Rock
*Blokhus Årets Grønne Koncerter præsenterer denne gang D:A:D, Sanne Salomonsen, Det Brune Punktum, A*Teens, Creamy og Funkstar De Luxe.
Pladsen i Hune. Fra kl. 14.
*Vega, København Den amerikanske sangerinde Meshell Ndegeocello blander rock, jazz og funk, senest demonstreret på sit tredje album, Bitter.
Kl. 21.00. I morgen på Train, Århus, kl. 21.30.
*Ringkøbing Lars Lilholt turnerer sommerlandet rundt med sit umiskendelige spillemandspop.
Pladsen i Søndervig.
Kl. 21-24.
*Vordingborg Dodo & The Dodos hører man ikke så meget til længere, men de kan altid spille nogle af de numre, der gjorde dem til et af de største danske popnavne i slutningen af 80'erne.
Kl. 21.30
Klassisk
*Tivoli, København Københavns Kammerorkester spiller under ledelse af Morten Ryelund Sørensen. Værker af Weyse, Prokofiev og Beethoven.
Kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal
Kunst
*Mosede Fort, Karlslunde Fortet er rammen om udstillingen x-tra fede unge kunstnere udstiller igen. 10 yngre kunstnere, flertallet med tilknytning til Det Kongelige Danske Kunstakademi, udstiller installationer, fotografier og objekter.
Karlslunde Strandvej v. Karlslunde Station. To og fre. kl. 17-20 samt lø. og sø. kl. 13-16. Til den 16. juli.
Jazz
*København
I dag bliver det til ikke mindre end 66 musik-arrangementer ved Copenhagen Jazz Festival, deriblandt tre af internationalt tilsnit. Først pianisten McCoy
Tyners trio med Charnett Moffet (bas) og Al Foster (trommer) plus Kind of Blue Tribute med en sekstet, der mindes den berømte Miles Davis-plade fra 1959 og rummer den eneste overlevende fra dengang, Jimmy Cobb (trommer), sammen med Wallace Roney (trompet), Vincent Herring (altsax), Mark Turner (tenorsax), Benny Green (klaver) og Buster Williams (bas).
Cirkusbygningen, kl. 19
Så bassisten Ray Brown, hvis trio rummer Larry Fuller (klaver) og Karriem Riggins (trommer).
Copenhagen JazzHouse, kl. 21.30
Og endelig den canadiske pianist og sanger Diana Krall.
Plænen, Tivoli, kl. 22
Film
*DR1 Ken Loach er snart biografaktuel med sin seneste film, Bed and Roses, og er man fan af den socialt og politisk engagerede instruktør, kan man fordrive ventetiden med at se eller gense en af hans bedste film fra 90'erne. Land and Freedom følger en ung engelsk socialist (Ian Hart) under den spanske borgerkrig og hans barnebarn, der læser om hans både forvirrende og positive oplevelser i en efterladt dagbog. Det er en intens film af næsten episk format om idealisme, kærlighed og loyalitet, og Loach formår at engagere sit publikum fra første færd.
Land and Freedom. DR1, kl. 23.20-01.00