Læsetid: 6 min.

Det store bedrag om paradiset

3. juli 2000

Turkisfarvede laguner, hvide sandstrande, palmer og piger i bastskørter - Øerne i det sydlige Stillehav har altid været et symbol på et jordisk paradis. Men der er et bedrag, som gidseldramaet i Fiji blot er det seneste eksempel på

TOKYO - Stilheden har sænket sig over gidseldramaet i Fiji. Kupmageren George Speight og hans omkring 20 mand færdes frit i hovedstaden Suva, og deres jeeps vinkes respektfuldt frem ved militærets vejspærringer. Men hvordan det går med deres fanger - tidligere ministerpræsident Mahendra Chaudhry og 26 andre politikere - er der ingen, der rigtigt ved.
En måned er gået, siden parlamentet i Suva blev 'kapret', og der hersker nu et ganske afslappet forhold mellem oprørerne og de generaler, der har taget magten.
Man kunne sige, at situationen er blevet 'normaliseret': Uden for parlamentet, hvor gidslerne holdes fanget, steges hele grise over åben ild, soldater og tilhængere synger salmer og drikker kava, Fijis egen mildt narkotiske drik, og flere og flere telte og tørresnore breder sig mellem palmer og blomstrende hibiscusbuske.
"Det ville have været en stor turistattraktion, hvis vi havde haft nogen turister her," siger en butiksindehaver bittert.
Der er gået rutine i gidseldramaet, og de få udenlandske journalister, der stadig er i byen, har ikke meget at rapportere hjem om.
Økonomien er ved at bryde sammen. De udenlandske besøgende er stort set væk; kun enkelte par på bryllupsrejse og rygsækturister på vej jorden rundt vover sig dertil. EU truer i protest med at afbryde sukkerimporten, og fagbevægelsen i Australien og New Zealand har opfordret til blokade mod al transport til og fra Fiji.
Endnu værre er det i Honiara, hovedstaden på Solomonøerne, som på lignende vis er blevet overtaget af en lokal milits, Malaiternes Ørne. Dér blev ministerpræsidenten frigivet efter ti dage i husarrest, men etnisk krig truer.
Oprørene i de to lande påvirker også de andre små øriger i det sydlige Stillehav.

Bedraget fra første færd
Med sine turkisfarvede laguner, hvide sandstrande, koralrev, palmer og piger i bastskørter har området længe været et symbol på paradis for os i den vestlige verden. I boghandelerne finder man rækker af bøger om 'verdens lykkeligste folk' og om samfund uden ondskab, hvor der er masser af prinsesser og livet er guddommeligt.
Sandheden er, at vi er blevet bedraget fra første færd. Sydhavet har, i det mindste i vor tid, aldrig været noget paradis. Sol, sand og hula-hula er ingen garanti for evig lykke.
Hvis man ser på et nogenlunde detaljeret kort, er det let at forstå hvorfor: Ved afkoloniseringen i begyndelsen af 1970'erne blev grænserne mellem de 11 selvstændige nationer og de ti, der stadig er 'besiddelser', trukket med lineal.
Mange øer, som for 50 år siden kun havde sporadisk kontakt med hinanden i form af enkelte vildfarne både, blev klumpet sammen uden hensyn til stammegrænse, sprog eller kultur. Afstandene er store, og 'lande' som Solomonøerne har næsten lige så mange sprog som øer, dvs. flere hundrede.
De fleste øer er fattige på dyrkbar jord og naturressourcer. De fleste mennesker lever af en kost, der domineres af snacks og dåsemad. Her findes verdens højeste frekvens af diabetes, fedme, højt blodtryk og hjertesygdomme. Fejl- og underernæringen blandt børn tager til.
Indkomstkløfterne øges, fattigdommen vokser, og hele skalaen af økonomisk udvikling fra 'stenalder' til rumalder findes i regionen. Lige så foruroligende er det, at den nye økonomi hastigt har banet vej for internationale forbryderorganisationer og smarte svindlere.

