Læsetid: 6 min.

Teknologisk apartheid

31. juli 2000

IT-debatten præges af forestillinger om teknologiens grænseløse muligheder. Men teknologien er slet ikke grænseløs, mener historikeren Anders Michelsen

Kritik forbudt?
IT-debattens ukritiske teknologioptimisme blokerer for en forståelse af teknologiens virkelige betydning. Det mener historikeren Anders Michelsen, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om IT, globalisering og kultur på Københavns Universitet.
"Der er en altoverdøvende tillid til de nye medier på næsten alle niveauer af samfundet, i det private og det offentlige," siger Anders Michelsen.
Næsten hver dag ses nye eksempler på den næsegruse respekt for IT i den offentlige debat, mener han. Den ene dag kan en marketingdirektør for Jubii uimodsagt komme tæt på at stille spørgsmålstegn ved folkestyret, fordi det blander sig i hans forretning. Den næste dag begejstres alle over indførelse af computere i folkeskolen, selvom undervisningsmaterialer til computere og Nettet stadig er svagt udviklet. Hvad kommer først, maskiner eller elever, spørger han?
Han mener, at den blinde tillid til teknologien gør det vanskeligt at stille helt grundlæggende og meget vigtige spørgsmål om teknologiens rolle: "Ind imellem virker det, som vi befinder os i en situation, hvor det ligefrem ville være en grammatisk absurditet at kritisere IT. Ganske som i sidste fase af George Orwells newspeak fra romanen 1984, hvor det var blevet umuligt at sige "Big Brother is ungood!" Ingen i en position med et vist samfundsmæssigt ansvar, for eksempel politikere, ville i dag slippe uskadt fra f.eks. at påstå, at computeren er et civilisatorisk tilbageskridt!" siger han provokerende.
"Men det burde ikke være umuligt at stille kritiske spørgsmål, for eksempel om IT lever op til forventningerne, om teknologien bør måles for sin miljøbelastning, og om den såkaldte nye økonomi overhovedet er ny osv.," siger Anders Michelsen.

Ingen kritisk debat
Som et godt eksempel på behovet for kritisk debat refererer han til Economist, som på det sidste har omtalt engelske og amerikanske økonomers diskussioner om, hvorvidt den ny økonomi har betydning uden for computerbranchen, når det er vanskeligt at registrere afledte effekter i computer-eksterne brancher.
Anders Michelsen efterlyser en lignende debat på dansk grund: "Efter min mening er den kritiske debat i realiteten forstummet, når det drejer sig om IT," siger han.
Han mener, at fraværet af en kritisk distance betyder, at scenen bliver overladt til ideer om, at den teknologiske udvikling er noget man ikke kan ændre på. Dette understøttes af eksotiske spekulationer, som den populære blanding af neoliberalisme, filosoferen over kompleksitetsteori og ideen om, at historien følger nogle evolutionære spor, som præger IT-nørdernes amerikanske hoforgan Wired.
"Der mangler en kritisk distance, og det kan betyde, at nogle af teknologiens potentialer slet ikke blive virkeliggjort. Det er i denne sammenhæng interessant at flere iagttagere fremhæver Internettets manglende gennemslagskraft hos privatbrugere," siger han.
Ikke mindst kommercielle interesser betyder efter Anders Michelsens mening, at Internettet bliver udviklet i en bestemt retning, som ikke nødvendigvis er til gavn for brugerne.
"Internettet er blevet mere anvendeligt de sidste år, for eksempel med fremkomsten af nye søgemaskiner som Google. Men der er stadig meget langt til de store visioner i 60'erne om at skabe et sammenhængende verdensbibliotek, der var transparent og nemt at søge i. Jeg tror, det er muligt at gøre nettet meget anvendeligt for det civile samfund, sådan som de mange utopiske ideer om teknologien antyder. Men energien bliver brugt på at kommercialisere det, udvikle e-business osv. Hvis man ønsker at se et fremtidigt internet som et instrument for det civile samfund, for et globalt samfund, bør sporene fra kommercialiseringen af tv skræmme, alle forskelle mellem tv og nettet til trods. Markedskræfterne har deres plads, men de er ikke et universalmiddel," siger han.

