Læsetid: 3 min.

Mennesket og ørkesløsheden

31. juli 2000

Kunsthalle Kiel viser en tankevækkende udstilling om menneskets dødbringende spor over jordkloden

Udstilling
Udgangspunktet for udstillingen "Desert & Transit", der vises i Kunsthalle Kiel, for sidenhen at flytte med museets direktør til Leipzig, er nogle betragtninger af filosoffen Peter Sloterdijk over jordkloden som magtbegreb og dens ørkener.
I sin bog Sphären II. Globen fra 1999 skriver han, at "nutidens hovedtanke ikke blev bevist af Kopernikus, men af Magellian. Thi den grundlæggende kendsgerning for nutiden er ikke den, at jorden bevæger sig omkring solen; langt snarere, at pengene danner et bælte omkring jorden. Kugle-teorien er samtidig den første analyse af magten."
I samme bog beskæftiger Sloterdijk sig med de egne af jordkloden, hvor mennesker ikke kan fæste rod: Ørkenerne. Der er de hvide ørkener (polarområderne), de grå (højfjeldet) og de grønne (urskoven), endelig de gule ørkener og det blå hav. Derudover er der menneskeskabte transit-rum, hvor ingen heller kan slå sig ned: banegårde og lufthavne, natherberger og feriebyer, indkøbscentre og alle andre provisoriske opholdssteder i ingenmandsland.

Koncept
Ikke alle koncepter fungerer lige godt, når det drejer sig om kunstudstillinger, men i Kiel har man virkelig haft noget på hjerte. Det er derfor tankevækkende og yderst deprimerende at følge menneskets provisoriske indtrængen i ødemarkerne, altid med miljøkatastrofer og trøstesløse æstetiske overgreb til følge.
Mennesket har jo denne usalige trang til at ville sætte spor, som hundelorte: Kommer man fra den store grønlandske vildmark til Søndre Strømfjord, finder man klipperne befængte med graffiti. Og tredive kilometer fra lufthavnen er indlandsisen overgivet til testkørsel for bilindustrien. Ikke engang ørkenerne kan være i fred.
Udstillingen når sit mål ganske uden at vifte med moralske pegepinde: Det er kun i katalogets sobre opremsning af den globale ødelæggelse, fra hvalernes akustiske habitat til atomstationernes giftskrot, man præsenteres for den nødvendige status over homo sapiens sapiens' bedrifter.

Voldtagne ørkener
Men hvad nytter det, at vi registrerer, at isbjørnene er kønsforstyrrede og har svært ved at forplante sig, eller at man finder fisk fulde af skadestoffer ved Sydpolen, i 800 meters dybde?
Der må være en videnskabeligt målbar grænse for fare-accept, der efter voldsomme meningsudladninger og demonstrationer lader 'udviklingen' accelerere - lokalt har vi brobygning, så Frankfurter Allgemeine Zeitung taler om 'østrigficeringen' af Danmark til gennemkørselsland, globalt genetisk manipulation.
De voldtagne ørkener ses på udstillingen under mange forskellige synsvinkler.
Walter Niedermayr fotograferer de logistiske rædsler i turistalperne: Anlæggelsen af pister, tilkørselsveje, parkeringspladser, overnatningsbunkers og alt det, der ikke er med på reklamernes snetindrende bjerg-ensomhed.
Han betér sig diamentralt modsat af den normale turist, der står op gry-tidligt for at undgå at få skraldebilerne med på feriebillederne - eller de om Dantes Helvede mindende opgravninger af de københavnske gader.
Hvem dokumenterer byen år 2000, wie es eigentlich ge-wesen?
Den amerikanske fotograf Richard Misrach har gennem mange år dokumenteret amerikanske ørkener, især de
atomkraft-ødelagte. Han har morsomme billeder af en ørkencafé med fjollede små røde stole fra serien Canto XV: The Salt Flats, og sender hilsener til både Dante og Ezra Pound.
Balthasar Burkhard fotograferer fra fly de ubegribeligt store byer som Mexico City og Los Angeles, mens Christina Zück spidder menneskets kitschede forhold til 'vilde dyr' i de zoologiske haver.

Uddød by
Norske Mette Tronvoll har været på Grønland og viser udendørs badning i varme søer foran isbræen: Grønlænderkvinder i badedragt, blegansigter med nøgen overkrop.
Det ørkesløse bymenneske viser Stefan Altenburger i Promenade, en video med en animeret actionman, der bevæger sig i en uddød by. Han skulle møde usigeligt skræmmende fjender, men der sker intet, hvor han end vender sig.
Kunsthalle Kiel har også til daglig en fornem kunstsamling med tysk Biedermeier, Jens Juel og Eckersberg. Desuden en interessant repræsentation af russisk kunst samt fra dette århundrede gode tyske ekspressionister og interessant samtidskunst.
Til udstillingen findes et fortrinligt, informativt katalog.

*Desert & Transit, Kunsthalle zu Kiel, Düsternbrooker Weg 1, D-24105 Kiel, dgl., ikke ma., 10.30-18. Til 10. sep. Udvidet med en historisk afdeling vises udstillingen 16. nov. 2000 til 21. jan. 2001 i Museum der bildenden Künste Leipzig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her