Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

14. juli 2000

Hernan Crespo
*Med købet af den argentineren midtbanespiller for godt 450 mio. kr. har italienske Lazio sat ny rekord i international fodbold. Men Crespo er ikke den eneste, som i sommerens løb er blevet solgt for vanvittige summer. Fodboldhandlerne mellem de europæiske storklubber har nu rundet 4,5 mia. kr.

Merlene Ottey
*Jamaicas 40-årige sprinterdronning gjorde onsdag comeback, da hun i Nuoro på Sardinien løb 100 m i 11,42 sekunder. Ottey har været udenfor konkurrencer i et år efter en positiv dopingtest med det anabolske steroid nandrolon, men blev forleden frikendt af det internationale atletik forbund bl.a. på grund af påstået fejlfortolkninger af analyseresultatet.

Mr. X
*En person bag et anonymt, mystisk bud har for 1,7 millioner dollars sikret sig retten til 18 hullers golf med Tiger Woods. Prisen blev fastsat torsdag i Dublin i forbindelse med en velgørenhedsauktion. Slaget skal slås senere i år i Florida.

Wanderley Luxemburgo
*Den brasilianske fodboldlandstræner bliver nævnt som favorit til at tage over i Barcelona efter hollandske Louis van Gaal, men det bliver i givet fald ikke før om to år. "Jeg er meget beæret over Barcelonas interesse, men jeg ønsker at vinde OL-guld i Sydney samt VM-guld i Japan og Sydkorea med Brasilien først," siger Luxemburgo.

Erik Zabel
*Der bliver fornemt besøg, når cykelløbet Danmark Rundt skydes i gang i Ringkjøbing 1. august. Det tyske hold, Telekom, stiller til
start med blandt andre Erik Zabel, verdensranglistens
nr. 39, Andreas Klöden,
Rolf Aldag og Gian Matteo Fagnini.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu