Opløsning og sprængning truer Mexicos evige regeringsparti PRI
Rotterne forlader den synkende skude, mens de tilbageværende bides voldsomt. Sådan kunne man beskrive situationen i det hidtil almægtige mexicanske regeringsparti Partido Revolucionario Institucional (Det Institutionelle Revolutionsparti, PRI) efter dets forsmædelige valgnederlag den 2. juli, som satte en stopper for 71 års uafbrudt regeringsmagt.
Mens især lederne i den hidtil PRI-kontrollerede fagbevægelse har travlt med at lykønske sejrherren ved præsidentvalget, den konservative forretningsmand Vicente Fox, prøver den stærke gruppe traditionalister - kendt som dinosaurerne - at skaffe sig kontrol over partiet for at videreføre det i den gammelkendte stil fra storhedstiden 1940-70, da alt blev kontrolleret og styret af PRI.
Flere mexicanske medier skriver med skadefryd om splittelsen og opløsningen i PRI.
Det stærkt PRI-kritiske ugemagasin Proceso skrev således i søndags om fagforeningsbossernes flugt fra PRI, at "de døde stemte ikke mere, men de lykønskede Fox." Det er en henvisning til, at det tidligere så mægtige mexicanske LO, CTM, i en 15 linjer lang annonce henvendt til det mexicanske folk og til CTM's medlemmer, lykønsker Fox med sejren. Blandt underskriverne er den afdøde formand for Musikerforbundet, José Osorio Palacios. Gamle uvaner er svære at ryste af sig.
Bag lykønskningen ligger en dyb frygt hos den svækkede fagbevægelse for at blive ladt helt uden indflydelse, når Fox danner regering og dinosaurerne restrukturerer resterne af PRI.
Frygten skyldes ikke mindst, at PRI-fagbevægelsen ikke har meget at byde på. Mens CTM tidligere fik valgt mange folk ind i Kongressen, har man denne gang kun fået fem repræsentanter ind. Samtidig vender medlemmerne ryggen til en organisation, der ikke længere har mange goder at byde på. Ergo har fagbevægelsen ikke meget at handle med i en politisk situation, og derfor søger den at få en fod inden for hos Fox, der har tilkendegivet, at han ikke vil basere sin regering udelukkende på sit parti, det højrekatolske Partido Acción Nacional (Det Nationale Aktionsparti, PAN), men vil søge støtte fra alle sider i det mexicanske samfund.
Offensiv fra dinosaurere
For mexicansk politiks Jurassic Park, der er befolket med PRI's gamle garde, de såkaldte dinosaurer, gælder det om at holde fast i partiet og gøre det til en slagkraftig oppositionsblok, der kan markere sig med henblik på at vende tilbage til magten i 2006.
Straks efter at Fox' sejr blev kendt i sidste uge, lykønskede præsident Ernesto Zedillo - valgt for PRI i 1994 - sejrherren og lovede at gøre alt, hvad der står i hans magt for at sikre en problemfri overdragelse af regeringsmagten den 1. december.
Det fik flere af dinosaurerne til at rykke ud med en hidtil uhørt kritik af præsidenten. Nogle af dem krævede ligefrem, at han straks skulle træde tilbage.
Den mest højrøstede af dinosaurerne er tidligere indenrigs- og undervisningsminister Manuel Bartlett, der sidste år trådte tilbage som guvernør for den rige delstat Puebla for at gå ind kapløbet om at blive PRI's præsidentkandidat.
Han udtrykker højlydt foragt for Fox, som han betegner som et produkt af effektiv markedsføring, og for præsident Zedillo og hans fløj af teknokrater i partiet, som han siger, har ført PRI bort fra dets rette kurs og forvandlet det til et viljeløst redskab for nyliberalismen.
Sammen med ligesindede guvernører og nyvalgte kongresmedlemmer for PRI forsøger Bartlett nu at skaffe sig kontrol over det mægtige partiapparat for at 'redde' PRI.
Åbent skænderi i PRI
Resultatet kan meget vel blive, at flere grupper og fremtrædende enkeltpersoner forlader partiet for enten at slutte sig til Fox og hans kommende administration eller til det store, moderat venstreorienterede oppositionsparti Partido de la Revolución Democrática (Den Demokratiske Revolutions Parti, PRD) - hvis præsidentkandidat Cuauhtémoc Cárdenas led et forsmædeligt nederlag med kun godt 16 procent af stemmerne.
Det er også muligt, at nogle grupper fra PRI vil slutte sig til nogle af de små, moderate partier, der end ikke blev repræsenteret i Kongressen, men som kan komme til at udgøre et politisk centrum med voksende betydning, hvis der sker en polarisering mellem de tre store partier.
Endnu er det ikke afgjort, hvad der skal ske i PRI. I partiets ledelse skændes man for åbent tæppe om, hvis skylden er for nederlaget den 2. juli. De fleste peger på præsident Zedillo, der har nægtet at tage ansvaret for PRI's nederlag. Han henviser blandt andet til, at han allerede før sin tiltrædelse i 1994 gjorde det klart, at han ville regere som hele landets præsident, ikke som PRI's leder.
