Læsetid: 5 min.

Serberne vogter i Srebrenica

11. juli 2000

Muslimerne er langsomt ved at vende tilbage til Srebrenica, hvor en højtidelighed i dag markerer fem-året for massakren på omkring 8.000 muslimer

Krigsforbrydelser
Srebrenica - Uden for borgmesterens hjem står en gammel hvid container, der tjener som politivagt bemandet med serbiske betjente døgnet rundt. Sådan er vilkårene for den muslimske borgmester i Srebrenica, der er fyldt med serbiske ekstremister. I foråret flyttede han tilbage til Srebrenica i den serbiske del af Bosnien som en af de første muslimer.
I dag er det fem år siden, at Srebrenica blev erobret af bosnisk-serbiske soldater, som derefter tog muslimske mænd til side og dræbte omkring 8.000 i den værste enkelt-forbrydelse i Europa efter Anden Verdenskrig.
Med Dayton-fredsaftalen fra november 1995 fik alle Bosniens flygtninge ret til at vende tilbage til deres hjem - heriblandt de omkring 30.000 muslimer fra Srebrenica-området. Men serberne i Srebrenica har hidtil forhindret, at muslimerne kunne vende hjem. De serbiske indbyggere i byen tæller i dag mange ekstremister, som er flygtninge fra andre egne af Bosnien.

Forsinket borgmester
Men nu er de første muslimer endelig ved at vende tilbage. Oppe i bjergene over Srebrenica bor den 86-årige Sacir Halilovic sammen med sin 84-årige hustru Mevlida. De er ikke helt sikre på, hvornår de vendte hjem, men de mener, det var en gang i marts.
Derefter flyttede borgmester Nesib Mandzic tilbage i april. Han var blevet indsat som borgmester sidste år. Men på grund af yderligtgående serbere turde han ikke bo i Srebrenica og rejste derefter frem og tilbage hver dag fra den nærmeste mu-
slimske by Tuzla.
Den dårlige situation i Srebrenica blev understreget af et knivangreb mod en af hans muslimske kolleger på rådhuset sidste efterår.
Borgmesterens koalition vandt lokalvalget i 1997 takket være muslimske brevstemmer. Men først for et år siden opgav serbiske byrådsmedlemmer deres modstand mod muslimerne, og serberne gik under hårdt internationalt pres med til en magtdeling. Det fik serberne dog også noget ud af - blandt andet viceborgmesterposten.
Massakrerne i Srebrenica bliver mindet i dag ved en højtidelighed i udkanten af byen. Højtideligheden er blevet genstand for politisk tovtrækkeri, der viser hvor kompliceret situationen er. De efterladte mødre og enker fra Srebrenica vil sende 5.000 familiemedlemmer til byen, men det lokale serbiske politi advarer sammen med FN's politi og NATO-soldater om, at det højst er sikkert for 750 at besøge Srebrenica for at deltage i ceremonien.
De efterladte fra Srebrenica vil også placere gravsten for deres døde ved vejen til Srebrenica, hvor hollandske FN-soldaters lejr lå. Det er ifølge de efterladte den eneste måde at vise serberne, at der er muslimske ofre.
Det benægter mange serbere. Senest har en serbisk sammenslutning af krigsveteraner fra Srebrenica benægtet, at muslimer blev dræbt dér.
Veteranerne har også truet muslimer med "uforudsete konsekvenser," hvis de kommer til Srebrenica i dag.

Beder om hjælp
Borgmester Nesib Mandzic vil ikke tale om personlige forhold. Han huskes fra tv-billeder som en nervøs muslimsk skolelærer, der i juli 1995 forhandler med den bosnisk-serbiske general Ratko Mladic om Srebrenica-muslimernes overgivelse.
Han vil hellere fortælle om sit arbejde i dag med at hjælpe muslimer at vende tilbage til Srebrenica: "Vi så gerne mere hjælp fra det internationale samfund," siger Nesib Mandzic, der blandt andet mener, at NATO-soldaterne burde være permanent til stede i Srebrenica. I dag patruljerer de fra tid til anden i byen.
"Mindehøjtideligheden i dag skal blandt andet gøre det internationale samfund opmærksom på, at der blev begået en stor uretfærdighed over for muslimerne i Srebrenica," siger han.
Det internationale samfund har været lang tid om at erkende sit medansvar for massakren. De hollandske FN-soldater i Srebrenica bad om flyangreb mod serberne omkring byen i juli 1995, men angrebene kom for sent og med for lidt effekt. Sidste efterår bebrejdede FN i en rapport sig selv og verdens førende regeringer, at man ikke tidligere havde brugt nok magt mod serberne i Bosnien. Srebrenica "vil hjemsøge vores historie for evigt," sagde FN's generalsekretær Kofi Annan.

Triste Srebrenica
Srebrenica ligger arret og ødelagt hen i dag. Det er som om de serbiske indbyggere har opgivet at genopbygge byen, der havde muslimsk flertal før krigen.
Men nogle få steder er der sket noget. På en bakke over byen er den 86-årige muslim Sacir Halilovic med amerikansk hjælp næsten færdig med at bygge et pænt stort hus til erstatning for det lille dukkehus, han bor i.
Huset er 15 kvadratmeter og udgjorde køkkenet til hans hus før krigen. Den 86-årige er sunket helt sammen og måler ikke mere end halvanden meter. Hans kone er endnu mere krumrygget og er kun en meter og tredive høj.
Men de to er i godt humør. De har været genstand for stor interesse fra medier verden over.
Naboerne er serbere og et tegn på, at forsoning er mulig i Bosnien. En af de serbiske nabokoner sidder og drikker kaffe og griner sammen med det muslimske par.
"Det var den skønneste dag i mit liv, da jeg flyttede tilbage til Srebrenica, selv om det var med livet som indsats. Men jeg måtte hjem," fortæller den 86-årige.
Han har ikke haft problemer med serberne, efter at han flyttede tilbage.
"Det serbiske politi kom og sagde, at det ville passe på mig," siger Sacir Halilovic.
Først når yngre muslimer flytter tilbage til Srebrenica, vil man se, om sameksistens virkelig igen er mulig i byen.
Det hjælper ikke på forsoningen mellem serbere og muslimer, at de hovedmistænkte for massakrerne i Srebrenica stadig er på fri fod på femte år.
Det drejer sig om de serbiske ledere fra Bosnien, Radovan Karadzic og Ratko Mladic, der også er sigtet af FN's krigsforbryderdomstol for andre forbrydelser i Bosnien.
I øvrigt sagde en talsmand for krigsforbryderdomstolen i sidste uge, at der ventes flere sigtelser i år i forbindelse med massakrerne i Srebrenica.

SERIE
Jagten på krigsforbryderne
Der er gået fem år siden massakrerne i Srebrenica og de første sigtelser mod Bosniens serbiske ledere Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Men hvordan går det med retsopgøret i Bosnien og jagten på krigsforbryderne? Og hvad betyder det for freden i Bosnien?
Information vil i en række artikler jagte svarerne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu