Læsetid: 3 min.

Turbo på gældslettelse udeblev

21. juli 2000

USA og Japan holder igen på pengene til gældsplagede u-lande, og det får aktivister over hele verden til at rase

Analyse
Gældseftergivelse til de fattige lande er blevet fast punkt på dagsorden ved internationale topmøder. Det gælder også de næste tre dage, hvor de ledende industrilande, G8, holder årsmøde på øen Okinawa i Japan.
På topmødet i Köln sidste år, blev G8 enige om et forbedret gældslettelsesprogram for de fattigste lande, det såkaldte HIPC2-initiativ. Der blev givet løfter om hurtigere og større gældslettelse, og fattigdomsbekæmpelse skulle være omdrejningspunktet for fremtidige aftaler om gældseftergivelse. 100 milliarder dollar blev stillet i udsigt til 25 lande i løbet af år 2000.
Men løfter er én ting, handlinger noget andet. Indtil nu er kun ni lande begyndt at få gavn af den forbedrede gældsaftale, og kun 13 milliarder dollar er blevet eftergivet. Aktivister i hele verden raser over de brudte løfter - fra U2's Bono til Paven i Rom. Men hvorfor går det så langsomt med at indfri de højtsvungne løfter ?
Et af problemerne er finansieringen af det nye gældslettelsesinitiativ. G8 har givet tilsagn om bidrag på i alt 2,4 mia. dollar til
HIPC Trust-fonden, som hovedsageligt skal finansiere gælden til de multilaterale udviklingsbanker.
Men Clinton-administrationens løfter om et bidrag på 600 millioner dollar over tre år er i mellemtiden blevet underkendt af kongressen, hvilket har lagt en kraftig dæmper på de andre kreditorers villighed til at spytte i kassen. Konkret har det betydet, at den Inter-Amerikanske Udviklingsbank ikke har været i stand til at finansiere gældslettelse til Bolivia og Honduras efter planen.

Japanske trusler
Det er dog ikke kun USA, som har svært ved at indfri forrige års løfter. Japan, som er verdens største donor, har først for nylig bidraget med 200 millioner dollar. Det svarer til mindre end to procent af Japans udviklingsbudget, som mestendels er bundet til indkøb af Japansk producerede varer.
Japan har desuden truet Ghana og Malawi med at smække udlånskassen i, hvis de lader sig gældsbehandle efter det nye initiativ.
Det tegner således ikke just lyst for de fattige lande, at det nu er den tungeste dreng i klassen, der skal lede topmødet.
En anden grund til, at det går så trægt, er, at Valutafonden (IMF) stadig holder fast i omfattende krav om makroønonomiske reformer, som den primære betingelse for at opnå gældslettelse.
Det til trods for at G8 sidste år blev enige om, at HIPC-landene først og fremmest skulle dømmes på deres evne til at bekæmpe fattigdom. Regeringerne i de enkelte lande skulle i samarbejde med civilsamfund og kreditorer formulere en fattigdomshandlingsplan (PRSP).

Lille lys i mørket
Men i stedet for at afløse de hidtidige betingelser for gældslettelse er PRSP'erne blot blevet endnu et krav, som skyldnerlandet skal opfylde. Det har betydet yderligere forsinkelser for adskillige lande. F.eks blev gældslettelse til Honduras udskudt på grund af manglende privatisering af el-sektoren, til trods for at landet kunne præsentere en plan for en fattigdomsorienteret brug af de frigjorte midler.
Et lille lys i mørket er det dog, at USA, Storbritannien og Canada er gået ud over HIPC-initiativet ved at eftergive 100 procent af den nuværende bilaterale gæld. Japan, Frankrig, Tyskland og Danmark eftergiver kun mellem 40-70 procent af den nuværende gæld, da de kun vil behandle den del af et lands gæld, som ligger før det tidspunkt, hvor landet første gang søgte gældssanering.
Det er dog kun et lille lys, for et langt stykke af vejen er lettelsen af den bilaterale gæld blevet finansieret over bistandsbudgetterne trods hensigten om det modsatte.

Udhuler bistand
Ifølge NGO-gældsnetværket Eurodad, brugte OECD-landene i gennemsnit 14 procent af bistanden på at eftergive gæld i 1998. Danmark brugte 15 procent, mens Portugal og Italien brugte henholdsvis 78 procent og 57 procent. Der er altså en tendens til, at den øgede fokusering på gældseftergivelse er med til at udhule bistandsbudgetterne.
"Uden et overbevisende gældslettelses-program, vil vores mål om at halvere verdens fattigdom i 2015 være et rent luftkastel," sagde FN's generalsekretær, Kofi Annan, for nylig i en appel til G8.
Ved topmødet i juni Geneve - et opfølgningsmøde på Det Sociale Topmøde i København i 1995 - var alle da også enige om, at gæld stadig er en væsentlig hindring for udvikling. Bolden ligger nu igen hos G8, og weekenden vil vise, hvad de politiske ledere nu tør love. Verden venter med skepsis.

*Bo Tovby Jørgensen er leder af gældskampagnen Jubilee 2000 i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu