Læsetid: 4 min.

Det stille oprør i Sandzak

28. juli 2000

"Vi har vænnet os til at tro, at det bliver bedre," lyder indstillingen i det trøstesløse Sandzak, hvor muslimer kæmper for deres rettigheder

Rozaje - "Merhaba" lyder det tyrkiske ord for goddag så ofte, at man skulle tro, at man var i Tyrkiet. Men blandt muslimer på gaden i Rozaje i Montenegro er merhaba en almindelig hilsen.
Rozaje er hovedby i den montenegrinske del af det muslimske område Sandzak. Alene i Rozaje er 90 procent af indbyggerne muslimer, og mange af dem klager over, at deres rettigheder ikke bliver respekteret.
"Vi bliver generelt dårligt behandlet," siger Alija Matovic, der er formand for Det Nationale Ligeretsparti, som er et af de vigtigste partier for Sandzak-muslimerne i Montenegro.
"For eksempel mistede min søn et år på sin skole på grund af min politiske indstilling," siger han.
Andre klager mere over den økonomiske situation. I Rozaje synes den eneste industri at være savværker, der skærer træet op fra de grønne bjerge omkring byen.
På trods af bjergene er Rozaje en trist by i 1100 meters højde, hvor det selv om sommeren regner tit. Vandpytterne svulmer op i gader og på fortove.
"Det ligner Indien," undskylder min vært, da han dirigerer mig uden om en større sø.
"Vi er blevet vant til hele tiden at sige, at det bliver bedre," fortæller en 26-årig gymnasielærer i Rozaje.
Måske har de ringe fremtidsudsigter skabt fremgang for islam. Hodjaerne i Rozaje prøver i dag nærmest at overdøve hinanden, når de kalder ud til bøn.
"I de sidste fem år er religionen blevet stærkere, og den vokser dag for dag," siger gymnasielæreren.

Klemt op i et hjørne
Rozaje ligger symbolsk i et hjørne af Montenegro, hvor vejen deler sig og går til Kosovo eller Serbien. Men en væbnet kamp som i Kosovo er ikke på tale.
"Vi vil aldrig gå ind for at kæmpe en krig," siger gymnasielæreren.
I det hele taget er selvstændighed for Sandzak ikke på tale. Mange er klar over, at muligheden for bare at opnå selvstyre er meget lille.
"Vi tror ikke, vi kan få selvstyre. Vi vil bare gerne have kulturel selvstyre," siger Alija Matovic.
Muslimerne i Montenegro har det ikke så dårligt som deres muslimske brødre i den serbiske del af Sandzak, hvor undertrykkelsen er af en helt anden karakter.
Mange muslimer i Montenegro mener, at situationen er blevet bedre i de seneste år med den moderate Milo Djukanovic som præsident i Montenegro.
Han prøver, at styre Montenegro mod demokrati og selvstændighed fra Slobodan Milosevic' Jugoslavien.
Præsident Djukanovic er dybt afhængig af muslimernes stemmer i Montenegro, hvor de udgør omkring 15 procent af befolkningen.
Men også lokalt støtter mange muslimer Djukanovic' parti, som for eksempel har magten i Rozaje.
"Det er blevet bedre, efter at Milo Djukanovic' koalition kom til magten. Det er for eksempel kommet flere muslimske politibetjente," siger Alija Matovic. Men han er ikke ubetinget begejstret for Milo Djukanovic.
"Vi har valgt det mindste onde. Milo Djukanovic vil for eksempel have et mere ortodokst Montenegro," siger han om præsidenten, der tilhører det kristne ortodokse flertal i Montenegro.
Er Milo Djukanovic oprigtig i sit ønske om demokrati og over for muslimer?
Alija Matovic griner. "Han kunne være mere oprigtig. Han svømmer som en fisk," siger han om præsidentens politiske manøvrer mellem de politiske modsætninger, der spænder fra de nationale mindretal som muslimer og albanere til benhårde serbiske tilhængere i det nordlige Montenegro.

Fængslet for underskrift
Også muslimerne i Milo Djukanovic' regerende koalition mener, at de mangler rettigheder.
"For eksempel bliver vi ikke undervist nok i vores kultur og historie," siger Rifat Rastoder, der er næstformand i Montenegros parlament og medlem af det socialdemokratiske parti, som er med i Djukanovic' koalition.
"Vi arbejder meget på at sikre vores rettigheder," siger Rifat Rastoder, der betegner muslimerne som meget knyttet til Montenegro og meget loyale.
Rifat Rastoder har kontor i Montenegros hovedstad Podgorica, hvor kampen for muslimernes rettigheder synes langt væk. Den bliver mere nærværende i Rozaje.
Her glemmer man heller ikke, at Milo Djukanovic som regeringschef stod bag tidligere tiders undertrykkelse.
Det gik for eksempel ud over den muslimske advokat Umer Hadzic, der måtte 11 måneder i fængsel i 1994 for at have underskrevet en erklæring om muslimers rettigheder. "Vi er ikke en gang nævnt som et mindretal i Jugoslavien i dag. Det er albanere for eksempel," siger Umer Hadzic.

Fakta - Sandzak
*Sandzak omfatter dele af både Serbien og Montenegro. Omkring halvdelen af befolkningen er muslimer, som kæmper for deres rettigheder i, hvad nogle frygter kan blive en ny konflikt på Balkan. Sandzak betyder distrikt på tyrkisk, og området havde indtil 1912 selvstyre. Ifølge folketællingen fra 1991 boede der 350.000 muslimer i Sandzak, men omkring 100.000 menes at være rejst på grund af chikane fra myndighederne og dårlige økonomiske forhold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu