Læsetid: 2 min.

En primeur

29. juli 2000

Til næsen

Det er generelt ikke anbefalelsesværdigt at købe katten i sækken. Et af de områder, hvor denne sport stadig dyrkes, er vin.
Her hedder det at købe en primeur. Man bestiller (og betaler) x flasker/ kasser af den seneste høst, som endnu ligger på fad i slottenes kældre og venter på at blive aftappet og sendt på markedet. Det svarer altså til det, der på finansmarkedet hedder futures - retten og pligten til at købe noget senere til en forud fastsat pris.
Det er især de store vine - og ikke mindst fra Bordeaux - der handles på den måde. Foran mig ligger i skrivende stund et katalog fra en af Københavns gamle, velrenommerede firmaer, som tilbyder 1999-Bordeaux i prisklassen 159 til 475 kr. pr. flaske.
For producenter og vinhandlere er fordelen ved systemet, at de dels hurtigt får sonderet interessen og købelysten for den nye årgang, dels får penge i kassen. For forbrugeren er den (teoretiske) fordel, at han eller hun sikrer sig en efterspurgt vin og får den billigere, end hvis han/hun venter, til den er ude i den almindelige omsætning.
Ulempen er selvfølgelig, at priserne kan risikere at falde i tiden fra bestillingen til leveringen.

De færreste kan bedømme vin ud fra en fadprøve - og den almindelige forbruger har ikke engang den mulighed.
Hvad kvaliteten på det enkelte slots vin i den på-
gældende årgang angår, er man således afhængig af et tillidsforhold til sin vinhandler. Man køber vinen som 'spæd', og selv den største ekspert kan på det stadium kun gisne om dens senere udvikling.
Der var en del forbrugere, der hoppede på vognen i 1980'erne. Indtil da havde en primeur-handel primært været et anliggende mellem producenter og importører/ grossister. Men i 1980'erne var der en række gode Bordeaux-årgange samtidig med, at det gik 'ufatteligt godt' med samfundsøkonomien.
Mange private kom til at brænde fingrene på at ville lege med.

Alt i alt er det med vin som med kunst - man skal købe, fordi man kan lide det; hvis det så viser sig oven i at være økonomisk fordelagtigt, er det jo bare helt fint.
Når økonomien kører deruda', ser alt rosenrødt ud. Men vinmarkedet er en lumsk størrelse - se blot på, hvordan krisen i Asiens økonomier straks sendte chokbølger til Bordeaux og andre steder.
Og i værste fald risikerer man ved en primeur-handel at betale for noget, man i sidste ende aldrig får.

For at vende tilbage til ovennævnte katalog, så drejer det sig om Bordeaux i årgang 1999, som kommer til landet og er klar til levering i foråret 2002.
På nuværende tidspunkt vurderes 1999-årgangen generelt som hverken rigtig stor eller decideret svag. De Merlot-dominerede vine fra det østlige Bordeaux er generelt bedre end de Cabernet Sauvignon-dominerede fra f.eks. Medoc.
Vejrforholdene før og under høsten betød, at de valg, den enkelte ejendom traf,
har stor indflydelse på kvaliteten. Så hvis man har mod på at forsøge sig med at købe en primeur, skal man ned i detaljen for det château, man er interesseret i.
Og er man spekulant, kan man spekulere i, at en etiket med årgang 1999 vil blive efterspurgt i det årtusinde, der begynder med et 2-tal.
Heller ikke vinmarkedet er baseret på fornuft alene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her