Læsetid: 4 min.

ØMU'en udfordrer socialpolitikken

17. juli 2000

Socialforsker efterlyser debat om de socialpolitiske konsekvenser af EU-samarbejdet

Hvis de danske vælgere siger ja til ØMU'en, så skal de forberede sig på, at Danmark i de kommende år vil blive nødt til harmonisere sin socialpolitik, så den kommer til at ligne de øvrige medlemslandes.
Det siger lektor ved Københavns Universitet, Peter Abrahamson. Sammen med Anette Borchorst, lektor ved Aarhus Universitet, har han skrevet et indlæg om konsekvenserne for den danske velfærdsstat, hvis Danmark siger ja til euroen, i den nyligt udkomne bog Danmark og ØMU'en - Politiske Aspekter.
Abrahamsons udgangspunkt er, at når medlemslandene gennem ØMU'en bliver knyttet tættere sammen økonomisk, så vil de også blive nødt til at bekæmpe den sociale turisme og social dumping, der opstår, når folk eller virksomheder inden for euro-zonen rejser til andre lande, hvor social- eller erhvervspolitikken passer dem bedre.
Han henviser i den forbindelse til eksemplet med den amerikanske støvsugergigant Hoover, der flyttede sin produktion fra Frankrig til Skotland, hvilket oprørte franskmændene, der påstod, at Hoover udelukkende rejste, fordi de var tiltrukkede af Skotlands manglende regler for blandt andet mindsteløn og almindelig socialsikring.
"Når den slags sker, så konkurrerer landene på social elendighed, og det må man ikke i et økonomisk fællesskab," siger Abrahamson.
Han forudser, at man i euro-zonen vil foretage en harmonisering af skatter og afgifter, der uundgåeligt vil have konsekvenser for socialpolitikken i de enkelte lande.
"Og her vil Danmark være meget udsat, fordi vi er det eneste land, der næsten udelukkende finansierer vores udgifter via skatter og afgifter."

Irriterende debat
Abrahamson peger på pensionen som et område, hvor Danmark formentlig vil ændre sin finansieringspolitik i de kommende år, så den i højere grad lægger sig op af den forsikringsmodel, der praktiseres i andre lande.
"Jeg kan godt forestille mig, at man fremover undlader at hæve folkepensionen og i stedet indfører en ordning, der betyder, at folk skal forsikre sig i samarbejde med deres arbejdsgivere," siger han.
Han fortæller i øvrigt, at fraværet af en nuanceret debat om disse forhold irriterer ham.
Når politikerne diskuterer den danske socialpolitiks fremtid inden for EU, så oplever han for det meste, at det foregår på et forsimplet grundlag, hvor nej-sigerne advarer imod, at øget integration vil koste os vores folkepension, mens ja-sigerne truer med, at en fodslæbende holdning vil koste landet så mange penge, at vi slet ikke vil have råd til at udbetale en anstændig folkepension fremover.
"Jeg kunne godt tænke mig en kvalificeret debat om disse forhold," siger han.
"Men jeg er ikke sikker på, om det kan lade sig gøre. Det er mit indtryk, at regeringen er hundeangst for at snakke om socialpolitikken, fordi det er et følsomt emne, og fordi nej-siden er oppe på barrikaderne. Befolkningen er også meget opmærksom på, hvordan den sociale service vil udvikle sig inden for Unionen. Det er jo vigtigt for os allesammen at vide, at vi har en social sikring i samfundet, at vores børn kan blive passet, og at vi kan komme på hospitalet, når vi bliver syge."

Vi kunne jo lære noget
"Jeg tror dog ikke, at politikerne skal være så bange for at tage diskussionen. Vi i Danmark kan også godt lære noget af de andre lande. Således har nye undersøgelser lige vist, at Frankrig har det mest velfungerende sygehusvæsen i EU."
Og de danske politikere kan blive tvunget ind i debatten om udviklingen af Danmarks socialpolitik inden så længe, mener Peter Abrahamson.
Han henviser til, at EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at der skal indføres kvalificerede flertalsafgørelser på skatte- arbejdsmarkeds- og socialområdet. Hvis forslaget bliver vedtaget, kan det betyde, at et flertal i Ministerrådet kan tvinge Danmark til at ændre på sin socialpolitik.
Så galt tror Abrahamson nu ikke, at det vil gå.
"Jeg tror, at man vil bibeholde et system, der sikrer Danmark retten til at nedlægge veto mod forslag. Men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt til at beskytte Danmark imod et flertal i Ministerrådet. Vi kan komme i situationer, hvor der vil blive lagt et voldsomt pres på os, og hvor vi må stille os selv spørgsmålet: Er det rimeligt, at vi benytter os af veto-retten for at blokere for et forslag, som alle de øvrige lande synes er fornuftigt? I de tilfælde vil man sandsynligvis forsøge at finde et kompromis, som også Danmark kan leve med."
Ændringerne i Danmarks socialpolitik er i øvrigt ikke lige om hjørnet, oplyser Peter Abrahamson. Heller ikke selv om vi siger ja til ØMU'en.
Danske regeringer vil stadig være i stand til at føre en selvstændig politik på socialområdet med blandt andet iværksættelse af aktivering af ledige og ændringer i pensionsalderen.
"Jeg tror ikke, at den danske velfærdsmodel vil ændre sig radikalt inden for de næste 10-20 år," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu