Læsetid: 4 min.

Rundt på gulvet (2) - Hinsidan bron

15. juli 2000

Intermetzo

I det 19. århundrede udvandrede som bekendt europæiske folk i store mængder til Nordamerika og Canada. I Norden skete udvandringen ikke mindst fra den anden side af Øresund, hvor broen nu sætter kørebanerne i oprindeligt dansk land og atter har samlet det gamle rige, uanset at de rigtige svenskere nord for de store skove endnu ikke har fattet konsekvenserne.
Udvandringens tyngdepunkt lå dog ikke i Skåne, men i Väster Götland, Svealand, Värmland og ikke mindst Småland. Om Smålands kriseramte befolkning skrev Vilhelm Moberg sit mesterlige epos om udvandrerne Karl Oscar og Kristina fra Ljuder sogn, småbrugsbønder på mager jord, for hvem de særlige svenske arvejordsskiftebestemmelser med såkaldte hemmansklyvningar havde reduceret gårdens disponible areal til en sekstendedel.
Endnu et arveskifte for Karl Oscars og Kristinas sønner ville yderligere proletarisere børnene og så sikkert som Amen i kirken sende dem på fattiggården. Dertil kom den frygtelige tørke i slutningen af 1860'erne. To år i træk gik udsæden i det store og hele tabt, gældstiftelsens omfang umuliggjorde enhver sanering. Salget af den fremtidsløse ejendom var til sidst eneste udvej for det opbrud, der naturligt rettede sig mod det forjættede land, i overleveringen og i Mobergs værk selvsagt Amerikas forenede fristater.
I perioden udvandrede godt 1,2 millioner svenskere, deraf ca. 200.000 fra Småland. Et overvældende tal i betragtning af Sveriges daværende befolkning på ca. 3,5 millioner. Med andre ord brød en fjerdedel af landet op. For Smålands vedkommende noget nær en affolkning af visse sogne - et faktum, der den dag i dag præger landskabet med de mange ødegårde og hustomter i skovene. Bønder på havet, som Moberg kaldte dem der rejste og slog sig ned, hvor svenskerne i forvejen havde bosat sig, i Wisconsin og Minnesota, fortrinsvis hvor jorden er fed, den side af sagen havde de udpinte smålændinge sans for. Dér byggede de nye indvandrere deres tilværelse. Mange gik det godt. Men ikke alle.

Tilbagevandring til fosterlandet begav sig. Enten fordi intet lykkedes, eller fordi hjemvéen, jvf. Kristinas ulægelige længsel efter Småland, blev for smertefuld.
I Johannes V. Jensens novelle fra Eksotiske noveller fortælles Monsunens historie, om den svenske cowboy, the Swensker, der ikke trives af hjemlængsel, men heller ikke kan skaffe sig midler til turen tilbage, fordi den store tyr, han har fanget under afsavn og lidelser og planlagt at sælge levende til Chicagos nye zoologiske have for at få disse rejsepenge, dør mellem hænderne på ham af af udmattelse efter jagten:
"Han genså aldrig Vâster Götland".
Atter andre kunne vende tilbage i triumf og fremvise den nye verdens belønning til raske og driftige folk.
Dem gik der frasagn om, og også disse har efterladt sig grundmurede vidnesbyrd midt i det typiske smålandske landskab i form af amerikansk inspirerede luksusvillaer. Et sted, i Fridafors, er villaen bygget i forbindelse med det betydelige jernstøberi, som langt op i tiden fremstillede skærme til Volvo Amazon, og som disse foretagsomme tilbagevandrede oprindeligt grundlagde. Alle varianter findes i dette skæbnespil om ud- og indvandring. Og endnu én, som nudanskere i al almindelighed sjældent skænker en tanke.

Af de 200.000 smålændinge, der dengang udvandrede fra deres dårende dejlige, men stenede ubarmhjertige land, drog små 100.000 over Øresund til nabolandet Danmark. Jovist så. Således forklarer vi de uhørt mange danske Jønson'er og Lindstrøm'er og Persson'er. Lutter fremmede navne fra disse eksotiske svenske tørkeområder, hvor koppevaccinen, den lange fred og kartoflen havde sat skub i befolkningstilvæksten, hvis konstant stigende tendens tillige med ovennævnte hemmansklyvningar, samt en række andre samspillende faktorer, iværksatte opbruddet.
Dansk demografisk virkelighed ændredes selvsagt lige så dramatisk som den humane åreladning som helhed ændrede Sverige og Sveriges erhvervsstruktur i det næste århundrede frem.
I København opsugedes disse forholdsvis nemt tilpasselige snapsedrikkende indvandrere, der jo altså blot talte svensk og ofte vedblev med at tale svensk - som klummistens morfar - eller dansk med stærk svensk accent generationen ud. I sidste fjerdedel af 1800-tallet var procentdelen af fremmmede i industiraliseringens danske centrum København oppe på over otte. Af denne sats udgjordes godt halvdelen af svenskere. Parentetisk bemærket var fremmedprocenten dengang væsentlig højere end 100 år senere.

Med broen - sagt til hudløshed men ikkke desto mindre rigtigt - understreges samhørigheden mellem - ikke nødvendigvis svenskere og danskere som sådan - men mellem en svensk og en dansk region, som tilsammen næsten uundgåeligt inden få år vil udgøre en ny: Østsjælland med Storkøbenhavn og Skåne med Sveriges tredje største by, de sydlige dele af Halland, dele af Blekinge eller hele Blekinge og det sydlige Småland. EU vil være det overordnede forum, hvori politikere fra denne svensk/danske genopståede regionale enhed kan aftale det praktisk fornødne og i den forbindelse hjertens gerne oprette et grænselandsråd eller noget lignende. Som i de gamle oprindeligt antagonistiske naboområder i Europa.
På et tidspunkt vil regionaliseringen utvivlsomt betyde at danskerne og svenskerne tager sig sammen og bygger endnu en fast forbindelse, formentlig en boret tunnel længere nordpå - mellem Helsingør og Hälsingborg. Danskere, der overvejer at stemme nej til en fællesvaluta i Europa, bør tage det komiske aspekt i situationen i betragtning: Et Danmark og Sverige der ved denne passende anledning ikke kan komme til makronerne - som følge af et dansk nej - og skabe den første forudsætning for at genoplive den nordiske møntunion, der reelt røg på gulvet ved udbruddet af Første Verdenskrig, og som det aldrig siden er lykkedes at genetablere i en nordisk union. Dette perspektiv af fiasko i det nu forstærkede dansk svenske samliv og -virke, hvis det virkelig går hen og bliver et nej, er værd at bemærke i en tid, hvor kun de frygtsomme frygter en stedsevarende folkevandring og færre frygter svenskerne. (fortsættes)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu