Læsetid: 2 min.

Nørderne kommer!

15. juli 2000

Alle har krav på biblioteks-assistentens gode behandling, men nørderne - de kunne ikke drømme om at bede om hjælp

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Sommerbibliotek
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: jeg er bange for nørder. Hunderæd, faktisk. En ganske almindelig regnfuld sommereftermiddag kan jeg sidde rolig og afslappet, i min pæne striktrøje og med nypudsede briller. Måske har den søde unge pige, der hjælper os med at sætte bøgerne på plads, spurgt om hun skal hente en kop Medova-te til mig også.
Og så sker det: Så kommer nørderne - smarte unge fyre - der ser lige igennem én og styrter direkte hen til computerne. Så sidder man der og føler sig kikset. Forladt af tiden. Og den dumme tøs siger, at der ikke er flere tebreve. Og hvis man vil have kaffe i stedet for, gider man så ikke lige selv hente den?
Det her er stedet for vidensformidling og almindelig folkeoplysning. Alle er velkommen. Den højtuddannede med de meget specielle ønsker såvel som den firsårige gammelmor der - åndsfrisk og det hele - spørger, om vi har noget af hende den engelske forfatterinde, der var i Bestseller i sidste uge. Alle har krav på kyndig og venlig behandling - og det får de også, alle som en - læg som lærd.
Men nørderne vil ikke have behandling. De kunne ikke drømme om at kalde på mig, hvis de skulle få et eller andet problem Windows 98, 2. udgave anbelangende.
Vorherrebevares, hvad skulle de dog bruge mig
til? Og uret har de forresten ikke. Jeg er god til at vende støvet i de dansklærerkommenterede udgaver af Pontoppidans samlede værker. Men jeg får spat af Forfatternet.dk og webtidskriftet Ildfisken, og hvad det hedder alt sammen.
Ikke fordi der er noget i vejen med det - det er der vel egentlig ikke. Jeg kan bare ikke holde ud at læse mere end en eller to sider på en skærm. Når jeg tager mod til mig, og lige sniger mig hen for at se hvad nørderne laver, så lægger jeg mærke til det pudsige, at det kan de heller ikke. De vil se billeder! Og de vil frem for alt hele tiden prøve noget nyt.
Man får en tanke, som man vel bør holde for sig selv: Er samfundet virkelig så velhavende, at det har råd til at stille computere til rådighed for folk, der ikke rigtig har noget at bruge dem til?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu