Læsetid: 5 min.

Da Mitch kom forbi

18. juli 2000

To år efter at orkanen Mitch passerede Nicaragua og satte regionens udvikling mange år tilbage, kæmper befolkningen for at genopbygge det tabte

Sorgen og frustrationen er tydelig at læse i den gamle mands læderagtige ansigt, da han kommer ridende på sit æsel i vejkanten af Pan American. Sorg, fordi han mistede alt ved orkanen Mitch og kun så småt er ved at genetablere sit liv - og frustration, fordi staten og kommunen ikke har villet hjælpe ham og hans familie.
"Jeg mistede mit hus og alt mit tøj, da vandet kom," siger en mærket Manuel Flores Gorralez.
Han er kun én blandt mange, der har fået ødelagt sit liv af de oversvømmelser, som Mitch bragte med sig i oktober 1998. Og han er endda en af de heldige. 3000 mistede livet, da deres huse ikke kunne modstå de enorme naturkræfter. Områdets floder gik over deres breder og tog huse af blik, tørv og træ med sig samt ødelagde kilometer af veje.
I den lille by Yalaguina mistede to børn livet ved flodbølgen. Den ene - en pige på fire år - røg med vandet og er aldrig blevet fundet siden. En lokal mand fortæller, at byen sørgede over børnene, men at de overlevende hurtigt blev tvunget til at kæmpe mod madmangel og sygdom.

Hjælp udefra
I den svære tid umiddelbart efter orkanen fløj internationale hjælpeorganisationer de mest nødvendige fornødenheder til katastrofeområdet. En af hjælperne var Phillip Böttern, som er dansk rådgiver på Danidas decentraliseringsprogram i Nicaragua.
"Vi gjorde, hvad vi kunne for at hjælpe de nødstedte, men det var begrænset, hvad vi kunne udrette," siger han. Phillip Böttern boede på daværende tidspunkt i det nordlige Nicaraguas hovedby, Esteli, og da det ikke var muligt at komme ud af byen, blev hjælpen rettet mod byboere.
"Vejene stod under vand, og nødhjælpen bestod stort set af madvarer fra det lokale supermarked. Vi købte det og gav det videre," siger han.
Taberne i det internationale hjælpearbejde blev i høj grad folk på landet.
Manuel Flores Gorralez kommer fra flækken Condega, og han føler sig taget ved næsen af de lokale myndigheder.

Korrupte borgmestre
"Her i landet er alting korrupt. Borgmesteren har aldrig uddelt de penge, som kommunen fik udefra," siger han tydeligt desillusioneret.
Midt i vores samtale med Gorralez spørger han pludseligt, om vi ikke vil give ham penge til at bygge et nyt tag. På disse kanter, hvor selv de hårdeste rygsæksrejsende blot er på gennemrejse, er hvide mænd lig med penge fra en eller anden donor. Vi må desværre skuffe ham, og han mister straks interessen for at tale med os og forsvinder ud i horisonten på sit æsel.
I nabobyen Totogalpa kæmper befolkningen også med eftervirkninger af Mitch. Den 56-årige Maria Jesús er på vej til kommunekontoret i håb om at få lov til at "arbejde for mad." Denne metode er introduceret af FN, men i de tre dage, vi besøgte byen, så vi aldrig, at folk blev sat i arbejde. Enten fordi kommunen ikke havde arbejde til dem, eller fordi den ikke havde mad at betale med.
Vi byder Maria Jesús på en cola i en nærliggende Danida-finansieret park, og hun fortæller trist om sine grusomme oplevelser under Mitch:
"Jeg mistede mit hus til flodbølgen, og da jeg bad kommunen om hjælp til at bygge et nyt hus, afkrævede de mig blot 53 cordobas (cirka 40 kr.) i grundafgift. Kommunen burde give de fattige mad i stedet for at beholde pengene selv," siger hun.
Kommunen forsvarer sig med, at den ikke har penge til mad til borgerne, og at den er meget afhængig af donorgaver fra bl.a. Danmark. Maria Jesús siger, at kommunen selv har beholdt pengene. Blandt andet undrer hun sig over, at borgmesteren lige har fået lagt fliser til sit eget hus! Korruption plager Nicaragua, og derfor har Danida iværksat et hjælpeprogram, hvis formål blandt andet er at fremme 'god regeringsførelse', herunder bekæmpelse af korruption.
Et af elementerne i Danidas decentraliseringsprogram er at uddanne politikere og embedsmænd i føre regnskab og derved minimere risikoen for lyssky operationer.
"Vi håber at kunne være med til at stoppe korruptionen, fordi den danner grundlag for befolkningens store mistillid til det system, som gerne skal konsolidere demokratiet," siger Phillip Böttern.

Ukuelig tro på livet
Trods Danida og mange andre eksterne donorers tilstedeværelse er der stadig lang vej for befolkningen. Og Mitch har ikke just øget motivationen. Alligevel lader nicaraguanerne sig ikke knække.
"Mentaliteten her er, at man nok skal klare sig. Vi er vant til fattigdommen," siger Maria Jesús og siger tak for cola'en og går over på kommunen for at spørge efter mad.

*Morten Toft Lynge og Thomas S. Sarup er freelance journalister og og stud.scient.pol'er

FAKTA
dansk hjælp
*Nicaragua er et af de 20 programsamarbejdslande, som hvert år får støtte fra Danmark. I 1999 modtog landet 165,1 mio. kr. til landbrugs-, transports og miljøsektoren samt et program til fremme af nærdemokrati og 'god regeringsførelse'.
*Danmark gav 15,8 mio. kr. i humanitær bistand til områder ramt af Mitch.
*Stigende korruption i Nicaragua vækker bekymring i Danmark, og landet har for nylig på et CG-møde i Washington fået besked på at præstere forbedringer for at kunne modtage dansk bistand.

mitch hjælpen sad fast i eu
Europa-Parlamentet godkendte i april 1999 et hjælpeprogram på knap to milliarder kroner til genopbygning af de områder i Centralamerika, som i oktober 1998 blev ramt af orkanen Mitch. Orkanen kostede omkring 20.000 mennesker livet og forårsagede materielle skader svarende til cirka ti procent af regionens bruttonationalprodukt - specielt i Honduras og Nicaragua.
Men hjælpeprogrammet sad fast i EU-systemet i mere end et år, efter at det i al hast blev stablet på benene af den tidligere EU-Kommission under Jacques Santer.
Forsinkelsen skyldtes en manglende godkendelse af udsendelsen af seks EU-embedsmænd til Nicaragua, skriver El Pais.
Den nuværende EU-kommissær for eksterne anliggender, Chris Patten, udredede for nyligt trådene og gav grønt lys for udstationeringen af EU-embedsmændene.
Men først måtte Patten underkende de to generaldirektører, som bremsede programmet, tyskeren Günther Burgardt og franskmanden Guy Legra.
Günther Burgardt mente, at USA - ikke Europa - måtte påtage sig ansvaret for at hjælpe Centralamerika, mens Guy Legra mente, at når der var så mange problemer forbundet med godkendelsen programmet, var det bedre helt at droppe det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her