Hvidvask af penge
Nauru - FN's nyeste medlemsland på 21 kvardratkilometer og med 10.900 indbyggere - har f.eks. 400 offshore-banker, der kun består af en postboks. Ifølge vicedirektøren for den russiske centralbank, Viktor Melnikov, blev der i 1998 overført 500 milliarder kr. hertil, især fra den russiske mafia.
Ingen kan verificere tallene, men selv om det kun skulle være en tiendedel, drejer det sig om en gigantisk hvidvask af sorte penge fra narkotikahandel, menneskesmugling og økonomisk kriminalitet.
På samme måder tjener de endnu mindre øer Tuvalu og Niue millioner på at leje deres landekoder ud til amerikanske giganter inden for telefonsex-branchen. Ligesom Vanuatu, Cook-øerne og andre har de også etableret sig som skatteparadis.
Tonga, som tidligt gik ind i satellitbranchen, sælger statsborgerskab til købedygtige kinesere - mange af dem medlemmer af de berygtede forbryderorganisationer, triaderne. Fiji og flere andre lande mistænkes for at være transitcentre for narkohandel.

Turist-industri i krise
Andre øriger med indtægter fra rummet er Marshalløerne og Mikronesien, som i mange år har spillet en hovedrolle i Pentagons 'stjernekrig'. Her dumper af og til en ballistisk langdistanceraket ned, som er affyret fra Vandenburg-basen i Californien 5.650 km mod øst. Forbavsede øboere kan sidde uden for deres små hytter og i nattemørket se raketterne passere forbi med en hastighed på 16.000 km i timen.
Ikke langt derfra ligger Bikini-atollen, som man håber at gøre til en turistattraktion, når man først har fået strålefaren under kontrol.
Små øer med store problemer. De fleste er stærkt afhængige af bistand udefra, hvilket ikke gør sagen bedre.
Fisk og kokosnødder, frimærkeindustri og udlejning af domænenavne på Internettet giver kun begrænset beskæftigelse. Det er turismen, der er fremtidshåbet, og dertil kræves, at øverdenen lever op til sit image som en fredelig, eksotisk idyl.
Kuppene i Suva og Honiara har sendt de dårligst tænkelige signaler, og det er ikke kun hotelindustrien de to steder - i Fiji er man nu nede på under ti procents belægning - der er ramt. Alle de andre øriger mærker det også, og virkningerne forstærkes af en langvarig lavkonjunktur.
"Sådan som verden burde være", lød i mange års Fijis turistslogan. Under sit besøg i 1986 lovpriste pave Johannes Paul harmonien mellem racerne og sagde, at Fiji var et "håbets symbol for verden".
Kun et år efter foretog general Sitivenu Rabka det første militærkup i Sydhavets historie og afsatte den folkevalgte ministerpræsident på grund af hans etniske tilhørsforhold. En racistisk forfatning, som udelukkede inderne fra politisk magt, blev indført og var i kraft til 1997.

Etniske konflikter
I dag er Fiji tilbage i samme situation. Den etniske konflikt har splittet nationen, og racismen er endnu en gang på vej til at blive legitimeret.
"Turisterne skal nok vende tilbage, når vi har løst vores problemer," siger Speight selvsikkert.
Mange fijianere betragter ham som en gangster og mener, at han er ligeglad med landets og almindelige menneskers behov. Men de sympatiserer med hans krav: De etniske indere har nægtet at lade sig integrere, selv om de har levet i området i tre-fem generationer. Fijianerne tager for givet, at øerne tilhører dem, og at de derfor skal regere.
Trods 100 års sameksistens er det meget få, der gifter sig tværs over den etniske grænse.
Inderne kalder det 'omvendt apartheid'. De er heller ikke velkomne på Tonga eller andre større sydhavsøer.
"Det kunne skabe disharmoni mellem racerne," sagde en minister i Vanuatu for nylig.
Ingen politibetjent
Stridighederne på Solomonøerne, hvor indvandrere fra Malaita har fortrængt de indfødte på Guadalkanal, har paralleller mange andre steder i Oceanien.
Det 11 år lange oprør på Bougainville, som for nylig førte til selvstyre fra Papua New Guinea, har også ført til dannelsen af en række små separatistbevægelser. Men som George Speight har vist, behøver man ikke særlig mange mand for at overtage et land.
Kun få af ørigerne har eget militær, og når selv Tongas konge, den 82-årige Tauf'afua, beslutter sig for at oprette en lille væbnet styrke, så er det et tegn på hans bekymring.
Australien og New Zealand nægter at optræde som Sydhavets politibetjent, men vil gerne statuere et eksempel. Den dominoeffekt, der har destabiliseret deres baggård, skræmmer dem. Spørgsmålet er, om bistand til uddannelse af mere politi er nok.

Bo Gunnarsson er svensk journalist.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her