Læsetid: 3 min.

Et mareridt uden ende

8. juli 2000

Krigen i Sierra Leone er gået i hårdknude med død, lemlæstelse, sult og konstant skiftende alliancer. Dansk fotograf har besøgt landet

Det er, som om intet nogensinde igen vil blive normalt i Sierra Leone. Som om alt det værste i Verden og i menneskene er blevet ophobet i landet på Vestafrikas kyst og igen og igen kommer til fuld og forfærdende udfoldelse.
I otte år har mareridtet varet ved. I otte år er civile blevet dræbt eller maltrakteret i et omfang, verden sjældent har set mage til. Og det fortsætter. Kvinder og unge piger bortføres og voldtages. Børn tvangs indrulleres i krigen, og under påvirkning af narkotika og trusler om død og lemlæstelse forvandles de gradvist til systematiske dræbere - til en generation, der de næste mange år vil udgøre et fundament i opløsning under Sierra Leone.
Landsbyer bliver plyndret og brændt af, og over halvdelen af landets befolkning er tvunget væk fra deres hjem.
Freelance-fotograf Jan Dagø har for nylig besøgt Sierra Leone, der for øjeblikket både er verdens fattigste land og rummer befolkningen med den laveste gennemsnitsalder (37 år).
"Civilbefolkningen er utroligt hårdt presset, og tingene koster det hvide ud af øjnene. Alle ønsker de krigen standset, så de kan vende tilbage til deres landsbyer og deres hverdag, men nogle få, der kan profitere af krigen, holder det hele i gang," fortæller han. Ifølge Jan Dagø tyder intet dog på, at regeringshæren vil være i stand til at knække oprørsbevægelsen Den Revolutionære Enhedsfront, RUF.
"Regeringssoldaterne er i meget dårlig tilstand, de er sultne, bange og berusede. De bliver meget let ophidsede, og for nogle af de soldater, der nu kæmper i alliance med regeringen, gælder det, at de når som helst kan skifte side. Alt er ekstremt usikkert."
Jan Dagø beretter også om nye kuld af børnesoldater, der konstant udklækkes på begge sider af fronten og som kan føre en krig, de næppe ved, hvad handler om, ud i endnu en runde. Alt bliver ved det gamle.
Så sent som i mandags lød det fra FN, at RUF har intensiveret overgrebene mod de civile i Sierra Leone, og menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch har indsamlet vidnesbyrd, der dokumenterer, hvorledes RUF inden for de seneste to måneder systematisk har dræbt civile og voldtaget piger ned til ti års-alderen.
Således synes intet at være forandret på de otte år, borgerkrigen har varet. Måske med undtagelse af de 13.000 FN-soldater, der nu er posteret i landet. Og måske også med undtagelse af den pludselige mediebevågenhed, Sierra Leone oplevede i de første uger af maj, da de fleste statsborgere fra den vestlige verden blev evakueret i al hast.
Men hverken FN-soldaterne eller medierne synes at have gjort nogen varig forskel. Fortsat kæmpes der i provinsen, og fortsat lader intet til, at regeringshæren kan trampe livet ud af RUF i den tætte jungle, på trods af at bevægelsens leder, Foday Sankoh, studerer krigen fra indersiden af en fængselscelle i Freetown.
Endnu sidder 233 indiske FN-soldater omringet, og i praksis holdt som gidsler, i byen Kailahun i det østligste Sierra Leone. Og så sent som i fredags blev en jordansk FN-soldat dræbt i et RUF-baghold, mens fire andre blev såret.
Næsten ingen vestlige medier er imidlertid tilbage i Sierra Leone til at fortælle historien. På trods af, at FN-operationen, der aktuelt er verdens største, kan få helt afgørende betydning for FN's indsats i Afrika fremover.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her