De økonomiske vilkår for billedkunstnere er så dårlige, at de bruger flere og flere kræfter på at synliggøre sig selv. Men det udvider ikke markedet
for kunst
Kunst og penge
De fleste danske billedkunstnere kæmper en konstant kamp for at overleve økonomisk. Som beskrevet i Information 23. juni viser nye tal fra Amternes og Kommunerns Forskningsenhed, at under 10 procent af de akademiuddannede billedkunstnere kan leve af deres kunst.
Samtidig bruger kunstnerne mere og mere energi på at synliggøre sig selv i håbet om at udvide markedet for kunst. På Kunstakademiets Billedkunstskole i København er der i løbet af de sidste par år indført kurser i økonomi, regnskabspraksis og markedsføring. Det er blandt andet sket, fordi Evalueringsinstituttet i 1998 slog fast, at "akademierne gør for lidt for at informere uddannelsessøgende om de reelle muligheder for at slå igennem og ernære sig som billedkunstner."
Skolens øgede satsning på at forberede eleverne på virkeligheden viser sig ved, at de nyuddannede billedkunstnere har langt større erfaring med at udstille end tidligere.
"De seneste ti år har der været en klar tendens til, at afgangseleverne fra kunstakademiet bruger mere energi på at synliggøre sig selv. Mange af dem har udstillet adskillige gange, også internationalt," siger forskningsadjunkt, Ph.d. i kunsthistorie, Rune Gade.
"Jeg tror ikke, der ligger strategiske økonomiske overvejelser bag den store udstillingsaktivitet, men nok mere et forsøg på at blive synlig og komme ud med sin kunst. Der er jo ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem at udstille og sælge," siger han.
At flere udstillingssteder ikke betyder et stigende salg er netop blevet dokumenteret i Sverige. Det svenske billedkunstforbund har offentliggjort en undersøgelse af markedet for billedkunst. Undersøgelsens vigtigste konklusion er, at et øget udbud, for eksempel i form af flere udstillingssteder, ikke øger efterspørgslen på kunst.
Ligeglad med original
Resultatet af den svenske undersøgelse overrasker ikke professor ved Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København, Michael Møller.
"Der er mange danskere, der kan lide at kigge på kunst. Men de fleste er ligeglade med, om det er originaler eller kopier. Derfor er det utroligt svært at udvide efterspørgslen," siger han.
Han udgav sidste år sammen med sin kollega Niels Chr. Nielsen bogen Kunst - økonomisk set. I bogen kritiserer de to økonomer de forslag, som Udvalget for Billedkunst, det såkaldte Ohrt-udvalg, fremlagde i deres betænkning i 1998.
"Billedkunstfaget er dømt til at have problemer. Det vil ikke hjælpe at lave alle mulige støtteordninger. Det vil kun gøre, at endnu flere vil forsøge at leve af at lave kunst," siger Michael Møller, der ikke mener, at der findes nogen løsning på billedkunstnernes økonomiske problemer.
Dermed afviser han også Ohrt-udvalgets idé om en visningsafgift, altså en betaling til kunstnere, hvis værker vises på museerne.
"Det vil give penge til de få, mest kendte, men ikke hjælpe de unge kunstnere," siger han.
Det får formand for Billedkunstnernes Forbund i Danmark, Jane Balsgaard, til at sige: "Så vidt jeg ved, er der ikke kommet flere landmænd af, at landbruget har fået støtte. Selv små beløb vil betyde noget for de kunstnere, der kæmper for overlevelse, og det gør både unge og ældre, etablerede kunstnere."
Hun mener ikke, at det nytter noget, at kunstnerne bruger mere energi på at synliggøre sig gennem udstillinger.
"Mere kunst er ikke nødvendigvis bedre kunst. Kunstnere har brug for fordybelse, men det er der sjældent råd til, fordi man må ud og finde et arbejde og tjene til næste måneds husleje," siger hun.
Kirsten Hermansen, fuldmægtig i Kulturministeriet, erkender, at ændringerne i kunstakademiets undervisning ikke har løst de færdiguddannedes problemer:
"Arbejdsløsheden og de svære økonomiske vilkår er fortsat et uløst problem. De fleste færdiguddannede går direkte ud i arbejdsløshed," siger hun.
Men kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) mener ikke, det er muligt at finde penge til at gennemføre Ohrt-udvalgets forslag.
