Læsetid: 5 min.

ØMU med demokratisk underskud

13. juli 2000

Ny bog drøfter de politiske konsekvenser af et ja til euroen

Euro-tanker
ØMU'en har et demokratisk problem. Det erkender Søren Winther Lundby, administrerende leder af den EU-venlige centrum-venstre organisation Nyt Europa.
Han udtaler sig på baggrund af den rapport, som Rådet for Europæisk Politik netop har udsendt. Rapporten hedder Danmark og ØMU'en - Politiske Aspekter.
I rapporten drøfter en række danske og internationale fagfolk de demokratiske og politiske konsekvenser, som det vil have for Danmark, hvis vi siger ja til euroen ved folkeafstemningen den 28. september.
En af bidragyderne er Morten Kelstrup, seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning i København. Han skriver om ØMU'ens opbygning og de demokratiske problemer, som er forbundet dermed. Kelstrup rejser blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at oprette et demokratisk modsvar til Den Europæiske Centralbank.
Ifølge ØMU'ens konstruktion råder centralbanken i dag over en stor pengepolitisk magt, uden at den får noget modspil fra politisk side, og det er et problem, erkender Søren Winther Lundby. Han mener, at svaret er at udstyre Europa-Parlamentet med større magt på dette område.
"Det gælder om at finde et folkeligt valgt forum, der kan danne modvægt til centralbanken," siger han. "Og den rolle mener jeg, at Europa-Parlamentet kan udfylde. I dag får Europa-parlamentarikerne først besked af centralbanken, når den har truffet sine beslutninger på det pengepolitiske område. Jeg mener, at de skal drages ind i processen langt tidligere."

Forbundsstat
Søren Winther Lundby er dog opmærksom på, at det kan være svært at overbevise vælgerne om rimeligheden i at overdrage yderligere indflydelse til et parlament, der i mange danskeres øjne fyldes op af afdankede parlamentarikere og levebrødspolitikere fra Europas forskellige egne.
"Men hvis vi vil fremelske et effektivt Europa-Parlament, så bliver vi også nødt til at udstyre det med indflydelse på politisk vigtige spørgsmål," siger han.
Han bliver dog imødegået af Henrik Kureer, der er cand. polit. og lektor i international økonomi ved Køges Handelsgymnasium. Kureer er medlem af den tværpolitiske, EU-skeptiske organisation Nationernes Europa.
Han mener, at der allerede er ved at opstå en politisk modvægt til Den Europæiske Centralbank i det såkaldte euro-11 råd, hvor økonomi- og finansministrene fra de 11 euro-lande har sæde. Kureer oplyser, at franskmændene længe har ønsket, at euro-11 rådet skulle udstyres med større politisk tyngde, og nu ser det ud til, at de er ved at få overtalt de andre lande, især Tyskland, der hidtil har arbejdet for, at Den Europæiske Centralbank skulle fungere så uafhængigt som muligt.
"Euro-11 er et finanspolitisk organ, der kan fungere som en modspiller til Den Europæiske Centralbank," siger Kureer. "Og i euro-11 vil medlemslandene i stigende grad koordinere deres økonomiske politik. Det vil føre til en kraftig centralisering af finanspolitikken i de lande, der har tilsluttet sig euroen, og dermed har man taget et stort skridt frem mod den fælleseuropæiske forbundsstat. Det kan selvfølgelig godt virke som en logisk udvikling for den europæiske union, men det er ikke særligt demokratisk, og det er ikke noget, som jeg bryder mig om."

Bolværk mod markedet
I sit indlæg rejser Morten Kelstrup også spørgsmålet om, hvorvidt vi afgiver økonomisk selvstændighed, hvis vi tilslutter os euroen. Medlemsskab af ØMU'en medfører nemlig, at vi fastlåser vores pengepolitik med det ene formål at bekæmpe inflationen.
Søren Winther Lundby mener dog ikke, at vi ville opnå en større grad af selvstændighed ved at stå udenfor.
"Hvilken selvstændighed," spørger han. "Hvis vi står uden for ØMU'en, så er vi underkastet de globale markedskræfter plus virkningerne af den økonomisk-monetære union. Hvorimod hvis vi er med i ØMU'en, så ligger vi i læ bag et bolværk, der beskytter os mod valutaspekulanter og international valutauro."
Det argument giver Henrik Kureer ikke meget for.
"Tilhængerne af euroen taler tit om, at vi har behov for at beskytte os imod valutaspekulanter," siger han. "Men jeg mener slet ikke, at faren er så overhængende. Danmarks økonomi er stor og god. Og hvis vi ikke kan klare os med en selvstændig valuta, hvad så med de 170 lande, der har en svagere økonomi end os?"
Henrik Kureer er overbevist om, at hvis den danske regering sørger for at føre en fornuftig økonomisk politik, så vil kronen ikke komme i fare.
"Det kan godt være, at der vil komme en lille smule spekulation imod den, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen," siger han. "Men det vil være småting."

Fælles socialpolitik
I bogen fra Rådet fra Europæisk Politik bliver det også diskuteret, om ØMU'en vil have nogen indflydelse på udviklingen - eller afviklingen - af den danske velfærdsstat.
Det er lektor Peter Abrahamson fra Københavns Universitet og lektor Anette Borchort fra Aarhus Universitet, der har skrevet et indlæg om euroens indvirkning på velfærdsstaten.
De forudser, at ØMU'en vil binde landene så tæt sammen økonomisk, at de også vil begynde at samkøre deres socialpolitik.
De henviser til, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om, at der bliver indført kvalificeret flertalsafgørelse på skatte-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.
Og de konstaterer, at forslaget i første omgang kun blev imødegået af Danmark og Storbritannien, uden at det dog er nogen garanti for, at de to lande også vil blokere for, at det bliver vedtaget.
Og hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, så vil det ifølge forskerne betyde, at Danmarks evne til at føre en selvstændig socialpolitik går tabt.
Abrahamson og Borchorst skriver:
"En eventuel vedtagelse af flertalsafgørelser på skatte- arbejdsmarkeds- og socialområdet vil efter vores opfattelse indskrænke den nationale selvbestemmelse for velfærdspolitikken betydeligt, idet man i princippet kan komme i situationer, hvor et enigt Folketing stemmes ned af Ministerrådet."

Tro på velfærdssamfund
Søren Winther Lundby bekræfter, at et medlemsskab af ØMU'en også vil bringe Danmark tættere på de andre lande, når det drejer sig om blandt andet socialpolitikken.
Men det gør efter hans mening heller ikke noget.
"I disse år kæmper forskellige samfundsformer om at blive den førende i verden," siger han. "Og i vores del af verden kan vi enten overgive os til den amerikanske eller den asiatiske model, eller vi kan sige: 'Vi er en flok lande i Europa, der tror på velfærdsamfundets berettigelse. Og vi vil gerne slå os sammen i et forbund for at forsvare og udvikle de europæiske velfærdsstater'."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu