Læsetid: 4 min.

Suveræn Armstrong

11. juli 2000

Hautacam viste, at Pantani ikke er klar. Armstrong kørte sig i den gule trøje

Marco Pantani signalerede sit angreb, som han plejer. Væk med hatten og væk med brillerne. Så ved konkurrenterne, at det kommer, og så ved også vi andre det. Det er et ritual. Men på de første af de 13 kilometer op til målet i tågen og regntykningen på Hautacam var intet, som det plejer for Pantani.
Hans konkurrenter vidste ikke, hvad de kunne vente fra ham, men mest afgørende var, at han heller ikke selv vidste det. Han har i et år ikke haft nogen målestok for, om det antrit, der plejer at bringe ham fri og uindhentelig i et enkelt eller flere ryk, stadig var intakt og tilstrækkeligt i forhold til konkurrenternes styrke. Sådan har det været for Pantani i hele det år, der er gået, siden han blev pillet ud af sidste års Giro D'Italia med en alt for høj hæmatokritværdi på næstsidste etape. Et år, hvor den ellers meget udadvendte mand har lukket sig inde og kun givet meget få og ofte vildledende oplysninger om, hvad han agtede at stille op med sit liv og sin karriere.
Det har hele tiden været meningen, at Tour de France ville være løbet, han ville vende tilbage i, men det var først, da han få dage før starten på Giro d'Italia i maj figurerede på Mercatone Unos holdopstilling, at omverdenen - måske endda hans nærmeste og han selv - blev klar over, at han vendte tilbage.

Pantani ikke klar
Pantani blev sat på hvert eneste bjerg i den Giro indtil sidste bjergetape, hvor han igen lignede sig selv. Han kunne have vundet etapen, men valgte at bruge sine angreb til at skaffe den samlede sejr i løbet til holdkammeraten Garzelli. På denne ene etape, og på mindre end en måneds træning, har man bygget forventningerne til, at Pantani i Frankrig ville være klare til at byde Lance Armstrong og Jan Ullrich jævnbyrdig kamp. Ønsketænkning mere end forventning, for Pantani selv har ikke klart tilkendegivet, om han ville stræbe efter den samlede sejr eller efter at lave et stort nummer på en bjergetape.
Hautacam gav svaret. Pantani er ikke klar. Han kan blive det, men er det ikke. Det var Alex Zülle, der angreb først, da favoritgruppen kørte de første meter op ad Hautacam. Ikke så overraskende som det kunne se ud, men fornuftigt tænkt: Ved at åbne selv kunne Zülle foregribe den accelleration fra Pantani, som alle regnede med, og som han ved, at han ikke kan svare på, og Pantani gjorde det forventede. Kørte op til Zülle og kun Armstrong kunne træde med ham.
Inden for få sekunder faldt i den situation en byge af svar på spørgsmål, som er blevet stillet til dette Tour de France i månedsvis: Jan Ullrich flyttede sig ikke og kunne ikke svare på angrebet, Zülle kunne ikke fastholde det og måtte finde en mere passende rytme, og Pantani kunne hverken bringe sig fri eller holde ved, da Armstrong skruede tempoet op og alene indledte jagten på dem, der var kørt væk tidligere på dagen.

Lovende takter
En af de første var den helt ukendte basker Javier Otxoa fra Kelme, der få kilometer fra start var kørt med på et af Jacky Durands vanlige togter sammen med belgieren Nico Mattan, men som kørte væk alene, da vejen begyndte at stige over Marie Blanc, den første af dagens tre høje bjerge. Otxoas initiativ skulle sikkert ses som led i Kelmes sædvanlige taktik, der går ud på at sende forposter ud, som kan være støttepunkter, når førstemanden Escartin senere angriber. Og de lette Kelme-folk blev sendt ud en efter en fra gruppen af favoritter, der både over Marie Blanc og det følgende bjerg Aubisque lå og vogtede hinanden.
Richard Virenque brugte samme taktik som Kelme, men i mindre målestok. Han smed sin gamle væbner fra Festina-dagene, Pascal Hervé, ud i terrænet, inden han angreb, og i fællesskab fik de sat fart på en mindre gruppe af de reneste grimpeurs, de mest bjergstærke, der lå mellem Otxoa forude og favoritgruppen bagude, da løbet gik ind i sin afgørende fase på Hautacam. Armstrong indhentede gruppen, lagde sig et øjeblik bag den, og kun Jimenez kunne følge ham nogle kilometer, da han kørte væk igen op mod den trætte basker - uden at indhente ham. Otxoa vandt etapen, Armstrong kørte sig i den gule trøje, og det er svært at forestille sig lige nu, hvem der skal tage den fra ham. Ikke fordi han er 4.14 minutter foran Jan Ullrich, der fik begrænset sit tidstab, men på grund af letheden hvormed han lagde de næstbedste bag sig. Pantani tabte over fem minutter til Armstrong og måtte endda se sig slået af to landsmænd. Nardello og en meget angrebslysten og holdbar Michele Bartoli, der viste de første lovende takter som etapeløbsrytter.

10. etape, 205 km
fra Dax til Hautacam:
1. Javier Ochoa, (Kelme), 6.9,32 timer.
2. Lance Armstrong, US Postal, 42 sek. efter.
3. Jose Maria Jimenez, (Banesto), 1,13 min. efter.
4. Richard Virenque (Polti), 1,57.
5. Manuel Beltran (Mapei), s.t.
10. Alex Zülle (Banesto), 3,47.
13. Jan Ullrich (Telekom), 4,01.
21. Marco Pantani (Mercantone Uno), 5,52.
27. Laurent Jalabert (ONCE), 8,45.
33. Bo Hamburger (MJJ), 10,27.

Samlet stilling efter 10. etape:
1. Lance Armstrong, 39.24,30 timer.
2. Jan Ullrich 4,14 min. efter.
3. Christophe Moreau, 5,10.
4. Marc Wauters, 5,18.
5. Peter Luttenberger, 5,21.
11. Richard Virenque, 6,59.
18. Laurent Jalabert, 8,01.
25. Marco Pantani, 10,34.
42. Bo Hamburger, 15,15.
79. Michael Sandstød, 31,11.
101. Michael Blaudzun, 36,02.
109. Nikolaj Bo Larsen, 38,05.
112. Frank Høj, 38,39.
130. Allan Johansen, 41,29.
148. Tristan Hoffman, 45,05.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her