Læsetid: 4 min.

Nu skændes ja-sigerne...

28. juli 2000

Vi andre kunne jo skændes om noget fornuftigt de sidste 60 dage op til folkeafstemningen - og efter

Frie ord
EN række Frie Ord har efterlyst diskussion af og givet et par bud på selve den politiske mening med og opbygning af EU - senest med støtte i antologien fra Rådet for Europæisk Politik om de i sandhed storpolitiske og Danmarkshistoriske aspekter ved ØMU'en og euroen. Til forskel fra forlængst fladtrådte flæskepriser og flekslån. Forleden fik efterlysningen af denne politiske diskussion, der i Danmark har været forsømt i 28 år, støtte fra en uventet kant: LO's formand Hans Jensen! Til Ekstra Bladet sagde han:
"Der diskuteres meget, om EU skal have sådan en slags grundlov. Der skal vi da som danskere tage os en ordentlig diskussion: Hvad skal der stå i den? Hvad er det, som nationalstater i Europa kan samarbejde om? Det mener jeg meget præcist - som land skal vi have lov til at agere og bestemme, som det passer os, selvfølgelig med udgangspunkt i de generelle retningslinier, som vi må have for ikke at genere hinanden. Hvad er det for nogle betingelser, vi kunne tænke os i en europæisk grundlov? Den skal jo ikke overskygge den danske - det er en helt pervers diskussion - men hvad er det for et fundament, vi skal samarbejde på i Europa? Hvad er det for rettigheder, borgerne skal have, som er nødvendige på tværnational basis? Så vi kan matche den diskussion, der foregår i andre lande, især mellem Frankrig og Tyskland. Det kunne jo være interessant, hvis vi også havde et bud i Danmark. Vi har det stadig, som om vi har begge hænder oppe i den europæiske udvikling."
Hvordan blev den opfordring til at tale politik besvaret af Hans Jensens parti-kammerater i Socialdemokratiet? Jo, Claus Larsen Jensen fremhævede, "at et nej f.eks. vil betyde, at pædagogernes pensionskasse ikke kan leve op til dens forrentningsforpligtelse over for medlemmerne." Og Henrik Dam Kristensen lovede så sent som i Jyllands-Posten i går, at i den ja-kampagne "vi begynder her til august, skal vi snakke med folk i øjenhøjde - om hvad euroen betyder for deres daglige handel i Brugsen, om de skal betale vekselgebyr af pensionsopsparingen og så videre."
Det er så grotesk morsomt, at handler det ikke lige om Danmarkshistoriske beslutninger, kalder ja-sigerne nu kun på to ting: Den homeriske latter og det fladeste, dummeste danske grin.
Metadebat
Navnlig det sidste er de allerseneste dage blevet en næsten uimodståelig reaktion på ja-sidens såkaldte EU-, ØMU- og euro-debat. Den handler nemlig slet ikke længere om EU, ØMU og euro, men om sig selv. Meta-debat kalder de lærde det: Nu skændes ja-sigerne i Socialdemokratiet om, hvorfor de skændes og om de overhovet skændes. Det sidste er, at de nu også har fået det gamle formandsopgør mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen fra 1992 rodet ind i - spørgsmålet om ja eller nej til ØMU'en! Og Ulla Tørnæs fra Venste skænder på socialdemokraterne over, at de skændes. Og Jyllands-Posten skænder på Ulla Tørnæs over, at hun skænder på socialdemokraterne. Som bladet dog også skænder på, fordi de skændes. Hvorefter bladet kalder alle ja-sigerne for narrehatte. Mens det selv anlægger en sådan, da det heller ikke har andet at byde på - end at skænde på dem. der skændes.
Holberg eller Scherfig kunne ikke have gjort det bedre.
Som om der ikke netop var al mulig grund til at skændes! Det handler jo om et i verdenshistorien aldrig før set eksperiment med opbygningen af en kraftfuld vilje, en politisk union. Som hele tiden trues af henholdsvis tendensen til at udvikle sig til en ny elitær superstat, Europas Forenede Stater, eller af et regulært sammenbrud. F.eks. i form af 'kernestater' og 'randstater'.
Skulle et sådant eksperiment uden historisk fortilfælde ikke give anledning til skænderi? Blandt ja-sigere indbyrdes som blandt nej-sigere indbyrdes? Blandt Venstre-folk indbyrdes som blandt socialdemokrater indbyrdes? - Forfriskende og livsnødvendige skænderier, som SF'erne allerede og særdels påskønnelsesværdigt har taget hul på med deres indbyrdes skænderier - men nu ikke rigtigt synes at kunne komme videre med. Nøjagtigt som seks grønne fra seks EU-lande i går i Informations kronik skændtes velgørende virkelighedsnært med deres egen grønne Joschka Fischer - uden at de dog heller rigtigt kunne komme med bud på, hvordan sådan en eftertragtet økologisk og socialt ansvarlig union på verdensplan skal se ud. Når den altså ikke bare skal være en katastrofal karikatur af det USA, der allerede er en karikatur af de Forenede Stater, som Thomas Jefferson drømte om i 1776.

SÅ rigtigt sagde Hans Jensen i sit Ekstra Bladet-interview, for det véd alle jo efterhånden, at afstemningen den 28. september ikke handler om pensionskassernes forrentning og dagligvare-indkøbene i Brugsen, for som LO-formanden sagde: "Et nej er ingen katastrofe", men det handler om, hvad EU vil og hvordan og hvorledes. Som den glødende ja-siger, CD's Mimi Jakobsen, i går i Radioavisen erklærede, at "nu må det økonomiske fnidder-fnadder være overstået, så den politiske diskussion kan begynde."
Det forrige århundredes værste katastrofer, kulminerende med ikke mindre end to verdenskrige, kan godt forklares som konsekvenser af fejludviklede unionsprojekter.
Skal fejlen undgås denne gang, er det sandelig på tide, at vi tager skænderierne nu. De skal bare handle om unionen og ikke om sig selv.
Det er også mit hovedsvar til Nils Enrums eftertænksomme og venlige indvendinger mod mig på opinions-siderne i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her