Det materielle net
"Man må forstå, at selv om teknikerne ved noget om teknologi, bør det ikke medføre, at computerbranchen får monopol på at forudsige, hvad teknologien vil medføre af sociale og kulturelle forandringer. Men sådan er det et godt stykke hen ad vejen nu, og det bliver jo helt tydeligt, når man modtager Bill Gates i Danmark som en sandsiger, der kan forudsige fremtiden. Det er dumt, for det er indlysende, at computerindustrien har særlige interesser, som påvirker deres vurderinger. Forskning og forretning er ikke det samme, selvom det ofte kan se sådan ud, ikke mindst i USA," slår Anders Michelsen fast.
Han påpeger, at IT-nørderne får lov at fremmane nogle forestillinger, som simpelthen ikke er rigtige, for eksempel at der findes et grænseløst og immaterielt cyberspace. "Nettet er ikke immaterielt, men materielt, og det opdager alle, når strømmen går eller deres computer bryder sammen. Nettet er heller ikke grænseløst eller globalt. Man kunne provokerende påstå, at nettet er håbløst lokalt i forhold til flertallet af klodens indbyggere," mener Anders Michelsen.
"Når vi konfronterer ideerne om cyberspace, virtual reality på nettet osv. med det faktum, at det kan tage flere dage at få en e-mail frem til et afrikansk land, så bliver ideerne om cyberspace sat på en svær prøve. Afrikanernes besvær med at modtage
e-mails siger ikke kun noget om fattigdomsforhold, men om teknologiens potentialer. Markedet og privatisering har gjort teknologien billigere, men det er stadig kun en tredjedel af verdens husstande, der har en helt elementær adgang til telefon. Dertil computere m.m. For ikke at glemme sociale, etniske og kønsmæssige forskelle. Afrika har i dag 0,64 computere pr. 100 indbygere," siger han.

Nettet øger forskellene
Den store forskel i, hvor mange procent af befolkningen i forskellige verdensdele, der er på Nettet, siger noget om, at Internettet er opfundet i en vestlig sammenhæng, mener historikeren.
"Uanset hvordan man ser på globaliseringen, er Nettet udviklet i den vestlige verden og kræver ressourcer, som altovervejende kun findes her, for eksempel kraftige computere til en overskuelig pris og telekommunikation, f.eks. telefonnet eller andre net. Nettet er rigtig nok en del af et verdenssystem i forvandling, og det betyder at ulighed og forskelle ændrer karakter, men det ændrer alligevel ikke på, at der stadigvæk er centre og periferier. Når målsætningen i Brasilien er en telefon inden for fem km, lyder det fra USA at "cyberspace kommer ind i dagligstuen,"" siger han.
Efter Anders Michelsens mening kan IT risikere at forstærke forskellene mellem rig og fattig.
"UNDP nævner i sin Human Development Report fra 1999 risikoen for, at netværkssamfundet kan bidrage til en markant forøgelse af forskelle på globalt plan. Den del af verden, der befinder sig i den ny økonomi har kun en begrænset interesse i de ressourcer, der findes i den øvrige del af verden, også selvom netværkerne i nogle tilfælde inddrager dele af den tredje verden i den globale økonomi." siger Anders Michelsen,.
"Holder denne forudsigelse stik, vil det være det samme som at sige, at computerteknologien virker modsat af det fortalerne påstår. Den er ikke grænseløs eller verdensomspændende, men danner måske snarere en ny type social og kulturel differentiering, hvor teknologisk apartheid går hånd i hånd med ideen om verden som grænseløs og global," siger Anders Michelsen.

IT-debat
"Når der uden videre bliver talt om, at computerteknologien kan give alle mennesker mere lige muligheder og udviske ulighederne i verden, er det et rent gæt og måske ligefrem forkert, hvilket også indirekte indrømmes, når man i rapporter som regeringens Det Digitale Danmark eller på det nylige G8 møde slår stærkt på forskellen mellem at være med og ikke være med i udviklingen. Intet i nettets teknologi afgør, at det automatisk vil gøre verdens befolkning mere lige. Satellitkommunikation kan føre nettet ud i alle afkroge af verden, men satellitteknologien kan lige så vel bruges til at selektere mellem de brugere, der kan betale, for eksempel på Wall Street i New York, og brugere som ikke kan betale og ikke har udsigt til nogensinde at kunne betale," argumenterer Anders Michelsen.

Han efterlyser en mere
nuanceret analyse af, hvordan de elektroniske teknologier indgår i samspil med andre aspekter af globaliseringen. Men samtidig understreger han, at hans udgangspunkt ikke er instinktiv teknologiforskrækkelse. Snarere tværtimod.
"Jeg er lige stor modstander af naiv teknologi-skepsis og ureflekteret teknologi-jubel. Vi må forlade science fiction-romanernes utopi om grænseløsheden i cyberspace og erkende, at vi ikke ved ret meget om betydningen af de stadig mere omfattende teknologiske systemer, som vi konstruerer og bruger," siger han.
Anders Michelsen tror ikke så meget på, at en kritisk stillingtagen til teknologiens betydning for vores liv kommer fra politisk hold, men nok snarere fra deltagerne
i den gryende debat om et
demokratisk verdenssamfund: "Der er intet at tabe ved at debattere IT på en mere omfattende måde. Teknologien kan kun blive bedre af det," slutter han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her