Læsetid: 3 min.

Roskilde lærte ikke af svensk ulykke

4. juli 2000

Ingen af de danske musikfestivaler har brugt de tiltag, som den svenske Hultsfredsfestival gennemførte efter sidste års dødsulykke

Selv om Sveriges største musikfestival, Hultsfredsfestivalen, indførte en række nye sikkerhedsforanstaltninger efter en dødsulykke i fjor, har det ikke sat sig spor på de to største danske musikfestivaler, Roskilde og Midtfyn.
Ingen af de to festivaler har således gjort brug af de initiativer, som den svenske festival introducerede på dette års festival i midten af juni, ligesom ingen af de to danske festivaler har besøgt Hultsfred for at undersøge sikkerheden.
Det oplyser henholdsvis Leif Skov, leder af Roskilde Festivalen, og Torben Wolstrup, ansvarlig for sikkerheden på Midtfyns Festivalen.
Dermed har de danske festivaler ikke haft mulighed for at studere, hvorfor Hultsfreds-festivalen i år blev "den mest afdæmpede festival i mange år," som sikkerhedschef Patrick Axelsson formulerer det over for Information.

Uforberedt
Det burde de danske festivaler ellers have gjort, siger Paul Wertheimer, der leder Crowd Management Strategies, et konsulentfirma i Chicago, USA, som rådgiver internationalt om sikkerhed ved koncerter og publikumkontrol.
Han siger til Ritzaus Bureau, at han ikke giver meget for, at Roskilde Festival kalder sig Europamester i sikkerhed, når netop de svenske erfaringer ikke blev inddraget: "Hvordan kan man være de bedste, og så ikke være forberedt," spørger han.
Hvordan kunne de være uforberedt på et hændelsesforløb, man havde set udspille sig bare et år tidligere i Sverige," siger Paul Wertheimer med en henvisning til sidste års dødsulykke på Hultsfred.
Her blev en 19-årig pige sidste år mast ihjel under en koncert med Courtney Loves gruppe, Hole.

Tre tiltag
Dødsfaldet fik Hultsfred til at sætte ind på tre områder, fortæller Patrick Axelsson.
*øget information
*forbud mod crowd-surfing
*højere scene
"Allerede før festivalen gennemførte vi en massiv informationsindsats på vores hjemmeside. Her gjorde vi meget ud af, at fortælle, at man ikke skal stille sig længst fremme, hvis man ikke er særlig stor, eller hvis man ikke har prøvet det før," fortæller Patrick Axelsson.
Den indsats er blevet fulgt op på selve festivalen, hvor der samtidig er indført forbud på den såkaldte crowd-surfing, hvor enkeltpersoner bæres hen over publikum: "Vi tager ganske enkelt adgangsbåndet fra dem, der gør det," siger Axelsson.
Han er godt tilfreds med resultatet. På årets festival var de eneste uheld således et par forstuvede fødder.
"Jeg tror, at vores meget store fokus på sikkerhedsarbejdet har bidraget til det," siger Patrick Axelsson.
Hos Roskilde Festival afviser Leif Skov, at man skulle være taget til Hultsfredsfestivalen. Ifølge Skov har Roskilde nemlig den bedste sikkerhed af alle festivaler.
"De har mange sikkerhedselementer på Hultsfred og andre festivaler. Men allesammen har lidt færre, end vi har i Roskilde. Og det er fortsat min påstand, at Roskilde er det sted med de fleste og fornuftigste sikkerhedsforanstaltninger," siger Skov til Information.
Midtfyn har ikke haft tid til at besøge Sverige, ligesom man i øvrigt heller ikke har besøgt Roskilde, oplyser Torben Wolstrup, som har ansvaret for sikkerheden, når den fynske festival går i gang i morgen. Her har man dog ladet sig inspirere af det svenske forbud mod crowd-surfing: "Hvis vi oplever sådan noget, får man først en advarsel, og hvis der sker igen, ryger adgangsbåndet," siger han.

Sund fornuft og skøn
Akkurat som på Roskilde Festival bygger godkendelsen af sikkerhedsforanstaltningerne på Midtfyn på "sund fornuft" og skøn.
"Vi arbejder ud fra vores tidligere erfaringer - jeg har jo lavet det her i tyve år. Og så ser vi på, hvad det er for navne og hvilken musik, der spiller," siger Torben Wolstrup.
Samme praksis gør sig gældende i såvel Sverige som Tyskland, viser en rundringning til en række festivaler.
Heller ikke i forbindelse med Karlsruhe-festivalen Das Fest med plads til 50.000 mennesker, er der specifikke retningslinjer, fortæller Werner Rössler, ansvarlig for planlægning af store politiindsatser.
"Når vi snakker forebyggelse af ulykker i forbindelse med masseoptrin, findes ingen konkrete checklister. Der er standardforholdsregler: Hvem er ansvarlig? Hvor mange sikkerhedsfolk er der? Hvor er redningsvejene? Hvordan organiseres Røde Kors-arbejdet? Det bliver gennemgået af os og arrangøren," siger Werner Rössler.

Hegnet røg ned
Roskilde har før haft dobbelt indhegning
Roskilde-festivalen har tidligere haft den indhegning foran Orange scene, som ifølge flere rådgivere kunne have begrænset antallet af tilskadekomne ved fredagens ulykke, hvor otte døde og en stadig svæver i livsfare. Fra 1986 og tre år frem var der en dobbelt indhegning, som forhindrede publikum i at bringe flasker tæt på scenen. Paradoksalt nok blev indhegningen pillet ned på grund af sikkerhedsrisikoen.
"Den gav to bastante barrierer, hvor vi tidligere kun havde en. Samtidig gav det risiko for at folk indenfor ikke kunne komme væk, siger festivalens leder, Leif Skov til Information. ør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu