Læsetid: 2 min.

Sommerkalender 7. juli

7. juli 2000

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Rock
Lemvig Stadion Lars Lilholt, landets førende trubadur udi popsange med afsæt i dansk folkemusik, er hovednavn på Lemvig Open Air.
Kl. 20.30

Pumpehuset, København Sprudlende argentinsk tango er Tangoorkestrets varemærke, senest demonstreret på sidste års album 1999.
Kl. 21

Ringe Der bliver gang i den på Midtfyns Festival med svenske Bob Hund og engelske Skunk Anansie, mens Love Shop og Suzanne Vega står klar for dem, der gerne vil have tempoet lidt ned.
Fra kl. 13

Klassisk
Clausholm Slot, Hadsten Denne aften er der 'eventyrnat' på slottet. Det betyder, at slottet er illumineret med levende lys, og i de store sale spilles klassisk musik, mens der er orgelmusik i kapellet. Der er festfyrværkeri i slotsparken kl. 23.30
Clausholmvej 316, kl. 20-24.
Kunst
Overgaden, København Der er fernisering på to udstillinger mellem kl. 17 og 20 i dag. Lasse Krog Møller, der er studerende ved Det Jyske Kunstakademi, udstiller cigaretskod indsamlet i forskellige danske og udenlandske byer. Peter Kruse Larsen arbejder inden for landskabsmaleriets tradition, men opdateret til samtidskunstens mere ubundne former.
Overgaden neden Vandet 17. Ti.-sø. kl. 13-17. Til den 30. juli.

Fotografisk Center, København Mellem kl. 17 og 19 i dag er der fernisering på Årets Pressefoto 1999/2000. Her er mulighed for at se Jan Grarups vinderfoto fra NATO's indrykning i Kosovo samt en række andre fotografier med en holdbarhed, der rækker ud over det dagsaktuelle.
Gl. Strand 48. Ti.-sø. kl. 11-17 Til den 30. juli.

Scenen
Kerteminde I tirsdags ankom Dronningen med pile i hatten, og nu kommer så 'Danmarks største cirkus' for at fejre Kertemindes 650 års jubilæum. Cirkus Arena byder bl.a. på 16 artister fra det Kinesiske Statscirkus, søløver, luftakrobatik og både heste og elefanter med Kim og Miller Benneweis.
Cirkus Arena, Kerteminde, 7. juli kl. 19, herefter Nyborg 8. juli kl. 19. Tlf. 30 60 61 62. Hjemmeside: www.arena.dk

For børn
Grand Teatret, København Sommerbørnebio foregår i denne uge i Grand Teatret. Ugen sluttes af med dejlige dukkefilm og eddersjove eventyr for børn fra fire år op opefter. Der vises blandt andet en dukkeudgave af H.C.Andersens eventyr Klods Hans, hvor dukkerne taler døvesprog med deres håndbevægelser. Børnebio fortsætter i næste uge i Park Bio.
Mikkel Bryggers Gade 8, kl. 10. Gratis.

Den Gamle By, Århus Der er børneaktiviteter i Mansard-huset, blandt andet skattejagt, legeplads med gammeldags legeredskaber og kørsel med en gammel karrusel.
Viborgvej 2, børneaktiviteter dgl. kl. 10-17, museet er åbent dgl. kl. 9-18. Til 30. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu