Læsetid: 4 min.

'Vi bliver nødt til at beskytte os selv'

8. juli 2000

Økonomiprofessor uenig med sine kollegaer i Rådet for Europæisk Politik

Selvstændighed
Hvis Danmark melder sig ind i ØMU'en, så svækker vi vores evne til at bekæmpe økonomiske kriser i fremtiden, og det kan koste os dyrt ved næste lavkonjunktur, siger Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter.
Sammen med tre kollegaer fra Rådet for Europæisk Politik har han skrevet den rapport om ØMU'en og dens økonomiske betydning for Danmark, der netop er blevet udsendt.
I rapporten opregner rådet en række farer, der truer dansk økonomi, hvis vi siger nej til ØMU'en den 28. september. Og rapporten er blevet modtaget med jubel af ja-sigerne, der ser den som et redskab til at overtale vælgerne til at stemme ja til ØMU'en af hensyn til rigets økonomiske stabilitet.
Men Jesper Jespersen deltager ikke i det jublende kor. Tværtimod. Han er uenig med sine råds-kollegaer i de konklusioner, som de drager i rapporten, og han har i den forbindelse valgt at skrive et særafsnit, hvor han giver udtryk for sine egne holdninger.

Mere udsat position
Jespersen mener, at landets økonomi vil være i en mere udsat position inden for ØMU'en end udenfor. Og han henviser til, at hvis vi siger ja til ØMU'en, så afskærer vi os fra at benytte en række af de nationaløkonomiske instrumenter, som landets regeringer tidligere har benyttet sig af, når kriser og lavkonjunktur har hjemsøgt Danmark.
"Danmark er nødt til at bevare et nationaløkonomisk beredskab," siger han og henviser til de økonomiske kriser, som landet har gennemlevet i de sidste tre årtier.
"I 70'erne havde vi energikrisen; i 80'erne havde vi lavkonjunkturen, og i 90'erne mærkede vi omkostningerne fra Tysklands genforening.
I alle tre tilfælde tog landets økonomi imod nogle alvorlige slag, og politikerne var nødt til at bruge alle nødvendige instrumenter for at rette den op igen. Hvis vi melder os ind i ØMU'en, så vil vi ikke længere kunne handle så selvstændigt, som vi gjorde under de kriser."

Tre procent-reglen
Jespersen henviser blandt andet til den såkaldte 3 procent-regel, der siger, at hvis Danmark melder sig ind i ØMU'en, så skal vi overholde reglen om, at underskuddet på de offentlige finanser ikke må være større end tre procent af bruttonationalproduktet.
"Dengang regeringen foretog den økonomiske ekspansion i 93-94 for at sætte gang i i en stagneret økonomi, overskred de jo tre procent-grænsen," siger han.
"Så den manøvre kunne de ikke have foretaget, hvis vi havde været med i ØMU'en på det tidspunkt."
Han peger også på, at der i ØMU'en ikke er aftalt nogen gensidig hjælp mellem landene. Det vil sige, at hvis et land kommer i alvorlige problemer, så har de andre lande ikke pligt til at træde til.
"Og så længe de andre lande ikke nødvendigvis skal hjælpe Danmark, hvis vi kommer i krise, så er vi nødt til at beskytte os selv. Vi må bevare råderetten over alle nationaløkonomiske redskaber."

Ikke så uenige
Tilhængerne af ØMU'en opfatter Rådets rapport som et svar til de økonomiske vismænd, der i maj udgav en rapport, der sagde, at den danske økonomi ikke ville lide skade under et nej ved folkeafstemningen.
Det mener Jesper Jespersen heller ikke, at den vil. Og han mener i øvrigt heller ikke, at hverken han eller de andre rådsmedlemmer er særligt uenige med vismændene.
"Vi ligger faktisk på linie på flere områder," siger han. "Men der er nogle enkelte punkter, hvor mine tre kollegaer i rådet betragter konsekvenserne af et nej noget mere dystert end vismændene."
De tre rådsmedlemmer mener blandt andet, at hvis Danmark stemmer nej til ØMU'en, så vil der være en øget risiko for udenlandsk spekulation mod den danske krone.
Det afviser Jesper Jespersen.
"Der var ingen spekulation i starten af 90'erne, da regeringen foretog sin voldsomme økonomiske ekspansion, så hvorfor skulle den komme nu?" siger han.
"Desuden har Wim Duisenberg, præsidenten for Den Europæiske Centralbank, netop udtalt, at han vil støtte kronen, hvis den kommer i problemer."
Professoren deler heller ikke sine rådskollegaers frygt for, at et nej den 28. september på længere sigt vil føre til færre udenlandske investeringer i Danmark.
"Det er en vurdering, som jeg ikke deler. Vi havde i 1999 større direkte investeringer i Danmark end nogensinde før, selv om de udenlandske selskaber på det tidspunkt udmærket vidste, at vi ikke ville være med i ØMU'en fra årsskiftet. Det påvirkede dem tilsyneladende ikke."

Der er en pris
Jesper Jespersen erkender dog, at der vil være en pris at betale, hvis Danmark vælger at stå udenfor ØMU'en. Han mener bare ikke, at den vil være særligt stor.
"Det kommer måske til at koste os en procent af BNP, som OECD anslår. Og en halv procent på renten. Jeg mener, at de andre overdriver farerne ved at stå udenfor."
Og det var netop utilfredsheden med de tre andres fokusering på de finansielt negative virkninger af et nej, der fik Jesper Jespersen til at beslutte, at han ville skrive et særafsnit til rapporten, hvor han kunne gøre rede for sin egen opfattelse. Han traf dog først beslutningen, da rådet var næsten færdige med deres arbejde.
"Jeg besluttede først at skrive særafsnittet, ugen før vi skulle være færdige," siger han.
"De andre blev ved med at pukke på, at den finansielle risiko ved et nej var meget stor, og at det var nødvendigt at beskytte kronen imod spekulation, og jeg syntes, at det gjorde alt for meget ud af det. Jeg havde ikke lyst til at skrive en rapport, der i den grad bakkede op om ja-sidens synspunkter op til folkeafstemningen. Men de var ikke til at rokke, og så var jeg nødt til at skrive mit eget afsnit," siger RUC-professoren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu