Læsetid: 1 min.

Den østrigske forbindelse

8. juli 2000

Sonnergaard-sagen har visse lighedspunkter med Oberschlick-sagen, hævder advokat i svarskrift

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Sonnergaardsagen
Sagen Pia Kjærsgaard/Mogens Camre versus forfatteren Jan Sonnergaard, som i et avis-interview har kaldt dem landsforrædere, har visse lighedspunkter med en sag fra 1991, hvor den østrigske journalist Gerhard Obersclick blev frikendt af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sonnergårds advokat, Niels Kornerup, henviser til denne sag i sit svarskrift til politikernes advokat, Ole Malmquist.
Oberschlick blev af østrigske domstole ikendt en bøde, fordi han havde skrevet, at en politikers forslag om, at indvandrerfamilie burde modtage mindre offentlig bistand end øvrige østrigske statsborgere, var at sammenligne med det tyske nazipartis filosofi og formål.
format har fået aktindsigt i dommen, og det fremgår, at menneskerettighedsdomstolen består af en hulens masse dommere - 19 ialt, alle med internationale navn som MacDonald, Russo, Morenilla, Loizou og Isi Foighel.

ØMU'en og Neuropa
Domstolen gik imod den østrigske afgørelse og frikendte Oberschlick. Den fandt, at det var forkert af de lokale domstole at kræve sandhedsbevis, da der var tale om ytringer i en generel debat om politisk moral mellem to rivaliserende partier (der skelnes mellem facts og value judgements). Desuden at politikere må tolerere mere end andre i deres hverv som politikere.
Sonnergaards advokat henviser også til, at Mogens Camre i en offentlig udtalelse har draget paralleller mellem EU og ØMU-en til Hitlers Stortyskland (Neuropa) - med opbakning fra Pia Kjærsgaard.
Endelig henvises til, at sagsøgernes partifælle, Kristian Thulesen Dahl til TV 2 den 9. april udtalte, at den danske regering udfører "en landsforræderisk virksomhed".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her