Læsetid: 2 min.

Sommerkalender

20. juli 2000

FORMAT-SOMMERTILLÆG

Rock
*Kongens Have, Odense Natural Born Hippies fra Randers fik på debut-cd'en Popshit et hit med 90-opdateringen af Kinks' klassiske Lola-sang.
Kl. 19-22. Fri entré.

*Ballen, Samsø Så tager næste store danske musiksammenkomst over, Samsø Festival. Årets topnavne er britiske Andrew Strong, danske Sanne Salomonsen og Big Fat Snake. En af øens egne, Poul Krebs, giver også en hånd med.
Fra kl. 19. Til søndag

Verdensmusik
*Falconer Salen, Frede-riksberg To af de mest vellagrede gamle cubanere fra Buena Vista Social Club-projektet, der for længt har fået en stor plads i danske hjerter: pianovirtuosen Rubén González og bolerosangeren med det grimme fjæs Ibrahim Ferrer giver koncert for 3.000 heldige fans, der i tide skaffede sig en billet. Sammen med sangerinden Omara Portuondo og veloplagte cubanere deler de to gamle drenge aftenen imellem sig.
Falkonér Allé 9. Kl. 20, dørene åbnes kl. 19.

Klassisk
*Roskilde I Domkirken spiller organist Kristian Olesen musik af Franz Tunder, Heinrich Scheidemann, Dietrich Buxtehude og J.S. Bach.
To. kl. 20.

Kunst
*Marienlyst Slot, Helsin-gør Malerier, akvareller og stoftryk af Gudrun Krabbe (1900-1976) kan for tiden ses på Marienlyst Slot. Udstillingen er arrangeret i anledning af 100-året for Krabbes fødsel. Krabbe stod i lære hos Agga og Edvard Weie, og var desuden meget inspireret af Matisse. En udsøgt koloristisk fornemmelse præger alle hendes værker, der nu for en sjælden gangs skyld kan ses i et større, samlet udvalg.
Dgl. kl. 12-17. Til 27. aug.

Scenen
*Kerteminde Willy's Kaffeklub slår til igen i Kerteminde Revyen 2000 på Tornøes Hotel, hvor Asger Reher har iscenesat sønderjyderne Jonny Schmidt Ole Sørensen og Alex Bødiker og københavneren Klaus Andersen i muntre musikalske løjer.
Tornøes Hotel, Kerteminde, 20. juli-26. aug. Revy-Menu (kr. 295 inkl. revy) kl. 18.30. Revy (kr. 195) kl. 21. Tlf. 65 32 11 21. Tornøe Hotel byder på revy-overnatning, (alt inkl. kr. 695), tlf. 65 32 16 05.

Jazz
*Musikhuset, Århus Endnu et internationalt navn, som kun kan høres i Århus, ikke i København: sangerinden Dee Dee Bridgewater med trio.
Store sal, kl. 21.

Film
*DR 1 Vild kærlighed mellem Juliette Binoche med klap for øjet og den gnomagtige ildsluger Denis Lavant - to fortabte eksistenser blandt andre udskudte på Pont Neuf-broen i Paris. Leo Carax' ambitiøse kærlighedsfilm er en af 1990'ernes forførende galskabs-gerninger og notoriske budgetoverskridere, en sær blanding af forfalds-realisme og ekstatisk romantik. Carax' filmede sig helt ud på denne kraftpræstation og brugte otte år til at komme sig, inden han i 1999 udsendte Pola X.
Les amants du Pont Neuf/ De elskende fra Pont Neuf. Kl. 23.20-01.20

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her