Læsetid: 5 min.

Seriøsitet frem for alt

27. juli 2000

Trods sit græsrods-image fører JuniBevægelsen kampagne på et højt professionelt niveau, hvor spaltemilimeter er mere afgørende end ideologisk renhed

Spørger man JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde, hvad han gerne vil forbindes med i offentlighedens øjne, svarer han: "Seriøsitet. Frem for alt seriøsitet. At enhver påstand, jeg kommer med, skal kunne holde 100 procent. Hvis ikke den holder 100 procent, skal den modereres, inden den bliver trykt."
De høje krav, Jens-Peter Bonde stiller til sig selv, står i grel modsætning til hans politiske modstanderes beskrivelse. Venstres medlem af Europa-Parlamentet Bertel Haarder siger f.eks:
"Vi andre frygter altid at deltage i radiodebatter med ham. Det er en umådelig lidelse. Han bruger en teknik, som er meget effektiv. Der er altid en lille smule sandhed i det, han siger. Det er måske kun syv eller ti procent, men han har evnen til at puste det op med sine gentagelser og sin kraftfulde stemme."
Parlamentskollega Freddy Blak (S) kalder Jens-Peter Bonde en "superdemagog af rang. Halvdelen af det, han kommer med, er løgn - og den anden halvdel skal man ikke tro på," advarer Freddy Blak.
JuniBevægelsens Ulla Sandbæk tager ham i forsvar med disse ord: "Jens-Peter er meget hurtig, og så er det klart, at der af og til sker en svipser. Når han skal nå så meget, er det ikke altid, at han når at researche det til bunds. Men han går aldrig ud og er bevidst manipulerende."

Foran slutfasen
Jens-Peter Bonde og hans bevægelse står foran slutfasen i kampagnen op til den afgørende folkeafstemning om Danmarks indførelse af den fælles EU-valuta, euroen. I de kommende uger vil Jens-Peter Bonde og JuniBevægelsen føre kampagne, som de gjorde det op til de fem folkeafstemninger og de fem valg til Europa-Parlamentet, der har været afholdt siden Danmarks indtræden i EF 1. januar 1973.
Metoderne under de seneste 28 års kampagner har udviklet sig i retning mod det stadig mere professionelle. Daværende informationschef i JuniBevægelsen Lars Kaaber fortalte under den seneste valgkamp - i forsommeren 1999 - om kampagnen i Information:
"Sådan en kampagne starter et år i forvejen. Vi skal lægge strategien, så folk her ved valget tager stilling til, om de ønsker mere eller mindre politisk union i EU."
1999-kampagnen blev ført fra, hvad Lars Kaaber betegnede "Førerbunkeren" - Jens-Peter Bondes hus i Bagsværd. Sit eget morgenritual skildrede informationschefen således:
"Jeg står op klokken fem for at læse alle aviserne og forberede vores strategimøde klokken halv syv om morgenen. Hvis vi skal i Radioavisen om morgenen, så er det før halv syv. Men en seks eller otte gange er det lykkedes at komme i en af radioaviserne tidligt på dagen."

Tænker strategisk
En kilde med års erfaring fra inderkredsen omkring Jens-Peter Bonde beskriver processen på denne måde:
"Når man starter en kampagne, begynder man at læse meningsmålinger og tænke meget strategisk i forhold til medierne. Hvor skal vi være? Hvordan og hvad skal vi sige? Og hvem skal sige det? Timingen. Så forbereder man en halv snes historier af negativ karakter, som aviserne bliver præsenteret for i rimelig god tid som solohistorier."
En solohistorie er et journalistudtryk for en nyhed, som den enkelte journalist eller det enkelte medium har alene, og som ikke samme dag kan læses i andre medier med samme deadline. Når en journalist får en historie "solo", øger det chancen for, at artiklen får en fremtrædende placering på avisens forside.
Kilden med inside-kendskabet til JuniBevægelsens kampagner fortæller, at det i visse situationer kan være en fordel, hvis avislæserne, radiolytterne og tv-seerne ikke kan se, at historien er lanceret af JuniBevægelsen. Det skyldes, at "bevægelsen har lidt hønsestrik og noget fodformet over sig, som gør, at den som afsender ikke virker troværdig".

Succeskriterier
"Succeskriteriet er antal spaltemillimeter og tv-minutter. Man bliver målt på præstationen - og det er målbart. Det er sådan, man arbejder med det professionelt," siger kilden, der ikke ønsker sit navn frem.
Professionalisme er et ord, der går igen, når Bent Hin-drup Andersen skal beskrive JuniBevægelsen. Han var kandidat til Europaparlamentet i 1999 og er i dag medlem af politisk udvalg, hvis ni medlemmer holder telefonmøde mindst en gang om ugen og tegner JuniBevægelsen mellem møderne i den 17 personer store landsledelse.
"Når JuniBevægelsen i det daglige skal tage pulsen på situationen, sker det uhyre professionelt i forhold til, hvad jeg tidligere har oplevet," siger Bent Hindrup Andersen. Han sammenligner JuniBevægelsen med sine erfaringer fra Enhedslisten, som han repræsenterede i Folketinget fra 1994 til 1998.
Den unavngivne kilde, der har arbejdet for JuniBevægelsen under de seneste kampagner, beskriver en skarp modsætning mellem på den ene side bevægelsens fundamentalister, "som holder den ideologiske fane meget højt og er ligeglade med, hvor mange stemmer man får, og om man får et ja eller et nej, bare man får lov at sige, hvad man mener" og på den anden side Jens-Peter Bonde, "der siger, at det eneste, der tæller, er, om vi får 50,1 procent af stemmerne ved en folkeafstemning".
"Derfor er budskabet før en afstemning altid, at nu lægger vi vores gode tanker, ideologi og renhed ned i en skuffe og gemmer det til efter afstemningen," beskriver kilden sine kampagneerfaringer fra bevægelsen.

Gå efter tvivlerne
Bent Hindrup Andersen erkender, at "den diskussion er der da" i JuniBevægelsen:
"Jeg er enig med Jens-Peter i, at det er tvivlerne, vi skal gå efter. I modsætning til Enhedslisten, som i denne og tidligere kampagner har ført en kamp for et socialistisk EU - og det rykker jo altså ikke noget, vel?" siger Bent Hin-drup Andersen.
I sagens natur vil Jens-Peter Bonde ikke løfte sløret for, hvilke solohistorier JuniBevægelsens kampagnestab - seriøst og med 100 procent holdbare påstande - vil forsøge at lancere i de danske medier i august og september. Han hævder oven i købet, at JuniBevægelsen endnu ikke har samlet det forråd af afslørende EU-dokumenter, der skal fyres af under kampagnen:
"Vi har ikke nogen endnu, men jeg vil da ikke udelukke, at vi kan skaffe nogen," siger han beskedent.

nDette er den fjerde og sidste artikel i serien om Jens-Peter Bonde og JuniBevægelsen. De tidligere artikler stod i Information d. 21., 24. og 26. juli.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her