Læsetid: 5 min.

Molukkerne ude af kontrol

20. juli 2000

Kritikken af den indonesiske præsident Wahid tager til, mens krigen mellem kristne og muslimer på Molukkerne er ude af kontrol. International indgriben kan blive nødvendig

Skibet havde kun plads til 200 passagerer, men omkring 500 mennesker var stablet ombord. De fleste var flygtninge fra byen Duma i den indonesiske øgruppe Molukkerne, hvor en krig mellem kristne og muslimer har raset i nu halvandet år. Da skibet gik ned med mand og mus, brød den tragiske konflikt for en kort stund igennem til internationale nyhedsmedier, men derefter har tavsheden igen hersket.
I de kommende dage og uger vil konflikten dog igen komme i søgelyset, fordi den vil få afgørende betydning for den indonesiske præsident Abdurrahman Wahids videre skæbne. Allerede i dag tages der hul på det politiske slagsmål, når parlamentet samles for at høre præsidentens svar på en række spørgsmål, især om Wahids fyring af to ministre tilbage i april.
Men parlamentsmødet bliver en forpremiere på et afgørende møde den 7. august, hvor landets højeste lovgivende organ, Folkets Rådgivende Forsamling - der består af parlamentets 500 medlemmer plus 200 udpegede medlemmer - træder sammen for at høre Wahids udlægning af sit første år i præsidentembedet.
Kritikken vil utvivlsomt blive hård, for Indonesien har under Wahids ledelse været udsat for den ene rystelse efter den anden. Den fortsatte økonomiske krise, korruptionsskandalerne og de evige politiske slagsmål kombineret med de mange uafhængighedsbevægelser, der truer med at rive landet fra hinanden, samtidig med de konstante eksplosioner af etniske og religiøse konflikter.
På det seneste har rygterne svirret om, at ledende politikere og deres partier i virkeligheden pønser på at afsætte Wahid - noget, som kun Folkets Rådgivende Forsamling kan gøre. De færreste regner dog med, at det vil komme så vidt, men i dagene og ugerne op til mødet er al politisk aktivitet fastlåst i nervøsitet over, hvad udfaldet af mødet vil blive.

Det er i denne fastlåste situation, at konflikten på Molukkerne er ved at udvikle sig til en regulær krig, der dag for dag synes at løbe helt ud af Jakartas kontrol.
Washington Post beskrev for nylig i en dyster reportage, hvordan hovedbyen Ambon nu er omdannet til "verdens seneste Beirut eller Sarajevo". Diponogoro-gaden, der tidligere husede byens største banker og butikker, er nu i snigskytternes vold og omdøbt til Sniper Alley. En 'grøn linje' deler byen i en kristen og muslimsk del, og de få, der vover at krydse den, risikerer at blive skudt eller ganske enkelt hakket til døde af machete-svingende horder.
De ulykkelige flygtninge, der druknede i det overfyldte skib, forsøgte at følge efter anslået 200.000 andre, der indtil nu er flygtet fra Molukkerne. Officielle tal siger, at mellem 3.000 og 4.000 er blevet dræbt under konflikten, men ingen kender endnu de rigtige tal.

Som det så ofte har været tilfældet i Indonesien i de senere år, startede det altsammen med en banal konflikt. I januar 1999 kom en buschauffør i klammeri med en passager over noget så uskyldigt som en busbillet. Inden for den næste time stod huse i hele byen i flammer, og blodige kampe rasede i gaderne.
Da buschaufføren var muslim og passageren kristen, og de efterfølgende kampe brød ud mellem kristne og muslimer, er konflikten naturligt nok blevet beskrevet ud fra de religiøse skillelinjer. Men som det også er set i andre dele af Indonesien, har konflikten også her rødder i historien og sociale, politiske og økonomiske forhold.
Talmæssigt er den kristne og muslimske del af befolkningen stort set lige store på Molukkerne, hvilket adskiller øgruppen fra resten af landet, hvor muslimerne udgør et flertal på næsten 90 procent.
Kristne og muslimer har i årtier levet nogenlunde fredsommeligt side om side, men selvfølgelig holdt i skak af den tidligere diktator Suharto og militærets jernhånd. Molukkerne har med rødder tilbage i den hollandske kolonitid haft en form for magtdeling, hvor kristne ofte har siddet på den politiske magt, mens muslimer har domineret handelen på øerne, der gennem historien har leveret eksotiske krydderier til omverdenen.
Men Suharto-tidens forkærlighed for at flytte folk fra tætbefolkede områder til ydre øer har været med til at skubbe til den skrøbelige balance med en massiv indvandring af muslimer i 1970'erne. Så spændingerne var der allerede, da den banale konflikt mellem buschaufføren og hans passager opstod og var blot den gnist, der skulle til for at antænde en ustyrlig brand i en periode med økonomisk krise, en svag politisk ledelse og en tilsvarende svag hær.
I dag hersker der ifølge rapporterne ingen tvivl om, at de stridende parter har organiseret sig efter religiøse tilhørsforhold - kristne kæmper mod muslimer. Ifølge Washington Post står det meste af det politiske og økonomiske liv stille.
"Jeg har ikke set mine kristne venner i et år. Jeg kan ikke komme hos dem, og de kan ikke komme her," fortæller en muslimsk kvinde i Ambon til avisen. Den religiøse konflikt er blevet forværret, efter at tusinder af unge, hellige krigere fra hovedøen Java i maj drog til Molukkerne, angiveligt for at redde deres muslimske brødre. Ingen forsøgte at forhindre gruppen, der kalder sig Laskar Jihad, i at drage i krig, og ifølge rapporterne fik den endda opbakning af ledende, muslimske politikere som parlamentsformanden Amien Rais.
De hellige krigere har bragt flere våben til området og kæmper nu mod tilsvarende bander af kristne unge, mens sikkerhedsstyrkerne tilsyneladende intet kan eller vil stille op. Hvad værre er, tyder meget på, at hæren i stigende grad er begyndt at vælge side i konflikten, så kristne soldater slutter sig til kristne og muslimske soldater til den muslimske part.
I weekenden afslørede et tv-hold fra Associated Press, hvordan indonesiske soldater dækkede muslimer under et angreb på en kristen del af Ambon. De civile var bevæbnet med våben, som kun kan komme fra hæren.

I den situation bliver der i stigende grad talt om nødvendigheden af at indsætte en eller anden form for international styrke, sådan som det skete i Østtimor efter folkeafstemningen om uafhængighed sidste år. Indtil videre har indonesiske ledere totalt afvist forslaget, men i de seneste dage har forskellige udtalelser tydet på, at man er klar over, at presset vil blive øget, hvis Indonesien ikke selv kan løse konflikten. I går erkendte den indonesiske politichef, general Rusdihardjo således, at Indonesien kan blive presset til at acceptere en international fredsbevarende styrke, hvis ikke den politiske ledelse meget snart bringer situationen under kontrol.
Og det er der i øjeblikket intet, der tyder på, at en hårdt presset præsident Wahid vil være i stand til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer