passende, at sommertiden byder på så mange festivaler, hvor samhørigheden i den berusende, selv-forglemmende oplevelse ligger lige for. Efter Roskildetragedien kunne festivalfolket ånde lettet op med milde og folkelige musikdage på Midtfyn og jazzfestivalen i København lokker med andre fornøjelige toner fra barer og pladser. I Berlin i denne weekend deltog en million mennesker i Love Parade begivenheden, hvor alle sanser ellers skulle tilfredsstilles. Flere kilo kokain og ecstasypiller i titusindvis skal være blevet beslaglagt under festen, der for 12. gang afholdes med tilrejsende teknoentusiaster fra mange lande. Lige så ekstreme kravene er blevet til nutidens (unge) mennesker, lige så ekstreme er midlerne blevet for at undslippe dem, selv om rusen højst holdes gående et par dage.
Dette liv er et hospital, hvor hver patient er besat af længsel efter at skifte seng. Een ville gerne udstå alverdens kvaler, når han blot kunne komme til at ligge foran kaminen, en anden tror, at han ville blive rask henne ved vinduet. Hvad mig angår, forekommer det mig, at jeg altid ville befinde mig godt der, hvor jeg ikke er, og dette spørgsmål om at skifte opholdssted er et, jeg uophørligt drøfter med min sjæl." Sådan lyder indledningen til Baudelaires berømte digt om sjælens længsel med den sigende titel, Anywhere out of the World, skrevet for ca. 120 år siden. Baudelaire var i øvrigt selv en kender i berusende metoder til at undslippe hverdagslivet og skrev bl.a. en bog om opium. Når sjælen i digtet ikke kan lokkes med fantasier om rejser til alverdens lande, men kun opblusses ved tanken om at komme væk fra verden er det fordi Baudelaire alt for godt vidste, at nissen flytter med for nu at citere en af vor egne rejsevante digtere, Henrik Nordbrandt. Hvad enten det handler om at ryge eller rejse, vil vi altid vende tilbage til det genkendelige hverdagslige og hvis vi bliver for længe på rejsen er vi pludselig indhentet af den hverdag som jo findes overalt. Paradislængsler mod ukendte egne er forlængst blevet overtegnet af rejsebureauernes farvebrochurer og alligevel forbliver vi alle lige naive: Vi vil afsted! - for måske der skulle vise sig en lille, overset flække et sted, hvor vi for en stund kan være unplugged og solbeskinnede på samme tid.
Det gamle ord industriferie har ikke den samme magiske melodi som tidligere og nu om stunder er det snarere ordet ferieindustri, der høres. Ikke kun fordi ferie i dag ikke længere holdes indenfor så faste tidspunkter af året, men fordi det som skulle være den frie tid i vore dage i lige så høj grad er underlagt hektisk aktivitet. Og hvem kender ikke til alenlange huskesedler der remses op af den plagende samvittighed.
I ferien er alt dét ophobet, som ikke ellers er nået, bøger der skal læses, længe udsatte gøremål, der skal udføres. Hvis ikke solens tegn kan være aflæselige på den hjemvendte fra ferien, skal der i det mindste gerne være lidt mindre på huskelisten. Den tilbagevendte og atter arbejdsramte kan glæde sig over langsomt at få sin ferielængsel tilbage med tilhørende forestillinger om, hvordan det ville have været, hvis bare den havde varet lidt længere, den ferie.
Og således øver man sig hele tiden i kunsten at vedligeholde en længsel, en kunst som ikke er helt ulig rusen, der jo som bekendt kan opstå selv på de mest triste gråvejrsdage når man pludselig fortaber sig i den regn, det egentlig handlede om at komme væk fra. cl
