Læsetid: 1 min.

På egne veje

20. juli 2000

Ikke den ringeste, hvis man vil stifte bekendtskab med Sørensens geni

FORMAT- SOMMERTILLÆG

Sommerbibliotek
Bortset fra teologer og filosoffer, der alle synes at have noget på ham, er de fleste glade for Villy Sørensen - også mange, der aldrig har læst en linie af ham.
For han er lærd og sær og original, så ham skal man vist ikke komme alt for nær, men kun elske på afstand. I år har Villysoffen, som Bent Irve engang døbte ham, udgivet en bog På egne veje, der ikke er det ringeste trappetrin, hvis man vil op og hilse på durchlauchtigheden og stifte bekendtskab med hans geni (eller genopfriske et tidligere bekendtskab).
Der er tale om et opsamlings-heat, for bogen består af artikler og essays, polemiske snitter og sørgmuntre erindringer, og det hele er så morsomt og spirituelt og uanstrengt, at man skal være lommefilosof og hedde Arno Victor Nielsen eller Henning Prins eller Carsten Grolin for ikke at lade sig underholde og bedåre.
Sørensen har passeret de halvfjerds, men friskheden i de sene afsnit af På egne veje er faktisk fuldt så stor som i de tidlige (læs bare om hvordan det er at have støjende naboer i en tid, der elsker støj mere end noget andet!) så vil man se, at det faktisk kan lykkes også for en dansk forfatter at nærme sig udgangen og være både munter og viis og bidsk på samme tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu