Læsetid: 2 min.

Okking en dårlig forretning for JuniBevægelsen

28. juli 2000

Jens Okking nægter at bidrage til Juni-Bevægelsens kasse

Efter at JuniBevægelsen gennem det seneste år har haft skuespilleren Jens Okking siddende som et af sine tre medlemmer af Europa-Parlamentet, må bevægelsen se i øjnene, at Jens Okking ikke bidrager økonomisk til bevægelsen på linje med de to andre parlamentarikere Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk.
Og selv om Jens Okking deltager i langt færre møder i JuniBevægelsen end de to andre parlamentarikere, mener bevægelsens mest erfarne parlamentariker, Jens-Peter Bonde, at den "ekstremt flittige" Jens Okking gør god fyldest som medlem af Europaparlamentet.
Det kom til konflikt i JuniBevægelsens ledelse, da det efter valget i juni 1999 viste sig, at Jens Okking ikke havde tænkt sig at bidrage økonomisk til JuniBevægelsens almindelige drift, så en del af pengene til medarbejderlønninger kunne bruges til ansættelser på JuniBevægelsens sekretariat i København.
Lige siden valget af de første danske EF-modstandere til Europaparlamentet i 1979 har EU-tilskuddene til parlamentarikernes arbejde indgået som en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for først Folkebevægelsen og siden også for JuniBevægelsen.

Aftale med Okking
Konflikten om Okking-økonomien blev løst ved, at JuniBevægelsens landsledelse i foråret måtte acceptere, at "Jens Okking fra 1. april 2000 selv administrerer de økonomiske midler, som hans mandat i EU-Parlamentet udløser", som det blev meddelt i en kortfattet notits i majnummeret af JuniBevægelsens medlemsblad
JuniNyt. Pengene skal bruges "inden for valggrundlagets målsætning" og under revisorkontrol, oplyser Bonde.
I runde tal kan en parlamentariker bidrage til JuniBevægelsens økonomi med 71.000 kroner om måneden til aflønning af medarbejdere og 23.000 kroner, som kommer fra overskud på rejser og såkaldte blyantspenge. Dermed går JuniBevægelsen glip af 94.000 kroner om måneden. Men Bonde afviser, at det skulle efterlade et hul i bevægelsens økonomi:
"De penge har aldrig været inde i JuniBevægelsens økonomi. Før valget i 1999 havde vi kun to mandater. Der har aldrig været budgetteret med et overskud fra Jens' penge," siger Jens-Peter Bonde.
- Er ordningen ønskelig set med dine øjne?
"Den var nødvendig."

For stort format
"Jens deltager ikke i nær så mange møder som vi andre, men han kommer da til landsmøderne. Jeg tror, hans format er for stort til, at du kan putte ham ned i sådan en lille, organisatorisk boks," siger Bonde og oplyser, at en forskel på disponeringen af midlerne er, at Okking betaler sine ansatte højere løn, end Ulla Sandbæk og han selv.
Aftalen med Okking er ikke skriftlig, men der foreligger et brev fra Okking, hvori han skitserer, hvordan han vil administrere pengene, oplyser Jens-Peter Bonde.
Jens Okking afviser at bruge udtrykket "særordning" om sin aftale med JuniBevægelsen. Og den særlige aftale om administrationen af hans penge er ikke udtryk for, at han har kritiseret den måde, Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk administrerer deres midler på, siger han:
"Jeg har ikke moral på andre menneskers vegne. Hvordan JuniBevægelsen kører deres ting, det er jeg slet ikke indblandet i. Jeg kører mine efter bogen. Pengene administreres af henholdsvis medarbejderne, en bank og en statsautoriseret revisor, så der ikke bliver noget kukkeluk med det," siger han.

Side 11:
Skuespilleren, der faldt ned i EU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her